Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Niko Og Nordlyse...
Niko Og Nordlysets Hemmelighed billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Lost River

29. april 2016 af Daniel Hartvig Nielsen

2 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Lost River billede

Ryan Goslings debut som instruktør er en usammenhængende og rodet affære.

Ryan Gosling springer ud som både instruktør og manuskriptforfatter med ’Lost River’, der tydeligt henter sin inspiration hos arthouse-instruktører som David Lynch og Mario Bava. Men hvor de nævnte synes at have en mening med galskaben, så virker Goslings forsøg noget mere hul. Substansen mangler simpelthen - og det bliver svært at finde hoved og hale i Goslings vanvidsfortælling.

I en lille menneskeforladt flække kæmper den enlige mor, Billy (Christina Hendricks) sammen med sine to sønner for at overleve og betale regningerne. En mystisk bankmand, Dave, (Ben Mendelsohn) tilbyder i midlertidigt Billy et job på hans noget obskure stripklub.

I mens kæmper den ene søn, Bones (Iain De Caestecker), for at finde kobber og andet skrammel, der er penge værd, i den gudsforladte by, som nu styres af den psykotiske, Bully (Matt Smith).

Det virker som om Ryan Gosling i langt højere grad har været optaget af stil og stemning fremfor egentlig indhold i ’Lost River’. Bevares, man kan da sagtens vælge at fortolke og analysere på filmens mærkeværdige symbolik, men spørgsmålet er om man overhovedet ville få noget nyttigt ud af dette?

Det eneste trækplaster bliver dens dystopiske stemning og filmens leg med farver og særegne locations – og får at være helt ærlig, så kan man også finde dette noget bedre andre steder.

Karakterne virker overraskende udviskede i en verden af gul, pink, lilla, og røde farver, mens det må forblive en gåde, hvorfor familien stædigt vælger at blive boende i den efterladte by, hvor nabohusene rives ned – det virker simpelthen helt nonsens.

Ben Mendelsohns Dave er en bleg udgave af Dennis Hoppers Frank Booth fra Lynch-klassisken ’Blue Velvet’ – og selvom hans mærkeværdige optrin alligevel er højdepunkter, så siger det mere om ’Lost River’s lave niveau end om filmens samlede kvalitet (eller mangel på samme). Mens Eva Mendes dukker op i en noget intetsigende rolle.

’Lost River’ ender som en overprætentiøs rodebutik uden substans, selvom den rammer en klæbende og creepy stemning, er det ikke nok. ’Lost River’ taber … om man så må sige … sig selv og sine tilskuere på gulvet.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:

Scanbox.

Titel: Lost River
Original Titel: Lost River
Premieredato: 7. april 2016
Instruktør: Ryan Gosling
Skuespillere: Eva Mendes, Ben Mendelsohn, Saoirse Ronan, Matt Smith, Christina Hendricks, Reda Kateb, Barbara Steele, Iain De Caestecker, Landyn Stewart, Rob Zabrecky, Shannon Plumb
Spilletid: 91 min.
Selskab: Scanbox, 2016
Genre: Drama






banner
Overskrift Højre Block
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time
THE SUBSTANCE
Alien: Romulus
Smile 2
THE APPRENTICE
The Exorcism (Bl...
Joker: Folie a Deux



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...