Nå, men jeg regnede jo med så lidt som muligt da jeg fik denne DVD ind af brevsprækken. Men hold da kæft en gang skidesprællende skæg underholdning. Det ene vanvittige påfund efter det andet gjorde at jeg grinte meget højlydt mange gange - og det er en sjældenhed overfor undertegnede manio-depressive stodder - så det er jo fint nok.
Jagten På Masken (JPM) er efterfølgeren til The Mask som havde Jim Carrey som hovedrolleindehaver. I denne ombæring er hovedrollen besat af... To tvillinge-baby'er der spiller barnet i filmen. Dernæst er Jamie Kennedy hoppet ombord som barnets far, og hende der fra Dirty Dancing er moren. Ja, hendes navn flygter fra mit sind i skrivende stund.
Nå, men den nordiske gud Loke har tabt hans maske, som er masken naturligvis, og er nødt til at finde den igen. Dette bringer ham i kontakt med vore hovedfigurer, og et ellers røvkedeligt koncept formår at blive ret så skægt.
DVD'en er spækket med ekstra-materiale. Bl.a. en dokumentar om hollywood's forkælelse af deres hunde! Der beskrives hunde-massageklinikker (altså ikke den slags, fy!), hunde-fritidshjem, hunde-babysittere, hunde-modedesignere, og you name it. Hylegrinagtigt. Udover dette er der en masse andet såsom slettede scener og deslige.
Skideskæg film for de små, og ganske harmløs. Fin smæk for skillingen til en hjernedød søndag eftermiddag for de små, når de skal holde kaje. :)
Filmen er venligst stillet til rådighed af
SF/Fox.