Kentex – en mand du ikke kan få! Sådan lød det for en årrække siden. Nu KAN man rent faktisk godt få ham, i hvert fald på dvd, for Tommy Kenters fjerde Kentex-show er nu i handlen. Denne gang langt mere vise og revy-orienteret, hvilket nok også gør at han taber den sidst rest af et yngre publikum som husker Kenter fra deres opvækst. Dansk Naturgas, Ude På Noget (aka Palle, Polle og Ruth), Lad Isbjørnene Danse, Walter & Carlo, Fukssvansen, Olsen Bandens Sidste Stik, Mord I Mørket og som stemmelægger til Strit og Stumme, Fuglekrigen i Kanøfleskoven og Drengen Der Ville Gøre Det Umulige. Ja og sådan kunne man blive ved. Den kære dreng som dukkede op på skærmen sammen med selveste Buster Larsen i Cirkus Buster, er blevet voksen – og så alligevel ikke. I et show, hvor publikum er henvendt med De og hvor ordet narrefisse ikke får alle til at trække på smilebåndet, giver Kenter sit bud på hvordan man imponerer det modsatte køn i de runde år (20, 30, 40, 50, 60) og siden er der også lidt happening med kendte figurer som Alf Velling og den allestedsnærværende Rudy S. Kleutzner. Flankeret af pianisten Esben Just, får vi også Kenters flygel-talent at se og siden også som et hav at billeder på den typiske (læs: atypiske) bargæst.
Jeg må indrømme at Kenters velkendte mangfoldighed er blevet placeret lidt i baggrunden denne gang, og showet virker en smule ensidigt og stereotypt. Og i sidste ende ser det ud at til at være målgruppebestemt. Kenter dvæler ved det han selv kan lide, og hatten af for det. Men man under dem som har betalt penge for at se dette 4. show live at få mere af hvad de kom for. Sketches og Kenters detaljesans. Med andre ord hans varetegn – for vi ved jo alle at han i forvejen kan lulle en vise af.
Kentex 4 rummer godt 3 timers løjer om alt fra papegøjer, knallerter og andet godt fra den danske hverdag. Men man savner det uforpligtende grin. Dette ligner morsomheder frem for de gode gamle skrald af grin, som man kunne lave over at en velvoksen mand som Kenter tog bladet fra munden. Desværre rammer man også en seance med gammelt materiale, hvor fortidens vister luftes igen. Og ja, de virker over for publikummet på Husets Teater, men rammer næppe plet via skærmen, når først dvd'en er spændt for.
Alligevel er Kenter en bulderbasse og et legebarn, som man må holde af. Når man tænker underholdningsbranchen har folk travl med at lovprise Lisbeth Dahl, Ulf Pilgaard og Claus Ryskjær. Al ære og respekt, men Kenter kan også sit kram. På dvd'en her er der også tilføjet lidt løjerligheder med Alf Velling og føromtalte Rudy som det bedste fra det første Kentex-show. Endvidere er der tilføjet nogle snaser fra Kentex-showet som udvides med en lille halv time. Så er man til Kenters underfundige lune og fortolkning af gamle viser, så er Kentex et must. Vi der husker Kenters til tider Ole Thestrup'ske groteskhed, må affinde os med at der er prioriteret anderledes her. Alligevel er han sgu lidt af et unikum, og med tanke på at han ikke ønsker at sættes i bås, så må man også respektere at hans bud på fornyelse er mere tilbagelænet. Respekt trods alt!
Filmen er venligst stillet til rådighed af:SF/Fox.