Skriv en kommentar
Drengen Ted er forelsket i Audrey, og håber på at vinde et kys, hvis han opfylder hendes største ønske; at se et levende træ. De bor nemlig i byen Thneedville, som er ren og pæn, men hverken har frisk luft eller fri natur. Ted begiver sig uden for bymurens vægge for at besøge Onceleren, der siges at have set et levende træ og ved hvordan man skaffer ét. Før Ted kan få et træ, må han lytte til Oncelerens historie om det mystiske væsen Lorax, skovens beskytter, og samtidig narre den magtfulde O’Hare der ”beskytter” Thneedville fra fri natur og som ikke ønsker at få et levende træ i sin by!
Orange hvalros på to ben
The Lorax er en figur opfundet af forfatteren og tegneren Theodor Seuss Geisel, oftest kendt som Dr. Seuss. Han har skrevet dusinvis af elskede børnebøger, der dog ikke er så kendt uden for USA. Flere af Dr. Seuss’ bøger er blevet filmatiseret i de senere år, mest kendt er nok ”Horton hears a who!” og ”How the Grinch stole Christmas”. Nu er tiden kommet til ”The Lorax”, som nok er blevet ventet et stykke tid, på grund af dens morale og holdning til den måde, vi behandler vores klode på nu til dags. For filmen har en helt klar holdning til forurening og den uhæmmede fældning af træer, men udtrykker den heldigvis ikke, så man føler at man bliver kvalt i dårlig samvittighed. Problemet med miljøet er fortalt og forstået i børnehøjde, så problemet er minimeret til, at hvis man fælder træerne og udnytter naturen så bliver verden grim og grum og de nuttede dyr kede af det.
Hvis der er noget, der kendetegner denne film, er det, at der ligger et godt manuskript bag. Tankerne bag og dialogen er velovervejet og langt fra plat. Selvfølgelig er der elementer og karakterer man har set før, såsom den lille mand med mindreværdskomplekser, som derfor er skurken og den pinlige mor der prøver at overtale sin søn til at danse med diskotræet (siden der ikke er nogen levende træer i Thneedville, kan man lave sit træ om til f. eks. en diskokugle). Men det hjælper meget at dialogen spiller godt og selve animationen er super flot lavet. Især én sekvens, hvor man ser et frø gro til et træ er fænomenalt lavet, da de får det til at ligne noget i retningen af et rigtig træ der vokser. I udgaven med de danske stemmer kan man se filmen i 3D og det fungerer også nogenlunde, det er i hvert fald ikke en forstyrrende effekt. Man har holdt effekterne til de steder, hvor de rent faktisk passer ind og ladet de andre sekvenser være i fred.
Godnat og sov godt
Det kan ikke udelukkes, at nogle forældre vil kløjes i de meget sukkersøde scener og dyr til stede i filmen. For filmen egner sig ikke specielt godt til en biografoplevelse med forældre og barn, da den i høj grad tiltaler børn, men ikke er ”intelligent” nok til at give de voksne noget relevant at tygge på. Det er især de mange sange, der vil knække de fleste forældre. Sangene er noget af det eneste, som skulle tilpasses filmmediet, og i processen er stemningen i sangene blevet hysterisk og lallet i forlængelse af gospelgenrens fællessang og klappen i takt. Stemningen falder uden for resten af fortællingens stil og kunne have været eksekveret meget bedre i Dr. Seuss ånd, og stadig været fængende for nutidens moderne børn.
Men ingen vil være i tvivl om, at børn vil elske Lorax - skovens beskytter. De vil ikke opdage de overgearede sange, men vil blive fascineret af den verden, der bliver malet for øjnene af dem. Filmen hviler i sig selv uden at blive kedelig og man skal være kynisk ud over det sædvanlige for ikke at se, hvor nuttede dyrene i skoven er!
Et element fra Dr. Suess’ bøger de heldigvis har valgt at beholde, og ikke ændre ved, er hans kendte rim og remser. Filmen introduceres af Lorax selv, med en lille remse, der forklarer og skaber en hyggelig rammefortælling og en stemning af, at få fortalt en rigtig godnathistorie. Det hele føles nemlig, som at få fortalt en god godnathistorie, med en hyggelig fortælling om små onde mennesker og nuttede dyr og med en lille, men ikke altoverskyggende, morale til sidst.
