Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

Lidt Udover Det ...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Lille Sommerfugl

7. august 2021 af Jesper Poulsen

2 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Lille Sommerfugl billede

Vi er vitterligt tæt på makværksprædikatet her. Forbløffende i sig selv, når instruktør og skuespillere ellers plejer at give os vedkommende filmisk lærdom og oplevelser. Lille Sommerfugl fik desværre ikke noget korkbælte om livet, inden den blev skubbet ud over vippen til biografgængerne. Sikke en maveplasker!

Hvor pokker skal man næsten starte? Instruktørnavnet fejler intet, og det er da et absolut godkendt ensemble, som er udvalgt til at sejle rundt til Ernst og Louises guldbryllup. Men det er ikke kun figurerne, der sejler rundt i vin, øl og velkomstdrinks. Det er faktisk hele den samlede pakke.

Lad os starte ved ellers så legendariske Søren Kragh-Jacobsen, som står bag en række af en hel generations filmiske kompagnoner. Titler som Isfugle, Vil Du Se Min Smukke Navle?, Guldregn, Skyggen Af Emma, Drengene Fra Skt. Petri, Gummi-Tarzan og Øen I Fuglegaden taler sit eget sprog. Han bidrog til dogme-trippet med Mifunes Sidste Sang og har instrueret afsnit i tv-serier som Borgen, Bedrag, Ørnen og Livvagterne. Træerne vokser dog ikke automatisk ind i himlen, for selv med et cast centreret omkring Jesper Christensen og Karen-Lise Mynster, så er det næppe alle biografgængere, som er gået tilfredse derfra. Det samme kommer i min optik til at være tilfældet, nu hvor Lille Sommerfugl er ude på fysisk skive og betalingsstreaming. Jep, vi har før set film, hvor en normalt festlig fejring tager en voldsom drejning. Derfor er der som udgangspunkt heller ingen grund til på forhånd at pege fingre af idéen om guldbrylluppet, der kørte af sporet, fordi hemmelighederne stod i kø for at komme op til overfladen.

Inden vi når til forsamlingshuset og fejringen af Ernst og Louise, så følger vi først den stædige svineavler og landmand, da han får opkaldet fra banken om, at han er gået konkurs. Et faktum som skal holdes hemmeligt, ja, det beslutter Ernst i hvert fald. Plaget af denne bekymring gør dog også at hans fokus er stort set alle andre steder end den forestående fejring. Hertil leverer Jesper Christensen et solidt job i af skildre en mand, som, uden ord, på alle leder og kanter er på flugt. Men handlede filmen så blot om den form for selvpineri, der måtte være i at stå i en personlig krise, mens man skal foregive at være glad midtpunkt, ja, så tror jeg at Lille Sommerfugl var nået fint i mål, men…

Det bliver simpelthen en ulidelig omgang, når venner og familie begynder at røre på sig til forsamlingshusfesten. Alle har en hemmelighed og alle har noget på hinanden. Udførelsen og sammenhæng er både latterlig og ringe udført. Utroskab plager parrets nærmeste familie, og sandheden kommer frem til festen. Det afføder på pinlig vis en mærkelig reaktion, samt en form for slåskamp, som er omtrent lige så uengageret som i de ubekymrede dage, hvor "Slå Først, Frede" og "Slap Af, Frede" huserede. Mia Lyhne og Peder Pedersen får ikke meget at arbejde med her. Der er også ballade blandt køkkenpersonale og servitricer, og bedre bliver det ikke, da Sarah Grünewald taber kagen, og Tina Gylling fortæller om hvordan hun er blevet behandlet som ung. Finn Nielsens rolle er påklistret og i vejen, og tvisten med det mørklødede orkester, der bliver udsat for racisme af bl.a. Niels Ellegaard, er simpelthen for søgt og malplaceret. Det samme gælder for et par landsbytosser, der ikke ved bedre end at blande sig og slås på plørefuld værtshusmanér.

Selve festen er filmens centrale point-of-no-return, men gud fri mig vel for en rodebutik. I en syndig omgang dansktop-underlægning, så skifter man fra den ene ligegyldige uoverensstemmelse efter den anden. Ingen af figurerne formår at blive interessante eller bare fromt at binde historie og handling sammen. Filmen fungerer faktisk allerbedst uden for selve festlighederne, men da gæsterne ikke har travlt med at forlade forsamlingshuset, så bliver man som seer nødt til at blive der, selvom man vitterligt ønskede sig en taxa til afhentning ud på landet omgående. Grisemord og eftertænksomhed er filmens få styrker, men de fylder ikke meget i landskabet, og tilbage står man med en spildt mulighed for en moraliserende afrunding. Manuskriptet i form af en papirsflyver må være fløjet forbi den skraldespand, som det ellers må have været tiltænkt. Lille Sommerfugl er en slatten form for komediedrama, hvor ingen af genrerne når over middel på noget tidspunkt. Jeg lander på to stjerner, og det skal ses som en oprunding.



Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: Lille Sommerfugl
Original Titel: Lille Sommerfugl
Premieredato: 15. juli 2021
Instruktør: Søren Kragh-Jacobsen
Skuespillere: Jesper Christensen, Karen-Lise Mynster, Mia Lyhne, Finn Nielsen, Sarah Grünewald, Peder Pedersen, Niels Ellegaard, Kasper Gattrup, Adam Rohweder, Morten Hauch-Fausbøll, Tina Gylling, Jesper Ole Feit Andersen, Sara Klein Larsen, Simon Kongsted
Spilletid: 97 min.
Selskab: Snowglobe, Pegasus, Film Fyn, 2020
Genre: Drama , Humor








banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...