Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Looney Tunes: Back In Action (DVD)

28. april 2004 af Morten Pedersen

4 stjerner Skriv en kommentar

Looney Tunes: Back In Action (DVD) billede

Fuld fart over feltet med Snurre Snup og Daffy. Loony Tunes er tilbage og får selskab af ”rigtige” mennesker, når de er ”Back in action”.

Lad det være sagt med det samme. Hvis du ønsker at se en film med et velkomponeret plot og en historie med et skær af troværdighed over sig, så kig andetsteds her på siden. Ønsker du derimod en underholdende og tempofyldt film med gakkede tegneseriefigurer, så bliv lige hængende lidt endnu.
For Loony Tunes Back In Action er en spillefilm fyldt med animerede figurer, og er man fan af hhv. Snurre Snup, Daffy Duck, Roadrunner mv., så går man ikke galt i byen her.

Lad os få overstået historien, der er til at overse. Daffy Duck er jævnt træt af at blive overset (og sprunget i luften, mast, skudt og det, der er værre) og ønsker at komme længere op i hierarkiet hos Warner Brothers. Det står den allestedsnærværende Snurre Snup i vejen for, da han er den ubestridte stjerne.
Han bakkes op af Warners nyeste chef, Kate (Jenna Elfman, nok mest kendt for serien ”Et umage par”).

Således forsmået bliver Daffy smidt ud af filmstudiet, hårdhændet eskorteret af sikkerhedsvagten DJ. Daffy er dog ikke lige til at slippe af med, og efter en mindre batalje med et vandtårn, fyres også DJ.
Da DJ kommer hjem, finder han ud af, at hans far ikke kun er en berømt skuespiller, der er kendt for rollen som en smart agent (sjovt nok Timothy Dalton), men at han rent faktisk ER en hemmelig agent. DJs far er blevet fanget af Bbstyrelsesformanden for ACME Corporation (måske bedre kendt i den underlige danske oversættelse, Ajax), da de begge jagter den magtfulde juvel med det smagfulde navn ”The Blue Monkey”. DJ og Daffy optager så jagten, og så starter balladen…..

Herefter er det svært at gengive handlingen – den skal bare opleves – men der er masser af skæve og morsomme indslag, alle de kendte tegneseriefigurer dukker op med deres egne herlige særpræg, der tages et par klassiske filmklicheer under kærlig behandling og der refereres til at hav af andre film (bl.a. lykkes det rent faktisk Snurre Snup at finde Nemo…). Så er man fan af dette univers, vil man føle sig godt underholdt undervejs.

Filmen fungerer allerbedst, når der er en animeret person med, for de ”rigtige” skuespillere virker lidt stive i det, og Steve Martins gengivelse af superskurken er en anelse for meget. Dog pynter det helt sikkert med gæsteoptræden af Heather Locklear og ikke mindst Timothy Dalton i en parodi på sig selv.
Filmen kører i et hæsblæsende tempo, som var det en almindelig tegnefilm, og man skal ikke gå på toilettet undervejs, hvis man vil have alle detaljer med.

ACME Corporation bør været frygtet fremover, når slaget om verdensherredømmet skal udkæmpes mellem det gode og det onde. For når man kan hive både Elmer Fjot, Den Tasmanske Djævel og Yosemite Sam op af posen, ja, så bør man se godt efter, om en armbolt er på vej ned i hovedet på en, om man får en bombe i hånden eller om man bliver spist helt ind til skelettet.

Ekstramateriale:
Ekstramaterialet er en god solid blanding af alternative slutninger, en ”Bag om Filmen”, fraklip og ikke mindst en tegnefilm med Roadrunner, ”Wizard of OW”. Snurre Snup og Daffy gennemgår ligeledes hvordan filmen er lavet rent teknisk, og dermed er der fuld valuta for pengene, også hvad angår ekstramaterialet. Der er også den sædvanlige trailer (ganske morsom) og endvidere er der for PC-ejere også mulighed for at smide skiven i computeren, og dermed få adgang til endnu mere ekstramateriale.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Sandrew Metronome.

Titel: Looney Tunes: Back In Action
Original Titel: Looney Tunes: Back In Action
Premieredato: 27. april 2004
Instruktør: Joe Dante
Skuespillere: Brendan Fraser, Jenna Elfman, Steve Martin, Snurre Snup, Daffy Duck
Spilletid: 88 min.
Selskab: Baltimore/Spring Creek/Goldmann Pictures, Sandrew Metronome, 2004
Genre: Familie
Link: http://www2.warnerbros.com/looneytunesbackinaction/about.html


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...