Romantiske komedier har i årtier været en sikker genre, der appellerer til publikum med deres blanding af kærlighed, humor og feel-good stemning. Det handler sjældent om at overraske, men om at levere en tryg, emotionel rejse med charme og kemi. Film som Notting Hill, 10 Things I Hate About You og The Proposal formår at balancere humor og hjerte, ofte med stærke hovedroller og velskrevne replikker. Når rom-coms fungerer bedst, giver de os lyst til at tro på kærligheden – og til at se dem igen og igen.
Agathe ( Camille Rutherford) er en lidt klodset, men charmerende ung kvinde, der er desperat over at være single. Hun drømmer om at skrive bøger og forsvinder ofte ind i sin yndlingsforfatter Jane Austens romantiske universer. går med at arbejde i den legendariske britiske boghandel Shakespeare & Co i Paris, indtil hun pludselig bliver inviteret på et skriveophold i England arrangeret af ingen ringere end Jane Austens efterkommere.
Camille Rutherford gør det faktisk rigtig godt som den kiksede og akavet Agathe, der drømmer om at skrive og finde kærligheden. Men med skriveblokade og et vaskeægte trekantsdrama kan dette også blive en udfordring.
Selvom filmen rammer alle de klassiske rom-com-elementer – kemi, charme og pæne, kiksede mennesker – er det netop det polerede ydre, der gør det hele lidt forudsigeligt. Ja, der er grin og søde øjeblikke, men replikkerne føles ofte mere konstruerede end naturlige, og i flere scener mister filmen sin autenticitet. Især når man efter 10 minutter efter mødet med en vild fremmed fortæller om ens forældres tragiske død. Eller står at fortæller om ens manglede sex live i en antik shop. Det føles meget malplaceret. Om det er klassisk fransk humor, må være op til folk selv at vurdere.
Hvis man elsker romantiske fortællinger med en akademisk twist, vil man sikkert finde noget at nyde. Men for os, der gerne vil mærke lidt mere dybde bag de smukke kulisser og citaterne fra Austen, efterlader filmen et lidt tomt indtryk.
"’Jane Austen Wrecked My Life’ er en forudsigelig, men charmerende rom-com, der forsøger at blande klassisk litterær inspiration med moderne kærlighedsforviklinger. Den har alt det, den skal – søde øjeblikke, romantisk kemi og en pæn, kikset hovedrolle – men netop derfor overrasker den aldrig. Det er langt fra en katastrofe – bare ikke helt den rejse gennem romantik og litteratur, man havde håbet på.