Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Efter den store heksejagt på Jørgen Leth i kølevandet på hans selvbiograf, ”Det uperfekte menneske” , blev der i de danske medier tegnet et kantet og misvisende billede af personen Leth. Pludseligt blev bl.a. hans enorme indflydelse på sportsfilm, og den danske filmindustri i det hele taget, hurtigt glemt. Rigmanden Flemming Skoubo glemte dog ikke Jørgen Leth og han besluttede sig for at finansierer udgivelserne af alle Leths produktioner. Initiativet bag udgivelsen af Leths samlede værker fordelt på i alt seks bokse, med denne som nummer to i rækken, kan meget vel vise sig at være en hjælpende hånd til Leth. Vigtigst af alt, er udgivelserne en tilkendegivelse af hans kreative mangfoldighed og ubestridelige talent som filmskaber.
Hvor den første udgivelse i rækken af ”Jørgen Leth Collections” handlede om de såkaldte ”antropologiske film”, er denne boks tilegnet ”sportsfilmene”. Det er vel sagtens her, at Leth har gjort sig mest berømt under danske himmelstrøg, særligt med sin mangeårige status som poetisk Tour de France kommentator og cykelekspert – altså før han blev hængt ud i medierne og fyret fra TV2. Leth kom i sin tid ikke sovende til jobbet som kommentator, men via sin mangeårige fascination og viden af cykelsporten, hvilket blev udkrystalliseret med de mindeværdige sportsdokumentarfilm ”En forårsdags i helvedet”, ”Stjernerne og vandbærerne” og ”Den umulige time”. Dengang var ”En forårsdags i helvedet” et kæmpe projekt, med syvogtyve kameraer fordelt på forårsklassikeren Paris-Roubaix og et millionbudget der ikke var set før i en dansk dokumentarfilm. Dog er den med Leths sans for æstetik og perfektionisme blevet en banebrydende klassiker indenfor sportsdokumentarfilm – og en ganske underholdende en af slagsen. Leths visuelle æstetik, blandet med en voice-over af hans egne sportsdigte, udstiller cykelsporten som en pulserende organisme der kæmpende og brusende blæser maskinelt og overmenneskeligt op ad bjergsider. Tidligere profiler som især Eddie Merckx og Ole Ritter udstilles med rødglødende patos som store og mægtige helte, der får de græske guder til at fremstå som tøsedrenge. Netop Leths retorik går til tider et gear for højt, men som kraftfuldt udtryk går det i blodet som et overdoseret skud EPO.
Nu er cykelfilmene ikke den eneste sportsgren, Leth har lavet film omkring. En af de mere skæve, men meget interessant portrætfilm, er ”Pelota” om det baskiske boldspil af samme navn, der via sin status som nationalsport samler landet i et fællesskab. ”Kinesisk bordtennis” handler om den kinesisk total dominans indenfor bordtennis i 70'erne, mens de som kommunistisk magtfaktor politisk set stod overfor det vestlige verden. ”Motion Picture” er et meget interessant portræt af den danske tennisspiller Torben Ulrich, der dengang var et kæmpe dansk talent. Særligt sidstnævnte dokumentar er et pletskud, der med Leths gennemgående heltedyrkelse af sportsidoler, nok udstiller Ulrich som en helt – men mere som en kunstner i sportens navn end som en fysisk supermand.
Som samlet boks er ”Jørgen Leth Collection 06-11: Sportsfilmene” både interessant og opløftende. Blot det at kunne fremstille sportsudøvelse til en højtragende æstetik, som Leth får til at se så legende let ud, er virkeligt utroligt og prisværdigt. Desværre mangler ”Michael Laudrup – en fodboldspiller”, en film jeg personligt havde set meget frem til - men den kommer formentlig i en af de andre udgivelser. Alle filmene er dog ikke lige spændende og er man ikke er cykelfan, er det tvivlsomt om andre cykelfilm end ”En forårsdag i helvedet” vil stå først i rækken af dem man går i gang med at se. ”Pelota” og ”Motion Picture” er dog begge fremragende og underligt dragende værker, og som publikum smittes man af Leths nysgerrigheden og dynamiske sans for æstetik. Dette er hans største fortjeneste. Selvom det ikke er til at sige hvor gode de andre bokse bliver, er denne samling af hans sportsfilm sandsynligvis den vigtigste og mest fyldestgørende i hans karriere.
Ekstra materialet
Ekstramaterialet er ret sparsommeligt. Det består af den ni minutter lange "A Conversation with Jørgen Leth", som er et ni minuter s interview af Leth, filmet under Sundance filmfestivallen i 2003. Ellers er der en billedcollage, "Monoment", der har klippet optagelser fra 1969 og 2007 sammen.
Det er ikke specielt godt og her savner jeg en dokumentar om Leth eller i det mindste mere end et kortvariet interview med manden.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:Det Danske Filminstitut.
