Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Kidnapped

18. september 2014 af Daniel Hartvig Nielsen

3 stjerner Skriv en kommentar

Kidnapped billede

Virkeligheden er tit langt mere skræmmende end fantasien – det beviser den spanske gyserfilm Kidnapped (2010), der spiller på realismen. Hjemmerøveriet, der kan ske for både dig og mig, er langt mere uhyggeligt og effektivt end onde dæmoner og store monstre.

Den lille familie bestående af far, mor og datter er flyttet ind i deres nye bolig i Madrid og planlægger at fejre indflytningen samme aften. Men den afslappede stemning afbrydes hurtigt, da tre maskerede mænd bryder ind i huset og tager familien til fange. Mor og datter bliver holdt som gidsler, mens faderen Jamie (Fernando Cayo) tager ud for at hæve penge fra familiens konti.

Home Invasion-genren har efterhånden etableret sig som en af gyserfilmens stærkeste subgenre, og det er netop dens virkelighedsnære situation, som på sin vis både er tillokkende, men også dybt skræmmende. Genren, der allerede startede tilbage i 1950erne bl.a. med The Desperate Hours (1955), blev for alvor sat på det filmiske landkort i 1997 med Michael Hennekes Funny Games, og siden har flere større og mindre film haft stor succes med at benytte det forholdsvis enkle plot, heriblandt The Strangers fra 2008. Og det er netop også disse film, som spanske Kidnapped går i fodsporene af.

Filmen, med den lidt misvisende titel (da der er ingen, som bliver kidnappet?), er enkelt skruet sammen, men ikke desto mindre er den ganske effektiv. Den skaber således både væmmelse og fascination, som en rigtig home-invasion film skal. Desværre virker det som om, at filmen på et tidspunkt knækker, og dens brug af blod og gru stiger ekspansivt og topper henimod filmens brutale slutning. Dette virker både forhastet og pludseligt i et forsøg på at gøre situationen mere uhyggelig, end den allerede er.

Stilistisk er filmen ganske interessant og består udelukkende af 12 long shots, hvor kameraet som en flue på væggen følger den forfærdende begivenhed. Enkelte gange vælger instruktør Miguel Àngel Vivas endda at bruge split screen, som dog blot virker som ekstra glasur på kagen, eller skulle vi sige ekstra blod på gaflen. Det stilistiske træk til trods (noget man også til dels så i Funny Games) formår Kidnapped aldrig rigtig at overgå sine nævnte forgængere, men er man til blodigt gys, må denne også være et must.

Men ligesom de fleste film i genren, sidder man lidt tilbage med spørgsmålet om hvorfor? Hvad er karakterernes motiver? Er det for pengenes skyld eller for fornøjelsen? Selv familiens far stiller spørgsmålet ”hvorfor os?” Dette er både filmens styrke og svaghed; for på én gang er fortællingen total meningsløs, men ”desværre” også uhyggelig realistisk.

Ekstramateriale:
Ekstramaterialet er der ikke meget at skrive hjem om. Denne udgivelse indeholder filmens trailer, et slideshow med fotos fra filmen og et trailershow for andre udgivelser fra Another World Entertainment. Så her må gives 1/6 stjerner.

Filmen er flot gengivet i dens oprindelige format og lyden kan nydes i Spansk Dolby Digital 2.0 og 5.1.

Sleep Tight kan ses med danske, finske, norske og svenske undertekster.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Titel: Kidnapped
Original Titel: Secuestrados
Premieredato: 1. august 2014
Instruktør: Miguel Ángel Vivas
Skuespillere: Fernando Cayo, Manuela, Ana Wagener Vellés
Spilletid: 85 min.
Selskab: 2010
Genre: Gyser , Thriller
Et absurd long shot fra filmen, hvor indbrydstyven både ser fjernsyn, sniffer coke og spiser kage. Mens mor og datter sidder forfærdet ved siden af
Et absurd long shot fra filmen, hvor indbrydstyven både ser fjernsyn, sniffer coke og spiser kage. Mens mor og datter sidder forfærdet ved siden af
Filmen anvender splitscreen i enkelte scener til at forhøje spændingen yderligere.
Filmen anvender splitscreen i enkelte scener til at forhøje spændingen yderligere.


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...