Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Warning! Mandlige læsere bedes tage sig i agt for gennemstrømmende kvindelig sentimentalisme, der gennem tiderne har givet kvindekønnet som helhed ry for at være blødsødent og følelsespornografisk. Lace II er nemlig et pragteksemplar på en sådan filmisk, sentimental tour de force, hvor alskens sødmefulde sovserier smører celluloidstrimlen ind i et ægte Barbara Cartland møder Danielle Steel miskmask, der vælter sig i skandalesøgende overklassefolk, erotisk betonede relationer og dramatiske befrugtningsversioner.
Lace II tager over, hvor forgængeren, Lace I, slap. Lili (stadig den underskønne Phoebe Cates) er ved at lære sin nyopdagede mor Judy (der nu har fået et nyt skuespilleransigt i form af Deborah Raffin) bedre at kende. Men ak og ve, skruppelløse asiatiske banditter kidnapper den smukt aldrende mor og afkræver en million dollars fra hendes formodede, stenrige datter. Men Lili har slet ikke så monstrøse beløb på sin bankkonto, så der er kun én usandsynligt sandsynlig løsning – at finde hendes biologiske fader og krydse fingre for, at han er økonomisk velpolstret og villig til at punge ud …
Lace II er i og for sig det samme tredelte kryptogram som etteren. Der er tre mulige fædre, og til hver enkel er der knyttet en mere eller mindre interessant sidehistorie, der skvulper over af sexede undertoner og heftig 80´er makeup. Karakteren, Lili, har i denne ombæring fralagt sig sin primadonna-natur, mens det øvrige kvindecast har bibeholdt sin sædvanlige, stereotype opdeling. Der er den smukke, attraktive lady of the manor, den kløgtige, kønne arbejderkvinde samt den rebelske, rapmundede ælling. Ved første øjekast synes alting ved det gamle, men ved nærmere eftersyn opdager man til stor skuffelse, at karakterernes fastlåshed blot er med til at gøre én opmærksom på, hvor kitschet og overfladisk hele fremstillingen og forestillingen egentlig er.
Hvor denne overeksponerede stilstand var med til at give charme og kulør til etteren, ender den i denne omgang med at gøre charme til farce og kulør til kulørt. I længden bliver det ganske enkelt for uholdbart og til tider endog latterligt. Dertil har Lilis forvandling fra bad bitch til good girl medvirket, at miniserien mangler en furiøs protagonist, der magter at skifte fra skrøbelig killing til spydig kælling og i forlængelse af dette også fremprovokere ligeså nuancerede reaktioner hos seerne.
Lace I formåede desuden at gøre sine kvinder vedkommende og charmerende med en kant af oprør og integritet. Toeren bibeholder en smule af den oprindelige tække, men denne er desværre blevet gjort tam i stedet for tindrende.
På trods af skønhedsfejlene er der alligevel noget udefinerbart dragende over miniserien. Om det skyldes de momentant nostalgiske påmindelser om de tre skarpt skydende kvindeportrætter fra etteren, luksustilværelsens hedonistiske svælgen i sprut, sex og saftige forviklinger, de arkadiske schweiziske landskaber eller blot 80´ernes robotlignende skulderpudemode, blush-markerede kindben og overmalede øjenlåg, må stå hen i det uvisse …
Men Lace II holder på en måde … på trods af og måske på grund af. For kvindeseerne i al fald. Advarselsskiltet, vil denne anmelder mene, burde forblive tændt for potentielle mandlige seere.
Der er intet ekstramateriale på dvd´en.
Filmen er venligst stillet til rådighed af: Soulmedia.
