Skriv en kommentar
Med voksenbrillerne på.
I de senere år har folk analyseret sig frem til, at historien om Peter Plys, skrevet af A. A. Milne, er en historie om psykiske lidelser forklædt som børnebog. Peter Plys lider eksempelvis af spiseforstyrrelser, Grisling lider af angst, Ugle lider af Amnesi, Ninka Ninus lider af OCD, Tigerdyret lider af ADHD, Æsel lider af depression osv. Til sidst har vi drengen Jakob, som lider af skizofreni, fordi han angiveligt forestiller sig, at hans tøjdyr taler til ham. Det er en meget voksen metode at få en eventyrlig historie til at give logisk mening på, men om ikke andet er det en fascinerende tanke – en tanke, som folkene bag Jakob og Peter Plys har leget lidt med. Jakob og Peter Plys er nemlig en film der sætter sig solidt mellem to stole, hvoraf den første halvdel er med den voksne logiske tankegang, og den sidste halvdel med det eventyrlige børnesind. Med voksenbrillerne på er første halvdel klart den der virker bedst, hvor voksne Jakob er blevet karrieremand og er ved at miste grebet om sig selv og sin familie. Her oplever vi at Peter Plys bliver ”vækket til live” igen og sætter sig for at finde sin gamle ven Jakob. Når de to mødes bliver Jakob chokeret, som om Peter Plys er et barndomstraume han ikke ønskede tilbage. Han nævner endda, mens han snakker til sig selv, at ”det må være pga. stress!” og ”min kone sagde, at det nok ville ske igen, hvis jeg arbejdede for hårdt!”. Den næste del af filmen bliver derfor en spændende rejse ind i en skizofren mands sind, alt sammen pakket børnevenligt ind. – Det er mærkværdigt, og virker på en sjov måde meget originalt.
En ren børnefest.
Hele den fascinerende præmis med at tøjdyrene er inde i Jakobs hoved dør desværre brat når Jakobs datter Madeline bliver opsøgt af Peter Plys og hans venner. Inden længe bliver det etableret, at alle kan se og høre tøjdyrene tale og bevæge sig. Historien bliver vendt på hovedet, og vi opdager som publikum at Jakob altså ikke er sindssyg. Her starter børnefesten, som et slag i hovedet til alle os der tænker for meget over tingene. Dette er et eventyr, og alt behøver ikke at give logisk mening. Men man kan ikke undgå at føle tabet over en potentiel original børnehistorie om en skizofren mand og hans talende tøjbamser.
Når alt kommer til alt er Jakob og Peter Plys en meget sød film, selvom de klassiske tegninger er lavet til realistiske 3D-modeller, som tilnærmelsesvis godt kunne være med i en god gyserfilm. Især starten, hvor synet af en halvbelyst tøjbamse der med sine døde knap-øjne går i slowmotion igennem en tåget skov, godt kan give myrekryb. Og selvom filmen godt kan sætte sig for hårdt mellem to stole i dens forsøg på at appellere til både børn og voksne bliver den reddet af et velspillende hold skuespillere, et overdådigt eventyrligt soundtrack og en tårnhøj produktionsværdi. Jakob og Peter Plys er en mærkværdig film, og det er måske også årets sødeste filmoplevelse.
