Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Kartellet

27. februar 2014 af Lærke Ina Krogaard

4 stjerner Skriv en kommentar

Kartellet billede

Virkelighedsrelateret drama i sikker dansk thriller.

Lars Halbo (Anders W. Berthelsen) er lige vendt hjem til Danmark med sin familie, for at overtage familiens el og VVS firma, som faderen i sin tid startede op. Lars er ambitiøs, men det viser sig hurtigt, at der ikke er noget, der hedder fri markedskonkurrence. Flere magtfulde selskaber presser ham med grovere og grovere metoder for at få ham indlemmet i deres kartel, hvor de bestemmer hvem, der får hvilke byggeopgaver. Lars må gøre op med sig selv, hvad der betyder mest for ham – hans moralske overbevisning eller familiens sikkerhed og stabilitet.

Forventningsindfriende
Man sætter sig i biografsædet med forventningen om at komme til at se en fin dansk thriller, og det er også, hvad man får. Historien svinger godt, uvikler sig fint, man sidder som tilskuer med forhøjet puls på de rigtige steder, det er let at følge med, dramatikken fungerer og skuespillet er der heller ikke noget at sige på (udover børnenes, hvilket som med mange andre danske film understreger, at det at instruere børn er en kunst, som vi ikke mestrer her i landet). Man får det, man kom for.

For sikker
Men det er egentlig en skam. Netop fordi filmen fungerer så upåklageligt, kunne den have været udnyttet som stabilt grundlag for at foretage nogle mere modige valg. Løfte filmoplevelsen fra at være ”tilfredsstillende” til noget mere.
Historiens udvikling er fra starten for let at forudsige. Den pensionerede far, der har svært ved at give slip på sit firma og ikke kan lade være med at blande sig. Den lille ærlige mand, der nægter at bukke under for de rige og korrumperede. Familien, der lider under Lars' fravær og anspændthed. Børnene, der har svært ved at falde til i Danmark. Gangen er alt for sikkert. Et par modige twists og drejninger havde været velkomne.

Virkelige hændelser
Det, der giver filmen dens særpræg er, at den tager et emne op, som har været og stadig er et problem i Danmark. Ulovlig karteldannelse har kostet samfundet et tocifret milliardbeløb, og filmen er baseret på virkelige hændelser for at gøre opmærksom på problemet. Med dette i mente bliver den lidt mere interessant, og man kan lettere bære over med valget af den sikre fortællestil.

En veldrejet dansk drama-thriller med uudnyttet potentiale, som alle vil få en fin oplevelse ud af at se.

Titel: Kartellet
Original Titel: Kartellet
Premieredato: 27. februar 2014
Instruktør: Charlotte Sachs Bostrup
Skuespillere: Anders W, Berthelsen, Lene Maria Christensen, Lars Ranthe, Flemming Enevold, Leif Sylvester, Gitte Siem, Lars Brygmann, Jesper Asholt.
Spilletid: 100 min.
Selskab: Nordisk Film Production, Nordisk Film Biografdistribution, 2014
Genre: Drama , Thriller
Link: https://www.facebook.com/Kartelletfilm






banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...