I 1968 spillede den britiske blues/rockgruppe The Yardbirds deres sidste koncert. Bandet var kørt træt og ville opløse sig selv. Heldigvis kom der gode ting ud af den hedengangne band. Jimmy Page, der spillede leadguitar ville nemlig starte et helt nyt og progressivt band. Jimmy fandt de øvrige medlemmer i blandt andet Birmingham, og snart var Jimmy Page, Keith Moon, Robert Plant, John Bonham og John Paul jones sammen om bandet Led Zeppelin. De fortsatte dog med at turnere under det gamle navn, og blev godt sammenspillede under en skandinavisk koncertturne under navnet The New Yardbirds.
Senere tog bandet navnet Led Zeppelin, og i 1969 udgav de deres første album af samme navn. Selv om mange af sangene var akkustiske, blev bandet kaldt for et heavyrock band, da, de numre, der havde strøm, var med fuld fart på og stærk distortion.
Led Zeppelin fortsatte med at eksistere helt frem til 1980, med en række af udgivelser, der cemeneterede deres plads som en af rockmusikkens ikoner. John Bonham kunne godt lide sin vodka, og det førte til hans tragiske død. Han døde kvalt i sit eget opkast, og i stedet for at finde en afløser, vlagte banet at gå i opløsning.
The song remains the same var i mange år det eneste filmiske materiale, der var officielt tilgængelig af bandet. Filmen er blevet til under en række koncerter i Madison Sqaure Garden i juli 1973, og består både af koncertoptagelser og klips fra bandets tour i USA samme år.
Lyden er helt fantastisk, og klippet sammen med drømmesekvenser, koncertoptagelser og indgående nærbilleder af Led Zeppelins medlemmer giver det en meget stærk stemning, der berører en på flere planer. Den visuelle del af filmen går op i en højere enhed med lydsporet, som bandet selv har været med til at forfine i redigeringen. The song remains the same er en fejende flot koncertfilm, der er et must-have for alle Zeppelinfans.
Det er dog på denne udgaves ekstramateriale at den virkelige guldgrube skal findes:
Der er blandt andet to aldrig før udgivede numre, Celebration Day og Over the Hills and far away. Desudne indeholder ekstraskiven et ”rent” soundtrack, dokumentarfilmiske indslag, interviews, den originale filmtrailer samt en del retrooptagelser.
The Song Remains the same er et monument af en koncertfilm. Den giver et fantastisk genhør med bandet, der om nogen, sammensmeltede blues- og rockmusikken til en større enhed, og så er der virkelig kræset for udgivelsen, så der er noget både for dem, der elsker Led Zeppelin i forvejen og dem, der gerne vil møde et af rockens ikoner for første gang.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:Warner Home Video.