Skriv en kommentar
Sort. Sådan begynder rigtig mange superheltefilm, og LEGO Batman er ingen undtagelse. Kulsort med dyster, intens musik. For at understrege dette, så fortæller Batman os det her også. Batmans dybe og hæse stemme runger over det sorte lærred og italesætter en af rigtig mange genrekonvention i superheltefilm. Så er tonen lagt. LEGO Batman Filmen har alle de elementer en superheltefilm skal have. Og den gør opmærksom på det.
Helt uden sin skurk?
LEGO Batman Filmen, der er en efterfølger til LEGO Filmen: Et Klodset Eventyr, fortsætter i samme spor som forgængeren. Alt er stadig lavet af LEGO, men det er kun Batman, der nu er i fokus. Han er også en god Batman, der konstant og effektivt redder Gotham, faktisk så meget, at alle skurkene overraskende og mistænkeligt overgiver sig i starten af filmen. Lidt usædvanligt, men det udstiller den meget velkendte tomhed i Batmans liv, når han ikke har nogen at slås mod. Han må derfor søge mod andre ubehageligheder så som Superman og sin nye adoptivsøn Dick (a.k.a. Robin) for at finde på løsninger for tomheden. Som så mange andre supterheltefilm er plottet ikke enormt vigtigt, men da dette er en LEGO-film er fantasien styrende og ikke låst fast i specifikke franchises, hvilket især slutningen af filmen udnyttet optimalt.
På originalsprog er det Will Arnett og Michael Cera der lægger stemmer til henholdsvis Batman og Robin (en skøn genforening af Arrested Development-personligheder, til dem der har set det). De danske stemmer gør det udmærket, om end de stadig nogle gange føles som en lidt for direkte oversættelse end en egentlig dansk fortolkning (og det forbliver et mysterium, hvorfor samtlige journalister i filmen har fået en jysk dialekt). Hendigvis er emnet, superhelte, jo kendt af de fleste, så den meste humor er forståelig uafhængig af sprog.
Kærlighed og ironi
Fordi filmen så bevidst og udtalt lever op til samtlige superheltekonventioner, bliver det både en fejring og en parodi på genren. Det er tydeligt, at der ligger et bredt kendskab til Batman-universet bag (få har nok hørt om skurken Condiment King, der skyder med ketchup og sennep), og dette kendskab, kærlighed eller nørderi om man vil, forenes fremragende med en ekstrem uselvhøjtidlig tone. Modsat de fleste moderne superheltefilm, især den seneste Batman-inkarnation, har denne film det, de andre mangler, nemlig selvironi. I en tid hvor actionfilm tager sig selv så alvorligt, at de er nødsaget til at sprede sig ud i flere dimensioner, er det altså rart at se en, der ikke er bleg for at vise sig selv i underhyler. Sidstnævnte skyldes nok også, at filmen er rettet mod børn, og deraf følger en masse vittigheder, det ældre publikum nok finder knap så sjove. Filmen har heller ikke samme dybere pointer som den foregående LEGO-film, og den mangler også en smule af sammes forfriskende twist mod slutningen. Med det sagt er det stadig langt den mest underholdende og originale Batman-film, der er kommer ud de sidste 5 år, og man kan kun håbe, at andre superheltefilm vil tage til lære af den.
