Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Lili Marleen

17. februar 2007 af Henrik Andersen

5 stjerner Skriv en kommentar

Lili Marleen billede

Rainer Werner Fassbinders mesterlige skildring af sangerinden Willie der bliver rodet ind i modstandskampen under 2. verdenskrig. Et sand mesterværk der nu kan nydes på Dansk DVD for første gang.

Året er 1938 og Willie Bunterberg (Hanna Schygulla) er kabaret sangerinde i Zürich.
Hun er tysk af nationalitet, og forelsket i Robert Mendelsohn (Giancarlo Giannini) der er af Jødisk afstamning. Hvad Willie ikke ved er, at Robert er medlem af en modstands gruppe, der har fået nok af Nazisternes spirende magtovertagelse. De hjælper tyske jøder med at komme ud af landet. Et job der kræver hemmeligheder da det mindste fejltrin kan koste en livet.
Roberts far, David Mendelsohn (Mel Ferrer) er nervøs for at hans søns forhold til natklubsangerinden kan bringe deres planer ud af balance, og derfor beslutter han sig for at sætte en stopper for Willies indblanden. Efter en tur til Tyskland sørger han for, at hun ikke kan komme ind i Schweiz igen. Nu er gode råd dyre, og Wilkie henvender sig nu til Tyskeren Hans Henkel (Karl-Heinz von Hassel). Henkel er SS officer i den tyske hær og han har før mødt Willie, og er villig til at hjælpe hende. Imens krigen bryder ud indspiller Willie sangen Lili Marleen. Denne bliver et stort hit i hele Nazi-Tyskland, og både de tyske officerer og højtstående personligheder som Hitler holder af den fængende sang. Willie lever et rigt liv blandt de Tyske officerer, og forelsker sig også på ny. Men hun glemmer ikke sin gamle kærlighed Robert. Hun vil gøre alt for at støtte hans foretagender, men det er farligt, og hendes forsøg bliver en dødsens farlig leg med ilden. I mellemtiden kan Robert heller ikke holde sit savn ud mere, og i forklædning krydser han grænsen til Tyskland. Han bliver taget til fange og han og Willie må forgive ikke at kende hinanden. Hans Henkel opdager deres forhold og Willie straffes med at blive sendt i koncentrationslejer. Nu er det op til Roberts familie at redde Willie fra hendes frygtelige skæbne.

Lili Marleen er en flot fortalt film, og man føler nemt med dens hovedpersoner, der lever i en splittet tid, hvor en forkert udtagelse kunne koste en døden eller et liv i koncentrationslejer. Det er historien om den umulige kærlighed i en umulig tid. Fassbinder formår at give en fin skildring af dette mørke kapitel i Tysklands historie, godt hjulpet af fint skuespil i alle rollerne. Specielt Hanna Schygulla skinner i rollen som den forelskede kabaret sangerinde.

Fassbinder var meget optaget af det store melodrama, der ofte var at finde i de Amerikanske filmproduktioner, og Lili Marleen er da også skåret efter denne type film. Fassbinder præsentere os for mange stort opsatte scener, og flot er bestemt scenen hvor Wilkie synger hendes sang Lili Marleen for hundredvis af Nazister i Berlin. Sangen bliver transmitteret live i radioen, og vi ser hvordan folk reagere på den rundt omkring i det krigshærgende land. Vi ser soldaternes bitre og triste ansigter når de ligger i skyttegravende, og vi ser hvordan en enkel og smuk sang kan frembringe tårer og minder i deres forvirrede hoveder. Sangen får mennesket frem i os alle og fremkalder følelser hos selv de mest hårdhudede. Sangen Lili Marleen er blevet et udtryk for den menige soldats hjemlængsel. Scenen er smuk og barsk på en gang og viser Rainer Werner Fassbinder som en fortællingens mester.

Lili Marleen er bestemt ikke en opløftende film, og den gribende slutning vil sidde i halsen som en klump længe efter den sidste rulletekst er løbet over skærmen.

Lili Marleen er skrevet af Manfred Purzer. Joshua Sinclair og Rainer Werner Fassbinder har også skrevet på den, og ført yderligere dialog til manuskriptet. Historien er baseret på en biografi af Lale Andersen der hedder: Der Himmel hat viele Farben.

Rainer Werner Fassbinder var en meget alsidig instruktør, der rejste sig fra den Tyske filmundergrund, og blev en anerkendt international instruktør.
Hans film skildre ofte livets bagside, og Fassbinder var aldrig bange for at tage kontroversielle emner op i hans mange produktioner. Der var ofte emner som homoseksualitet, racisme og en masse seksuelle undertoner at finde i hans historier.
Lili Marleen skiller sig en smule ud fra hans andre produktioner, og er nok også den film han har høstet mest omtale på. Den er blevet et internationalt hit, og ville uden tvivl have åbnet flere døre ud i filmens verden hvis det ikke havde været for Fassbinders alt for tidlige død.

Rainer Werner Fassbinder levede som mange af hans karakterer et stormomsust og forvirret liv, og han begik i 1982 selvmord med en overdosis af Kokain og sovepiller. Nogle af de ting han igennem længere tid havde været afhængig af.
Indtil hans død var han åbenlys bøsse, og stor fortaler for Homoseksuelles rettigheder. Han lod sig gifte to gange, og hans udseende (læderjakke og fedtet hår – lidt som Johnny Madsen) og ofte lige på og provokerende udtagelser førte til, at han tit blev sat i bås med det dårlige selskab ved flere politiske grupper.

Fassbinder nåede at lave rigtig mange film, hvoraf en del blev produceret til Tv. Han nåede at lave 41 film på de 13 år han var i gang, og selv da man fandt ham på hans dødsleje havde han et ufærdigt manuskript liggende ved hans side. Dette viser at selv til det sidste tænkte Fassbinder på film, selvom det også var det der var med til at ende hans liv. Han var vel nærmest blevet afhængig af dem, som de stoffer han tog. Hans død er siden blevet omtalt som værende begyndelsen til enden på den nye bølge i Tysk film. En bølge som Fassbinder selv havde været med til at sætte i gang.

Her er nogle af de mest kendte Fassbinder film: Die bitteren tranen der Petra von Kant fra 1972, Martha fra 1974, Angst essen seele auf fra 1974, Bollweiser fra 1977 og Die Ehe der Maria Braun fra 1979.
I 1980 lavede han Tv serien: Berlin Alexanderplatz, der strakte sig over 14 episoder og på mange måder var på forkant med mange ting.

Lili Marleen er optaget med Engelsk dialog, og senere dubbet til Tysk. Dette kan godt både ses og høres på DVD udgivelsen. Men selvom det er sådan, gør det ikke det store for oplevelsen af filmen. Historien er så medrivende fortalt at de fleste forhåbentligt vil blive suget ind i Fassbinders insisterende fortællerstil.

Hanna Schygulla der spiller titelrollen som Lili Marleen, og Fassbinder nåede at lave 23 film sammen. Et stort makkerpar i Tysk films historie, og når man har set Lili Marleen, kan man forstå hvorfor.

Denne DVD udgivelse af Lili Marleen er til tider lidt ulden i billedet, men spørgsmålet er om det ikke er den bedste tilgængelige kopi på markedet. Det er i hvert fald den første (så vidt vides) Fassbinder film på Dansk DVD, og man har jo lov til at håbe, at det ikke bliver det sidste vi får at se til den Tyske provokatørs unikke produktioner. Lili Marleen er i hvert fald et godt sted at starte, og bør have sin plads ved siden af de andre Europæiske perler i film samlingnen.

Der er ikke noget ekstramateriale at finde på denne udgivelse.

Filmen er venligst udlånt af Criterionfilm.

Titel: Lili Marleen
Original Titel: Lili Marleen
Premieredato: 18. januar 2007
Instruktør: Rainer Werner Fassbinder
Skuespillere: Hanna Schygulla, Giancarlo Giannini, Mel Ferrer, Lale Andersen, Peer Raben, Udo Kier, Rainer Werner Fassbinder, Karl-Heinz von Hassel.
Spilletid: 116 min.
Selskab: BETA Film. 1981
Genre: Drama





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...