Skriv en kommentar
En af de mest populære tegneseriehelte, Lucky Luke, har i mere end 60 år markeret sig med spøjs humor og uforglemmelige karakterer. Det er blevet til ikke mindre en 73 tegneseriealbums, over 100 korte tegnefilm, et par i spillefilmslængde og sørme også en spillefilm med italienske Terence Hill i hovedrollen. Nu er der kommet en helt ny tegneseriefilm, der trods en irriterende intro vinder hurtigt ind som rigtigt fin underholdning – særligt for de små og barnlige sjæle.
Lucky Luke (med stemme af Lars Mikkelsen) skal lede en gruppe nybyggere tværs over det Vild Vesten – fra New York til Californien. Nybyggerne er nemlig blevet lovet jord i Californien af bondefangeren Mr. Crock (Peter Zhelder), men kun hvis de når Californien inden 80 dage. Mr. Crock gør naturligvis alt for at forhindre nybyggerne i at nå frem, og samtidig med at Lucky Luke skal holde øje med de berygtet Dalton-brødre, anført af den snu men hidsige Joe Dalton (Jens Jacob Tychsen), venter der en hæsblæsende kamp på tid henover det amerikanske kontinent.
Filmen indledes, som nævnt, med en helt vanvittig malplaceret musikvideoparodi. En stor-rappende og øretæveindbydende Ratata, der fra start indgyder frygt for halvanden times forfærdeligheder. Heldigvis viser det sig at være alt andet. Handlingen er naturligvis som man kan forvente, men der er så meget fart over feltet, at det heller ikke rigtigt bemærkes. Hvert billede er et hidsigt og veloplagt bombardement, af såvel vittige som vanvittige, gags og referencer til tiden i sig selv. Særligt collage-portrættet af New York er lige i øjet, med en art hypet hyldest til 1910'ernes slap-stick og chase komedierne, kendt gennem bl.a. Keystone Cops og naturligvis Chaplin. De mange forhindringer i ørkenen er ikke helt lige så opskruet og tempofyldt, men så ville det hele også koge helt over.
Tegnestilen er helt i traditionel Lucky Luke stil og selvom bruges en del CGI, er det diskret. ”Lucky Luke: Mod Vest!” er derfor holdt stilmæssigt genkendeligt og holder sig også indenfor de rammer med sædvanlig intertekstualitet. Da filmen prøver at favne så bredt som muligt, er visse indslag lige fortænkte nok, og Joe Daltons evige raserianfald vil med garanti ikke blive ved med at falde i god jord, i hvert fald ikke hos det vokse publikum. De danske stemmer er derimod virkeligt gode, og selvom mundbevægelserne til tider er ude af synk med lyden, er det ikke noget ødelæggende for helhedsindtrykket.
Det er virkeligt ærgeligt, at starten på ”Lucky Luke: Mod Vest” er så ufattelig ringe og giver filmen et uheldigt startskud. Det trækker desværre ned. Man må dog sige at det reddes galoperende hjem, selvom de yngste formentlig er dem, der ikke går træt i de ellers dynamiske klichéer og påfund. Dog er Lucky Luke, som altid, en sikker vinder – og skal man i biffen med de mindste, kan ingen anden børnefilm i øjeblikket anbefales mere.
