Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Vejen Hjem
Vejen Hjem billede

Heretic


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Jet Lag (DVD)

12. juni 2003 af Morten Eriksen

4 stjerner Skriv en kommentar

Jet Lag (DVD) billede

Så er der godt nyt for dem der er til franske film. Der er romantik i luften i Jet Lag..

”Jet Lag” er et tomandsshow. Jean Reno spiller Felix, en stresset forretningsmand der lider af hjertebanken og bl.a. ikke kan tåle forskellige lugte. Juliette Binoche spiller Rosa, en reserveret make-up artist der ikke er nem at snakke med og som er på flugt fra sin mand. De søger begge efter kærlighed, men han er for stresset og hun er låst fast i et forhold præget af vold. På trods af at de er meget forskellige, og faktisk ikke er på talefod, så er det deres skæbne, at de vil støde på hinanden igen.

En strejke samt dårligt vejr gør, at alle rejsende må vente på at flytrafikken igen er normaliseret. Felix får omsider besked på at han kan komme videre, men flyet ender med ikke at komme i luften, og han får derefter tilbudt et hotelværelse på Hilton. Rosas adskillelige telefonsamtaler med Felix mobiltelefon samt et møde med hendes voldelige mand, gør at Felix tilbyder hende, at hun kan overnatte på det hotelværelse som han har fået. Felix er træt og har jet lag. Rosa ved ikke rigtig hvordan hun skal gribe situationen an. De blander sig begge i de fejl de kan se hos modparten og det slår gnister imellem dem. Det gør samtidig også, at der bliver åbnet op for fortrængte problemer hos dem begge, og det er starten på deres forhold.

"Jet Lag" alias "Décalage Horaire" bliver markedsført som en romantisk komedie i stil med ”Da Harry Mødte Sally” og ”French Kiss”, men faktum er, at i ”Jet Lag” er der lidt mere kød på manuskriptet og den stikker lidt dybere end man er vant til i de amerikanske film i genren. Det er ikke film som denne franskmændende laver flest af, men instruktøren Danièle Thompson er sluppet temmeligt godt fra det. Manuskriptet, der er skrevet af instruktøren og hendes søn, var oprindeligt planlagt som en amerikansk produktion, men det endte med at blive en fransk film. Og det er ik’ så ringe endda! Umiddelbart skulle man tro, at en film der kun foregår i en lufthavn ville være trættende og måske klaustrofobisk i længden, men i stedet får vi et nærgående portræt af de to hovedpersoner. Deres problemer bliver fortalt på en humoristisk raffineret måde der gør at filmen aldrig bliver kedelig at se på. Filmen begrænser sig heller ikke ved, at det hele skal foregå det samme sted! Scenerne skifter og man keder sig ikke. Filmen byder på stort skuespil fra begge hovedpersoner. ”Jet Lag” er i øvrigt den første film jeg har set, hvor der er madopskrift i rulleteksterne. En sjov detalje. Eric Serra har lavet soundtracket.

DVD specifikationer:

Menuerne er still billeder med underlægningsmusik. Filmen præsenteres i 16:9 2.35:1. Farverne er fine og billedet står godt. Der kan vælges mellem fransk Dolby Digital 5.1 eller fransk Dolby Digital stereo 2.0. Filmen er tekstet på dansk, svensk, norsk og finsk.

Special features:

Cast & Crew
Production notes
The making of Jet Lag
Trailers

Man kan under Cast & Crew læse hvilke øvrige film Danièle Thompson har instrueret. En interessant ting man får at vide om Jean Reno er, at hans ambition er at medvirke i en fransk film for hver amerikansk film han er med i. Det synes jeg personligt er en god målsætning at have for at bevare sine rødder.

Production notes er et afskrevet interview med instruktøren. Knap så interessant, men ok.

The Making Of Jet Lag er et program på ca. 20 min. hvor vi bliver taget med under optagelser forskellige steder i Frankrig. Programmet er ikke synderligt interessant, men det er mere afdæmpet end de fleste amerikanske making-of programmer og man får derfor et bedre indtryk af livet bag kameraet. Kun instruktørens tale til kameraet er tekstet!

Der er en original fransk trailer for ”Jet Lag” (16:9 1.85:1, DD 2.0), ”Far From Heaven” (4:3, DD 2.0), ”The Dangerous Lives of Altar Boys” (4:3, DD 2.0) og ”Slackers” (4:3, DD 2.0).

”Jet Lag” havde fransk biografpremiere 30. oktober 2002 og får amerikansk biografpremiere nu på fredag den 13. juni 2003 i udvalgte biografer. Det er interessant at se hvordan amerikanerne fikst har formået at lave en trailer for filmen hvor vi ikke hører et eneste ord på fransk, men i stedet en amerikansk stemme der fortæller handlingen. Det samme gjaldt ”Italiensk For Begyndere” da den skulle have amerikansk premiere. Ikke et ord på dansk! Kedeligt, men kommercielt nødvendigt i Amerika. Den amerikanske Jet Lag trailer kan ses på www.apple.com/trailers under Miramax.

Jeg synes at det er et plus, at de større franske film bliver udgivet på DVD i Norden, også selvom de fleste ikke får dansk biografpremiere. Nordisk Film har for nylig udgivet actionfilmen ”Wasabi” der også har Jean Reno i hovedrollen. Han har i øvrigt lige færdiggjort optagelserne til fortsættelsen af den udmærkede thriller ”Les Rivières Pourpres” med den internationale titel ”The Crimson Rivers”. Titlen er “Les Rivières Pourpres 2 - Les anges de l'apocalypse” og den får fransk premiere i januar 2004.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Scanbox

Titel: Jet Lag
Original Titel: Decalage Horaire
Premieredato: 10. juni 2003
Instruktør: Danièle Thompson
Skuespillere: Jean Reno, Juliette Binoche, Sergi López
Spilletid: 82 min.
Selskab: TF1 Films/Canal+ 2002, Scanbox Entertainment 2003
Genre: Romantik
Link: http://www.decalagehoraire-lefilm.com
Felix på vej til begravelse (tror han).
Felix på vej til begravelse (tror han).
Rosa.
Rosa.
Opskriften kan ses i rulleteksterne!
Opskriften kan ses i rulleteksterne!


banner
Overskrift Højre Block
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...