Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

James’ Journey to Jerusalem

27. februar 2004 af Rune Wulff Christensen

5 stjerner Skriv en kommentar

James’ Journey to Jerusalem billede

Den naive James er blevet sendt på en pilgrimsrejse til Jerusalem på vegne af sin landsby i Afrika. Hans tro bliver sat på en alvorlig prøve i denne moderne lignelse om tro, ærlighed og næstekærlighed

Da James ankommer til Israel i sine traditionelle farverige zulu-gevandter, er han på sit livs rejse til den hellige by Jerusalem. James har en barnlig-naiv gudstro, men den bliver hurtigt sat på prøve. Da han ankommer til grænsen bliver han tilbageholdt af myndighederne, der mistænker ham for at være en illegal indvandrer, der er kommet for at tjene nogle hurtige penge. Intet kunne være mere forkert, men det bliver virkelighed, da James bliver købt fri fra fængslet af den lumske forretningsmand Shimi, der til gengæld for James’ frihed lader ham arbejde sort i sit rengøringsfirma.

Til at begynde med føler han sig fremmed i den beskidte forstad, hvor han sammen med de andre arbejdere bor i en lille lejlighed, men hurtigt får James smag for kapitalismens glæder og udsætter sin pilgrimsrejse på ubestemt tid. Han udvikler også et varmt venskab med Shimis far, Salah, der er en gammel, vrissen, vredladen mand, der dog sætter stor pris på James’ selskab. På Salahs opfordring starter James sin egen lille nebengeschæft og begynder at tjene endnu flere penge. James er blevet en del af det kapitalistiske system, som han i begyndelsen slet ikke kunne forstå, og han ender som den illegale rengørings svar på Citizen Kane. Om han nogensinde når frem til pilgrimsrejsens mål skal være usagt her.

Filmen er filmet med et begrænset budget, og det afspejler sig på det tekniske område, der ikke er specielt spændende i ”James’ Journey to Jerusalem”. Til gengæld er historien fortalt så fint og humoristisk, at man ikke savner nogen eksplosioner eller biljagter. Især det delvist sprogløse venskab mellem Salah og James meget lunt beskrevet af skuespillerne Siyabonga Melongisi Shibe (James) og Arie Elias (Salah).

På trods af, at den foregår i Israel, er filmen konsekvent ikke politisk, og det understreger det universelle, bibelsk myteagtige i historien om en troende, der bliver forvekslet med en forbryder og må leve et liv i et fremmet land i mange, mange år. Til trods for den situation, som James ender i, beholder han hele tiden drømmen om at nå frem til Jerusalem, og det er faktisk en vigtig pointe, at man skal holde fast i sine drømme, selv om ens situation ændrer sig. James er på sin egen naive facon en meget klog mand, og mange vil have glæde af at se denne lille humoristiske film om at Guds veje er uransagelige.

Titel: James’ Journey to Jerusalem
Original Titel: James’ Journey to Jerusalem
Premieredato: 27. februar 2004
Instruktør: Ra'anan Alexandrowicz
Skuespillere: Siyabonga Melongisi Shibe, Arie Elias, Salim Daw, Sandra Schonwald
Spilletid: 87 min.
Selskab: Lama Productions, 2002
Genre: Humor
Link: http://www.james-journey.com
James og Salah
James og Salah
James i godt humør
James i godt humør


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...