Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Jumanji - Deluxe Edition (DVD)

21. januar 2006 af David Lund

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Jumanji - Deluxe Edition (DVD) billede

Et spil der fremkalder junglens dyr, og en film der underholder fra start til slut.

90’erne bød på mange rastløse eventyr uden alt for meget morale og sentimentalitet, som ellers oversvømmer Hollywood for tiden. Jumanji er en uskyldig lille historie, som er langt mere voksen og voldelig end de familiefilm der bliver lavet i dag, og det er klart filmens stærkeste punkt.

I 1969 hører Alan Parrish en lyd, der får ham til at undersøge en byggeplads nærmere. Trommelydene stammer fra et gammelt, begravet brætspil med skriften ”Jumanji” på. En aften hans forældre ikke er hjemme, kommer Sarah Whittle, en pige han er vild med, forbi og hun hører ligeså lydene. Sammen prøver de spillet, som magisk fører Alan ind i spillet. Sarah løber fortvivlet væk. 26 år senere flytter en ny familie ind i samme hus hændelserne skete i. Børnene Judy og Peter finder Jumanji igen, og prøver spillet igen. Ved et terningslag kommer Alan tilbage igen, og sammen skal de nu kæmpe mod alverdens dyr, en gal jæger samt finde Sarah igen, da hun skal være med før spillet fungerer… og hendes fortid er stærkt præget af hændelsen tilbage i 1969.

Jumanji virker som en film der er meget inspireret af tidligere eventyrfilm som Den Uendelige Historie, Dark Crystal osv. Desuden er den ganske ensformig, og formår aldrig at udvikle sine karakterer til mere end deltagere. Alligevel formår Jumanji at gribe om en, holde spændingen intakt i hæsblæsende tempo og underholde glimrende. Dette er en familiefilm af høj kvalitet, som 90’erne har repræsenteret ganske godt, og den har tilpas humor der aldrig bliver for vattet, og nok referencer samt voksne nok temaer til at det ikke udelukkende er en film for børn, som desværre pryder mange familiefilm i dag. Med det sagt er det heller ikke en film for de helt unge, for den er uhyggelig og ligetil nok til at skræmme de yngste.

Joe Johnston er instruktøren, og selvom du måske ikke genkender hans navn, har du næsten helt sikkert set en af hans film. Bortset fra hans sidste to (Hidalgo og Jurassic Park 3), er hans film også ganske underholdende (The Rocketeer, The Pagemaster, October Sky og Honey, I Shrunk The Kids). Bortset fra effekterne der er præget af for lavt et budget, samt tiden den er lavet i (Jumanji er fra 1995), ser vi ikke nogle betydelige instruktør fejl. Johnston har skabt et troværdigt univers med Jumanji, der er farverigt og interessant at udforske. Der er en god portion manuskriptfejl, og masser af continuity-fejl, som selv børn ville kunne sætte spørgsmålstegn ved, men Jumanji er stadig en sjov tur igennem junglen.

Robin Williams spiller den ældre udgave af Alan Parrish, og om man kan lide ham eller ej, kan man ikke benægte at han er god til denne slags roller. Hans figur virker mere udpenslet i barneudgaven, og det er lidt synd at man ikke har lagt mere vægt og fylde på den voksne udgave. Kirsten Dunst er også at finde i en ung udgave som pigen Judy, og her kunne man allerede spore hendes fremtidige succes, da hun allerede kunne håndværket dengang. Bonnie Hunt som Sarah Whittle falder dog en smule igennem, hun har en stor og ustabil rolle at skulle få til at fungere, og det får hun desværre aldrig gjort ordentligt.

Jumanji er klart en film jeg vil anbefale børn og barnlige sjæle, om end ikke andet, bare for en enkelt tur. Det kan godt være at det er en film uden balance og med masser af små fejl, men filmen er stadig glæden og essensen af 90’ernes topunderholdning. Den er faktisk betydelig bedre end jeg huskede den, så du skal ikke være bange for at give den en chance til.

Det er en deluxe edition udgave der er blevet udgivet på DVD her, hvilket man så skulle tro havde en masse bonusmateriale at gøre godt med. Ja, en smule er da der også. Et kommentarspor af mændene bag effekterne på filmen (hvorfor man ikke har inviteret skuespillerne og/eller instruktøren på er uvist). Desuden er der et lille spil, som tester din viden om filmen. Desværre er der ingen pointtælling, og svarer du forkert, kan du bare gætte igen. Der er også en ”bog” der fortæller dig om de dyr der er med i filmen. Desværre lidt kedeligt, og man mister hurtigt interessen. Til sidst er der endnu en menu, med punkter mest om overnaturlige ting. Dette har kun til dels relevans til filmen, men er alligevel meget spændende. Ekstramaterialet får 3 stjerner, og kunne sagtens havde været meget bedre.

Filmen er venligst stillet til rådighed af
Universal
Pictures
.

Titel: Jumanji
Original Titel: Jumanji
Premieredato: 24. januar 2006
Instruktør: Joe Johnston
Skuespillere: Robin Williams, Kirsten Dunst, Jonathan Hyde, Bonnie Hunt, Bradley Pierce
Spilletid: 104 min.
Selskab: Columbia Pictures, Tristar Pictures, Interscope Communications, Teitler Film, Universal Pictures, 1995
Genre: Familie





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...