Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Julekaninen

24. november 2012 af Betina Bøgh Larsen

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Julekaninen billede

Feel good julefilm om venskabet mellem et ensomt plejebarn og en såret kaninunge.

Det er jul, og en forsømt, 9-årig pige, Julia (skuespillerdebutanten Sophie Bolen), flytter ind hos sin tredje plejefamilie på seks måneder. Led og ked af situationen siger hun ikke et ord, men lukker sig inde i sin egen verden.

Heldigvis lysner det hele sig, da familien finder en såret og efterladt kaninunge. Julia bliver særligt glad for den og tager den straks under sine vinger. Med hjælp fra kanineksperten Betsy (Florence Henderson), som opdrætter efterladte og forsømte kaniner, lærer Julia alt om, hvordan man passer en kanin.

Det bliver samtidig starten på et unikt venskab mellem den sky Julia og den ensomme Betsy, som har mistet sin mand og kontakten til sin datter. Via deres fælles interesse for kaniner og deres ve og vel finder Julia trøst hos Betsy, og inden længe åbner hun sig for sin nye plejefamilie og muligheden for endelig at blive elsket.

Feel good film med et godt budskab
Julekaninen er en utraditionel julefilm med hverken julemanden, julemandens værksted, flyvende rensdyr eller nisser. Til gengæld indeholder den julens gode budskab om næstekærlighed – at man skal være god mod andre, og ikke mindst mod dyrene. Således har den modtaget støtte og mange varme tilbagemeldinger fra dyrevelfærdsorganisationer.

Den tager også alvorlige emner op. Julias nye plejefamilie sidder hårdt i det, da faderen er arbejdsløs, og derfor bliver der ikke råd til store, fine julegaver. Et meget aktuelt problem, som mange vil kunne relatere sig til. Der sættes ligeledes fokus på, hvor svært det er at være pleje-/adoptivbarn, hvilket giver stof til eftertanke.

I hovedrollen ses Sophie Bolen, som vandt IFFF-prisen (Den Internationale Festival for Familiefilm) for bedste børneskuespiller for sin debutrolle i Julekaninen. Og med god grund, for hun gør det godt og meget troværdigt. Man fatter hurtigt sympati for stakkels Julia, hvis brændende juleønske er en familie og et sted at høre til.

I det store hele er Julekaninen en sand feel good film. Jeg vil ikke sige, at jeg kom i julestemning af at se den, men jeg er også lidt gammeldags, hvad den slags angår, og synes, at jul og nisser går hånd i hånd. Men til gengæld blev jeg i rigtig godt humør af at se den. Det er en sød og rørende historie med et godt budskab, der primært henvender sig til børnefamilier. Den kan med rette ses en kold vinteraften, hvor hele familien er samlet, for den er indbegrebet af hygge, og man kan ikke undgå at blive rørt af den.

Ekstramateriale
Ekstra-materialet består af den obligatoriske trailer for filmen og et slideshow med billeder fra filmen.
1 stjerne ud af 6.

Another World Entertainment.

Titel: Julekaninen
Original Titel: The Christmas Bunny
Premieredato: 6. november 2012
Instruktør: Tom Siedman
Skuespillere: Sophie Bolen, Betsy Ross
Spilletid: 95 min.
Selskab: Another World Entertainment, 2010
Genre: Familie
Link: http://www.thechristmasbunny.com/




banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...