Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Landet af Glas

19. juli 2018 af Patrick S. Sørensen

4 stjerner Skriv en kommentar

Landet af Glas billede

Landet af glas er en udmærket familiefilm, der får dig til at kigge en ekstra gang bag busken næste gang du er ude i skoven.

Nordisk fantasy
Vi i norden har filmmæssigt stadigvæk ikke fået skovlen helt under fantasygenren. Skønt vi i de seneste år har haft film, der udforsker denne genre, er niveauet stadig langt under de fantasyfilm man ser fra andre lande. De store Hollywood-penge findes nemlig ikke på disse himmelstrøg, og ikke at det kun kommer an på pengene, men lige med fantasygenren hjælper disse grønne papirlapper gevaldigt. Det er nemlig svært at lave god fantasy når pengene ikke rækker til de realistiske 3D modeller, flotte kulisser og troværdige kostumer der skal til for at skabe en god eventyrlig historie. Landet af glas er så det nye skud på den nordiske fantasy-stamme, og skønt den også falder i nogle af de samme huller som tidligere nordiske fantasyfilm, så hopper den alligevel over de fleste.

En finurlig charme.
Vi har set det hele før i talrige julekalendere og andre danske programmer der beskæftiger sig med fantasy. Hvor tager man hen hvis man skal have noget mystik i Danmark? – Ud i skoven. Og det er der jo ikke så meget at sige til, for det er jo vel nok det mest spændende natur vi har i dette flade land, men det er stadigvæk det svageste punkt ved filmen. Ja ja, en god skovbund, en masse kunstig røg og en lille pige i laset tøj, så er den vanlige stemning sat. Var der nogen der sagde Ulvepigen Tinke? Men skønt Landet af glas ikke er revolutionerende på det punkt, så udstråler filmen stadig en dejlig finurlig charme, man ikke kan se bort fra. Man kan ikke lade være med bare at smile, og tage med på rejsen. Dette skyldes især, at filmen er godt instrueret, og har et hurtigt flow under hele seancen. Man sidder aldrig og keder sig. Filmen er også god til at bruge de få midler den har. F.eks. er det at gå på vandet et relativt nemt filmtrick, men instruktørerne Marie Rønn og Jeppe Vig Find bruger alligevel dette virkemiddel fuldstændig ideelt. Det er eventyrligt uden at blive for meget, og vigtigst af alt, ser det ikke dumt eller urealistisk ud. Filmen har også den dybde, der skal til for at skabe en god familiefilm. Det er modigt at have sorgen over at miste sin mor som et klart hovedtema, der ikke bliver lagt skjul på. Døden er et emne der er forsvundet lidt i familie- og børnefilm nu til dags (hvis man altså ikke hedder Pixar), og det er dejligt at se en dansk familiefilm der tør tage emnet op så meget som Landet af glas gør.
Skuespillet fra de unge mennesker er der heller ingen slinger i valsen i, og alle tre hovedroller, Albert Rudbeck Lindhart, Arien Takiar og Flora Ofelia Hofmann Lindahl (kendt fra børne-MGP) har en rigtig god kemi. Der er heller ikke nogen finger at sætte på de voksne, hvor især Adam Brix og Esben Dalgaard Andersen (skønt han ikke er så meget med i filmen) gør indtryk.



Landet af glas er en habil dansk fantasyfilm, der kender sin målgruppe og kender sin grænse. Skønt den ikke er revolutionerende, har den alligevel hjertet med, og det kan man føle. Det eventyrlige element i filmen virker næsten underspillet, og det er med til at gøre oplevelsen både mere realistisk og mere helstøbt. Landet af glas er en ganske vellykket familiefilm, der får dig til at kigge en ekstra gang bag busken, næste gang du er ude i skoven.

Titel: Landet af Glas
Original Titel: Landet af Glas
Premieredato: 19. juli 2018
Instruktør: Jeppe Vig Find, Marie Dalsgaard Rønn
Skuespillere: Albert Rudbeck Lindhart, Flora Ofelia Hofmann Lindahl, Arien Takiar, Adam Brix, Vigga Bro, Esben Dalgaard Andersen, Signe Egholm Olsen, Mads Riisom
Spilletid: 87 min.
Selskab: Scanbox Entertainment, Level K
Genre: Familie , Fantasi
Link: https://www.imdb.com/title/tt7470850/?ref_=nv_sr_1






banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...