Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Jagten på den eneste ene

25. september 2009 af Morten Pedersen

4 stjerner Skriv en kommentar

Jagten på den eneste ene billede

”Jagten på den eneste ene” – 1 af 7 film med temaet ”næsten voksen” fra filmfestivalen Buster

Filmfestivalen Buster har i kategorien Dokumentar 7 film på programmet med temaet ”Næsten Voksen”.

Pressemeddelelsen præsenterer filmene således:

Første portræt af en ungdomsgeneration i mange år.

7 film skildrer ungdomsgenerationen i dag
De er født i 80’erne, og er en af de mindste årgange nogensinde. Deres forældre har på den ene side fordybet sig i dyre håndbøger om børneopdragelse, været bekymrede om alt fra røde numser til afvigende adfærd – og på den anden side haft travlt med deres egne liv.
De har været omgivet af pædagoger hele deres liv, er blevet hørt og forstået – og har lært at udvise tolerance overfor andre. Nu er de 15-20-årige danskere NÆSTEN voksne. Og om denne sindssygt svære teenagetid er der produceret 7 film, som portrætterer denne ungdomsgeneration.

Bag filmene står en gruppe af Danmarks stærkeste, yngre dokumentarinstruktører, som hver især har leveret et bud på en teenager af tiden.


Filmen ”Jagten på den eneste ene” er således den ene af filmene i serien.

Dokumentaren følger de to unge fyre, Anders og Peter, i jagten på den eneste ene. De to er fra den lille fynske by Munkebo, er begge hjemmeboende og i lære – som hhv. landmand og på Lindøværftet.

Begge er godt på vej til en tilværelse som voksne – deres lærlingetid nærmer sig afslutningen, de skal til at frigøre sig fra forældrene og skabe en selvstændig tilværelse. Det første punkt på vejen er efter begges mening tilsyneladende at finde sig en kæreste. Og her kommer første ”aha”-oplevelse. For her er ingen overfladiske forhold og facebook-fnidder. Kontakten til det modsatte køn foregår på det lokale diskotek og begge er meget afklarede i deres krav til den kommende kone. Hun skal kunne varetage meget traditionelle opgaver; lave mad, holde hus og passe børn. Ligesom mor (hun skal bare helst ikke se ligesådan ud, som det tørt bemærkes undervejs).

Personligt måtte jeg lige gnide mig lidt i både øjne og ører efter de første meldinger. Er det ungdommens virkelighed år 2009? Ja, såmænd. Og her er hele filmens styrke, nemlig at de to hovedpersoner vender op og ned på det billede de fleste har af ungdommen i dag. Meget kan tillægges at de to er fundet i provinsen, og det er selvfølgelig helt bevidst, at de skal tegne et helt andet billede og repræsentere andre værdier.

Umiddelbart er det værdier, som ellers er tiltalende. Begge drenge arbejder stenhårdt, går en del i byen, men står på arbejdspladsen dagen efter kl. 0600 uden at pive. De er meget bevidste i ønsket om en traditionel familieform med kone og børn. Der er ikke meget ”jeg skal realisere mig selv”, ”jeg vil gerne være tv-vært” over de to. Lykken ligger lige for og den er meget ukompliceret ved første øjekast.

Bedst af alt er dog de drenges venskab – de har kendt hinanden siden 1. klasse og det er man slet ikke i tvivl om i deres meget underspillede og underforståede samtaler. Begge har et smørret grin på og nyder helt tydeligt den andens venskab og forståelse. Meget misundelsesværdigt og ikke mest underholdende på en ret underfundig facon, som skal opleves.

Dokumentaren er fikst klippet og lydsiden rammer totalt bulls-eye, når Otto Brandenburg hits flyder indover scenerne, medens drengene udbasunerer endnu en holdning, som man ellers troede død i 1950´erne.

Filmen er helt klart et kig værd – ikke mindst for målgruppen, og lur mig om et par kjøwenhavnere ikke ville få sig et lille kulturchok ved en fremvisning. Måske kan de endda også lære noget..

Rent praktisk skal jeg afslutte med at tilføje, at filmens premieredato er sat til d.d., da den på nuværende tidspunkt ikke kan erhverves. Filmen sælges ikke via de sædvanlige film-sites men er måletttet folkeskoler og gymnasier, men er man interesseret, så hold øje med

- Buster Filmfestival
- www.buster.dk
- www.filmstriben.dk
- Film i skolen: http://www.dfi.dk/filmiskolen/filmiskolen.htm
- DVDer til salg, bl.a. via danske boghandlere, www.saxo.com og www.williamdam.dk

Titel: Jagten på den eneste ene
Original Titel: Jagten på den eneste ene
Premieredato: 25. september 2009
Instruktør: Cathrine Asmussen
Skuespillere: Anders, Peter
Spilletid: 40 min.
Selskab: Bastard Film
Genre: Dokumentar
Link: http://www.buster.dk


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...