Stakkels John Wick – han må bare ikke få fred.
Efter at have ryddet et pakhus for russiske håndlagere og totalskadet sin Ford Mustang i en forrygende action-prolog, er Wicks hævntog fra den første film endelig afsluttet – og han regner med at kunne nyde sit otium med sin navnløse hund.
Men den pensionerede lejemorder har knapt begravet stridsøksen (bogstavlig talt), før en italiensk mafia dukker op og kræver at få indfriet en blod-ed. Det bliver startskuddet på et nyt hævntogt for bøhmanden John Wick, og det går ikke stille for sig!
’John Wick: Chapter 2’ gør de helt rigtige ting – den udvider det interessante lejemorder-univers med det magtfulde Continetal-imperium med den altid cool Ian McShane i spisen og en cameo fra den italienske Franco Nero, kendt som den blodige-b-films-hævner Django (der ikke er helt ulig Wicks kolde træmand).
Selvom den anden film (i den kommende trilogi) tager sig selv næsten for selvhøjtideligt – og derfor mister lidt af sin b-films feeling, så kan den bærer det. Det skydes ikke mindst de stærkt stiliserede actions-sekvenser med utallige hovedskud og vilde slåskampe på farverige lokationer fra Roms katakomber til Modern Museum NYC. Det er simpelthen action-porno, når det er allerbedst!
Filmens helt store hæmsko er dog dens spinkle historie, hvor den første film også var simpel, en effektiv, så mangler ’Chapter 2’ den samme nerve – og plottet fungerer her kun som en katalysator for den blodige action. Ligesom at den italienske mafioso Santino (Riccardo Scamarcio) er en noget gennemsigtig skurk taget i betragtning, at han skal drive Wicks nye hævntogt.
Og selvom Keanue Reeves’ John Wick er en mand af få ord står den melankolien skrevet i Reeves’ hærdede ansigt og humpende statur, og så gør det ikke så meget, at Reeves mest af alt skyder og tæsker sig igennem de to timer uden at levere den store skuespilpræstation. En genforening af Neo og Morpheus er også en fin gimmick, selvom Laurence Fishburne overspiller for fuld skrue.
Det spændende underverden gemmer på langt mere, og det er svært ikke at holde af og med dræbermaskinen John Wick med sit stone-cold ansigt, så hvis instruktør (og tidligere ’Materix’-stuntmand) Chad Stahelski kan holde samme underholdningsniveau, så er flere film (og en serie) absolut kærkommen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.