Ludo

I et lille afsidesliggende hus på Færøerne, midt i den barske men smukke natur, bor en 11 årig pige sammen med sin mor og far. Moderen er psykisk syg, og utilregnelig i sin opførsel overfor sin familie. Faderen har givet op, og prøver at få det bedste ud af hverdagen sammen med sin datter, som han naturligvis elsker højt. Men mørke skyer trækker sig sammen om den lille familie, og et spil Ludo får en afgørende betydning for deres videre skæbne. Instruktøren Katrin Ottarsdottir har lavet et intenst portræt af, hvordan det er at leve side om side med en psykisk sygdom. Stemningen er igennem hele filmen trykket og tung, og grundet det tunge emne er Ludo bestemt ikke en behagelig oplevelse at sidde igennem, men det til trods er den fint og veludført filmhåndværk.

En 11 årig pige lever med sin far og mor på Færøerne. Moderen er psykisk syg, og hendes sygdom går ud over resten af familien. De har isoleret sig i huset, og moderen er stoppet med at gå til den lokale læge, hvilket bestemt ikke fremmer det positive i hende. Far og datter tager på fjælet for at få luft for den tryggede stemning, men hele tiden ligger det i deres baghoveder, hvad der venter dem, når de kommer hjem. Imens i hjemmet kæmper moderen en indre kamp, der næsten er umulig at vinde uden professionel hjælp. Om natten ligger hun og skriger, og holder de andre 2 vågne, og pludselig skal der spilles Ludo. Hvilket får en skæbnesvanger udgang.

”Visselul, Visselul fuglen flyver hjem til sin rede.
Ungerne længes, ungerne beder.
Kan du hører hvad de siger:
Kom nu, mor, søde mor.
Visselul, Visselul sov nu”.

Sådan indledes Ludo. Digtet bliver sagt højt af den 11 årige pige, imens de sorte ravne holde øje med det udefra pæne hus midt i Færøernes barske natur. Men inde i huset er stemningen mindst lige så trykket som en vulkan lige før udbrud, og alt kan ændre sig på et øjeblik, præcis som vejret på Færøerne.

Katrin Ottarsdottir der før har lavet den mesterlige Bye Bye Bluebird, en Færøsk Roadmovie, har denne gang kastet sig over et noget tungere emne. De 3 skuespillere der medvirker, gør det rigtigt godt, og som tilskuer drages man ind i deres verden, der er en forkvaklet virkelighed af drømme, håb og rædsler. Ingen ved hvad der sker om en time. Fremtiden for alle er usikker, selvom pigen stadigvæk håber på bedring for hendes mor.

Katrin Ottarsdottir når ikke helt Ingmar Bergmans højder, selvom hun nok har været inspireret af ham på flere områder. En reference til hans mesterværk Fanny og Alexander kan ses i klippet med dukken, der pludselig af sig selv åbner og lukker sine øjne. Det er ganske uhyggeligt, i den kontekst det bliver præsenteret i.

I en central scene i filmen håner moderen en Jesus statue med ordene: ”Og du tror at du ved alt om lidelse, ha som om! ” Dette beskriver stemningen i hele filmen, og de 69 min. som Ludo vare er bestemt ikke morsom underholdning. Hvis man er til genren, og har lyst til et intenst drama om psykisk sygdom i fuld flor, er Ludo lige sagen.

Ekstramateriale.

Der er ikke meget ekstramateriale på denne udgivelse fra Another World Entertainment. Det er muligt at se filmens trailer og et lille billedgalleri fra filmen.

Lyden og det melankolske klavermusik der følger de ofte smukke billeder kan nydes i Færøsk Dolby Digital 2.0 og 5.1.

Det er muligt at se filmen med Danske, Engelske, Italienske, Russiske og Polske undertekster.

Ludo er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.