Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Living High

16. januar 2007 af David Lund

3 stjerner Skriv en kommentar

Living High billede

En ganske underholdende og morsom film, men uden morale og bagtanker.

Ja, som du kan se på filmens titel er vi i hashens land. Dette er en film der kører efter en efterhånden velkendt opskrift. To venner ved navne Larry og Rico har ikke meget andet i livet end hash. De falder over en reklame i TV der overbeviser dem om, at de bør starte et reklamefirma sammen. Så vidt kommer det nu aldrig, men igennem deres nye ambition ender de bl.a. på en afvænningsklinik for at se ”En Verden Udenfor” da de ikke selv har kabel-tv, og i sidste ende møder de Big Daddy. Han har et simpelt job til dem, hvor nogle mønter skal udveksles med penge, men når der er Larry og Rico der skal gøre det, er det ikke så simpelt alligevel.

Dette er endnu en film i rækken af komiske makkerpar der pludselig falder over lykken. Med hash som et af filmens temaer, bliver tankerne hurtigt ledet hen på f.eks. Cheech & Chong og senest How High. Living High er dog ingen Cheech & Chong, men den er bestemt bedre end man tror. Kemien og dialogen mellem filmens makkerpar er frisk og elskværdig. Man lærer hurtigt filmens hovedpersoner at kende, og man kommer ligeså til at holde af dem. I deres kamp for at få set ”En Verden Udenfor” for 117. gang, diskuterer de under deres nye aliaser Red og Andy Dufresne om Andy blev voldtaget "et vist sted" i fængslet. Filmens humor er simpel og ligetil, men pga. filmens karakterer og den opfindsomme dialog kan man ikke lade være med, at falde for den fra tid til anden. Filmens bedste øjeblikke er når den er afslappet, og ikke smider sig ud i vilde situationer og slapstick humor, men selv her er der kvaliteter at finde. Dette er ingen dyb film, og faktisk gør den komplette mangel af en morale meget ved min endelige karakter, for jeg kan som sagt egentlig godt lide filmen.

Instruktøren Mekhi Phier er en skuespiller i instruktørstolen for første gang. Som skuespiller kender man ham bl.a. fra serier som E.R. og Curb Your Enthusiasm og fra film som Dawn Of The Dead genindspilningen og Shaft genindspilningen. Nogen fantastisk skuespiller er han ikke, men han har nu selv påtaget sig rollen som Big Daddy i filmen her, og en let rolle som den, håndterer han glimrende. Som instruktør holder Phier sig på den sikre side, kun et par enkelte fast-motion skud viser lidt identitet, om end jeg nok hellere havde været det foruden. Filmen er tilbagelænet i sit tempo og i sin instruktion, og det er på sin vis befriende i disse dage, hvor selv simple komedier efterhånden ligner en 100 millioner kr. dyr MTV-produktion.

Vores to hovedroller, Larry og Rico, fungerer ikke kun godt sammen pga. filmens manuskript og instruktion, de spiller deres roller helt naturligt, og vi er aldrig i tvivl om, at de er bedste venner. Danny Masterson som Larry kender man bedst fra ”That ’70s Show” hvor han spiller Steven. Larry er ikke meget anderledes end Steven, om end der er forskelle f.eks. i sympatiniveauet. Masterson spiller som altid den rolle godt, jeg vil ikke kalde ham et komisk geni, men han leverer varen. Rico bliver spillet af Ronnie Warner, ikke en særlig kendt skuespiller, men han har haft nogle små roller hist og her. Warner styrer sin figur fint, og kan da sagtens, med lidt god vilje, blive til noget mere end han er.

Living High er intet mesterværk, men leder du efter et godt grin uden bagtanker, er filmen ganske anbefalelsesværdig. Jeg grinte højlydt 2-3 gange igennem filmen, og det er bestemt mere end jeg plejer at gøre ved denne slags film. En lille positiv overraskelse, som jeg garanteret får set en gang mere i fremtiden.

Endnu engang snydes vi for ekstramateriale. En håndfuld trailere til nogle udgivelser af Universal Pictures gør næppe nogen tilfreds.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.

Titel: Living High
Original Titel: Puff, Puff, Pass
Premieredato: 21. november 2006
Instruktør: Mekhi Phier
Skuespillere: Danny Masterson, Ronnie Warner, Mekhi Phier, Terry Crews
Spilletid: 94 min.
Selskab: Facilitator Films, Rainforest Films, Sony Pictures, Universal Pictures, 2006
Genre: Humor


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...