Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Little Black Book (leje-DVD)

30. maj 2005 af David Lund

4 stjerner Skriv en kommentar

Little Black Book (leje-DVD) billede

En sød, uskyldig og morsom tøsefilm, der ikke helt kan håndtere de seriøse emner den tager op.

Stacy har netop fået sin chance på TV som co-producer for et talk show, hun har en kæreste hun er glad for og hele hendes liv er i øjeblikket helt fantastisk. Under en brainstorm til showet lærer hun begrebet Little Black Book at kende, det er en form for elektronisk kontaktbog, og lige derefter finder hun ud af hendes kæreste Derek har en, og af nysgerrighed finder hun frem til alle hans eks-kærester, og med hjælp fra en kollega, får hun dem ringet op til jobsamtale. Snart finder hun ud af at hendes fantastiske kæreste måske ikke helt er så fantastisk som man skulle tro...

Little Black Book er en rigtig tøsefilm, som stadig forsøger at håndtere et ganske seriøst moralsk tema. Det resulterer i en film der er sød, uskyldig og faktisk også vellykket morsom til tider på overfladen, imens det seriøse tema ligger og bobler under underfladen. Desværre kommer filmen ikke helt i dybden, for man ved at de handlinger vores hovedperson foretager sig, ikke helt er etisk forsvarlige, men det emne ender blot som et plothul, som kun kan forsvares med at man graver sine egne huller og laver sin egen lykke. Det er lidt synd at filmen halter på det plan, for havde man brugt lidt mere tid på at udredde disse dilemmaer, havde vi ikke alene den søde, uskyldige og sjove lille film, men en film der faktisk havde noget nyt at sige om parforhold, og sådan en har vi ikke haft, af denne anmelders mening, siden Chasing Amy.

Instruktøren hedder Nick Hurran, og den film man nok kender ham bedst for at have instrueret er Virtual Sexuality, som pudsigt nok lider lidt af de samme problemer som denne. Hans instruktion fejler egentlig ikke andet end mangel på originalitet, men han dvæler når der dvæles skal, og det er skam også en kunst i sig selv. Melissa Carter har skrevet historien og manuskriptet, men Elisa Bell har været med på manuskriptet. Det er førstenævntes debut, imens Bell også har stået for Sleepover der også er anmeldt her på siden. Man kan egentlig godt mærke at det er hende der har skrevet, for Sleepover havde rigtigt mange af de samme problemer som denne, specielt når det kommer til den umoralske del. Dog er filmen her ikke nær så fordomsfuld på noget plan som Sleepover, og det håber jeg betyder, at Bell er blevet bedre til at skrive. Hvis det fortsætter denne vej, har vi en rigtig god film næste gang hun beslutter sig for at skrive et manus.

Brittany Murphy spiller hovedrollen, og selvom mange mener at hun spiller nærmest den samme rolle hver gang, spiller hun jo faktisk lige præcist den rolle godt. Vi mangler helt klart noget udvikling fra hendes side, men en dårlig skuespiller mener jeg ikke hun er, heller ikke i denne film. Hun bærer filmen flot, og vi føler med hende som hovedperson, på trods af de mange forkerte valg hun tager. Birollernes ukronede dronning Kathy Bates er også med i Little Black Book, og selvom hun er blevet langt mere anonym både i hendes skuespil og hendes valg af roller, klæder rollen som Talk Show vært hende godt. Ron Livingston har længe været et stort spørgsmålstegn for mig, for selvom han er med i helt fantastiske b-film som King Of The Ants og kunstfilm som Adaptation, vælger han ofte helt andre film at være med i, præcist ligesom denne. Jeg tror helst jeg blot vil se ham i film som lige netop King Of The Ants, for det er der han hører hjemme, han virker i hvert fald malplaceret i Little Black Book, og han spiller noget kedeligt. Udover de nævnte skuespillere skal man lige lægge mærke til de par cameos der er i filmen.

Jeg morede mig godt i Little Black Book, og selvom sentimentalismen flyder noget over i slutningen, er det acceptabelt, fordi filmen ender på et meget roligt, trist men optimistisk niveau. Jeg har som altid respekt for film der prøver noget nyt, men det at filmen ikke er gennemført på de dele hvor det er mest nødvendigt, ender filmen med karakteren 4 stjerner. Det er skam også pænt, men filmen her er altså mest for piger i de senere teenageår, men det er ikke ens betydende med at andre ikke kan nyde den, for det gjorde jeg da.

Der er intet ekstramateriale på DVD’en.

Filmen er venligst stillet til rådighed af
SF/Fox.

Titel: Little Black Book
Original Titel: Little Black Book
Premieredato: 26. april 2005
Instruktør: Nick Hurran
Skuespillere: Brittany Murphy, Holly Hunter, Ron Livingston, Kathy Bates, Julianne Nicholson, Stephen Tobolowsky
Spilletid: 102 min.
Selskab: Sony Pictures, Revolution Studios, SF/Fox, 2004
Genre: Humor
Link: http://www.sonypictures.com/movies/littleblackbook/index.html





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...