Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Da instruktøren Tarsem Singh i sin tid lavede The Cell, en thriller hvor Jeniffer Lopez rejser ind i sindet på en seriemorder, var det en iderig og stilfuldt eksekveret thriller der dog samtidigt stod relativt svagt rent handlingsmæssigt. Men det gjorde ikke noget så længe man fik et indblik i hans sprudlende fantasi, der unægtelig trak på hans erfaringer med musikvideoer. Det er netop denne markante og eventyrlige stil der gør ”Lille spejl på væggen der” til en overraskende forfriskende familiefilm.
Filmen omhandler, som titlen afslører, den velkendte historie om Snehvide, kongen er død og dronningen er alt andet end godhjertet. Hele landet sulter og hvad der tidligere var et land hvor alle sang og dansede er nu et deprimerende bekendtskab. Snehvide er ikke voldsomt populær hos dronningen og holdes derfor indespærret i palæet. Indtil hun en dag slipper ud og får rebelske tanker, hvilket snart resulterer i at hun flytter ind hos de syv små dværge. Nu er det op til Snehvide og hendes lavstammede alliance at tage kampen op mod den onde dronning og samtidigt vinde landet tilbage.
Der er ikke mange overraskelser i handlingsforløbet, den følger den typiske form nogenlunde som man ville forvente. Dette ville normalt være problematisk hvis ikke filmen havde andet at byde på. Jeg er personligt af den holdning at eventyr film bør vise seeren noget de ikke før har set, noget eventyrligt og fantasifuldt. Det er desværre sjældent at dette ønske imødekommes men i ”Lille spejl på væggen der” lykkedes det, hele designet af filmens verden er sprudlende og iderigt og der er hele tiden noget nyt at se. Ekstravagante gevandter og parykker, der leder tankerne mod renæssancen skruet op til 11, dværge/kæmper/kæmpe dværge på harmonikastylter samt pelsede kinesiske drager. Samtidigt med at filmens action sekvenser ligeledes besidder en del opfindsomhed. Det giver filmen et forfriskende pift af liv hvilket kun styrkes når det kombineres med en god portion humor.
”Lille spejl på væggen der” er en sjov film, mestendels fordi filmens linjer er opfindsomme og veloplagte men også fordi skuespillerne har en energi, der giver en fornemmelse af at alle involverede har haft det forrygende, mens de har indspillet filmen. Julia Roberts er overraskende underholdende som den onde dronning, en rolle hun åbenlyst nyder til fulde og dværgene er ligeledes et forfriskende pust. Der er dog enkelte jokes hvor der sigtes unødvendigt lavt og enkelte jokes der aldrig rigtigt formår at ramme plet. Eksempelvis er der en længere sekvens hvor prinsen mentalt forvandles til en hundehvalp, der fylder en relativt stor del af filmen uden at det rigtigt virker.
Filmens musik er desværre også alt andet end opfindsom og soundtracket gentager alle klichéer i den bog der blev opfundet af Alene Hjemme. Det er en skam da filmen virkeligt kunne have vundet en del ved at have den rette komponist bag sig, det ville have været mere interessant at se hvad Danny Elfman eller John Willliams kunne have opnået. Denne type film har behov for et mindeværdigt tema der kan akkompagnere den opfindsomme billedside. Men selvom selve formen kan virke lidt træg og forudsigelig så opvejes det af opfindsomheden både i designs, action og humor. Det er en seværdig film der gør hvad den sætter sig for at gøre og som kan anbefales både til børn og til voksne.
Ekstramateriale
Filmen indeholder ikke noget ekstramateriale udover en engelsksproget og en dansksproget udgave af filmen. En stor del af filmens jokes er sprogrelaterede så det kan anbefales at man kun ser den danske udgave hvis det er i selskab med børn.Vil lige hurtigt kommentere at filmens menuer giver et overaskende godt indtryk, først vælger man sprog, derefter enten dansk eller engelsk udgave, det er alt. Super simpelt og hurtigt, mere af det tak!
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
