Skriv en kommentar
Mange har brokket sig over, at der i Peter Jacksons udgave af King Kong går alt for lang tid, inden vi får lov at se aben. Jeg er lodret uenig. De første 45 minutter – altså den tid der leder op til mødet med aben – er nok filmens bedste. Her kommer vi for alvor ind på karaktererne, hvor især Naomi Watts og Jack Black gør det strålende. Samtidig får vi en stemning sat og en tidsånd – den store depression – befæstet. Det har Peter Jackson ramt klokkeklart, til tider med reminiscens af Joseph Conrads roman ”Heart of Darkness”.
Til gengæld kniber det mere, når han skal overbevise os om aben samt dens møde og fascination af kvinden. Her drukner filmen i overdrevne computereffekter. Effekterne ønsker at slå alt andet i format og vanvid, men ofte ender de med at blive stort set lige så komiske – på den dårlige måde – som ulidelige Jar Jar Binks i Star Wars. Det bliver hurtigt meget tomme tønder. De evindelige scener, hvor karaktererne er udsat for fare, tæt på at dø og så lige klarer den er for mange og for lange. I stedet skulle Jackson havde udvidet plottet omkring abens forhold til kvinden. Det er det forhold, resten af filmen står og falder med. Nu fatter man hverken rigtig abens eller kvindens situation.
Lidt bedre bliver det, da scenen skifter til New York. Her balancerer Jackson langt bedre den episke fortælling koblet med mere troværdige men ikke mere afdæmpede CGI-effekter. Og slutningen, hvor aben må ofres på toppen af Empire State Building til fordel for den vestlige verdens higen efter guld og berømmelse, er stadig lige dele kvalm og lige dele gribende.
Det står forholdsvist hurtig klart, at Peter Jackson ikke har i sinde at bringe den store fornyelse til Kong-myten. Nuvel, hans abe er lidt mere abeagtig end den er menneske, og efter sigende har Andy Serkis, der ligger krop til mange Kong-scener, da også være en tur i Afrika for at studere vilde gorillaer. Hist og her er der sikkert også ændret noget – især i forhold til 1976-udgavens noget lumre, erotiske og vældig patetiske tone – men primært er Jackson sat på denne jord for at underholde. Og man må sige, at effekter, eskapisme og spænding er noget, han gør sig vældig godt i.
Filmen er i denne udvidede udgave 13 minutter længere end biografversionen. Desværre består den ekstra tid af endnu flere angreb fra CGI-genererede monstre, så det lille kvarter trækker ikke just filmen op. Desuden er enkelte scener blevet forlænget, men alt i alt ændrer det ikke ved, at filmen – som i forvejen er for lang – blot er blevet endnu mere for lang.
Udgivelsen:
For de som bare ikke kan få nok af filmen, er her 38 minutter slettede scener som alle får en introduktion med på vejen. De scener kunne jeg godt have undværet. Til gengæld er de omtrent 6 timers ekstramateriale, som består af et hav af featurettes, virkelig imponerende. ”Recreating the Eighth Wonder: The Making of King Kong” er med sine over 3 timer lange spilletid den mest omfattende ’behind the scenes’, jeg har været vidne til. Den dækker ALLE aspekter af produktionen fra den tidligste planlægning til designet af aben, arbejdet med skuespillerne og brugen af CGI-effekter.
Af andre kortere men ganske interessante featurettes vil jeg anbefale ”A Night in Vaudeville”, hvor vi følger 2nd unit på arbejde, da der var audition på de Vaudeville-numre, der finder sted i begyndelsen af filmen. Det giver et godt indblik i såvel udvælgelsesprocessen som selve optagelsen af numrene, som jo var med til at ramme tidsånden.
Kommentarsporet med Peter Jackson og forfatter Philippa Boyens er rigtig godt. De dvæler ikke så meget ved de tekniske aspekter, men snakker mere om plot og om inspirationer i forhold til de to tidligere film.
Overordnet set må jeg sige, at ekstramateriale er helt forrygende. Gennemarbejdet, velproduceret og stort set uden de gentagelser, vi efterhånden helt er blevet vant til i featurettes på dvd’er. Skønt.
Jeg vil ikke tøve med at give seks stjerner til ekstramaterialet.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.
