Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Kim (Karl Wagner) er 15 år og bor sammen med sin mor, der er skilt fra Kims far. Når kim ikke dagdrømmer i skolen, hænger han ud med sin gode kammesjuk Ole (Ole Meyer). Sammen bruger de fritiden og specielt aftenerne til at hænge ud i byen hvor de genere de prostituerede og drikker masser af bajere. Sammen kan de klare det meste, og deres ture er en virkelighedsflugt fra den ofte lidt triste hverdag i hvert fald Kim har.
En dag skal Kim hæve nogle penge i banken for sin mor. I banken er også den smukke pige Marianne (Marianne Groth Svendsen), og de 2 får øjenkontakt imens de står i kø. Pludselig brager 2 maskerede røvere ind i banken, og nærmest ved en fejl kommer de til at tage Kim og Marianne som gidsler. De bliver smidt ud i bilen, og efter en hidsig forfølgelse af politiet når røverne ud til deres skjulested på landet. Lederen af banden hedder Steen (Ole Ernst), og sammen med hans kæreste Lene og deres drikfældige ven Viggo har de stjålet pengene, for at kunne få lidt mere frihed her i tilværelsen. Sten forsikre, at de ikke vil gøre børnene noget. Et lidt skævt venskab former sig, og snart spiller de alle sammen Matador med rigtige pengesedler imens de kævler øller og drikker sprut. Tidlig næsten morgen beslutter Kim og Marianne sig for at stikke af. Det lykkedes med nød og næppe, og de søger ly for regnen i et forladt sommerhus. Her beslutter de sig for at blive i et par dage. Så har Steen og hans bande også en chance for at slippe væk. For Kim ved godt, at når han vender tilbage bliver han nød til at røbe røvernes gemmested, og det vil han alligevel ikke byde Steen. Kim og Marianne er blevet tæt knyttet, og kærligheden tænder op under deres lyster.
Pludselig kommer der 3 andre unge mennesker til sommerhuset. Den ene af dem hedder Morten, og det er hans rige far der ejer huset. Sammen hygger de sig og nyder livet, væk fra dagligdagens stress og forvirrede voksne. De dyrker Yoga og diskutere samfundsrelevante emner, imens de drikker te og synger frihedssange.
Men freden er snart forbi, og da politiet kommer, er det ikke det rareste at vende tilbage til den virkelig verden.
Måske ku’ vi er fra 1976 og ligger sig fint i den samme genre som også indeholder danske filmklassiker som: Vil du se min smukke navle, Du er ikke alene, Mig og Charly og Steffen og Charly. Alle disse film er et smukt tidsportræt af den samtid hvori de er blevet skabt. En tid hvor alle var langhårede og bar slidte cowboyjakker og stramme trompetbukser, imens de lyttede til beatmusik på båndoptageren og kørte på knallerter med høje styr. Alle disse elementer indeholder Måske ku’ vi, og er således ud over at være en fiktionsfilm også et portræt af en tid der var.
Skuespillerne er gode og specielt skal fremhæves Karl Wagner som den modne men kun 15 årige Kim. Ole Meyer og Ole Ernst er som altid gode, og levere også her spændende præstationer. De løfter simpelthen de scener de er med i.
Musikeren Sebastian har lavet filmens titelnummer: Måske ku’ vi, som da filmen udkom, blev en sand landeplage i radioen. Nummeret holder den dag i dag, og sjovt er det at se den film, som det oprindeligt blev skrevet til. Sebastian levere også flere andre sange og musik numre til filmen, altid med et velmenende budskab, der relatere til filmens temaer, der blandt andet er frihed og den altid svære kærlighed.
Den første del af Måske Ku’ vi er den mest spændende, og man kunne ønske at historien havde fulgt Kim og Oles venskab filmen ud. Ole der ellers er en central person i Kims tilværelse bliver skrevet ud af historien og glemt. Ærgeligt da der godt kunne have været skrevet noget godt drama om deres fortsatte venskab. Da der går kriminalsag og bankrøveri i den skifter filmen retning, og bliver en mere direkte fiktionfilm, med fokus rettet imod spændingskurven, og endnu engang skifter Måske ku’ vi retning i de sidste 20 minutter, der foregår sammen med de andre unge i det tomme sommerhus. Måske ku’ vi er en god film, og selvom den virker lidt rodet, står den stadigvæk frem som en af de gode ungdomsfilm i 70’erne.
Ekstramateriale.
Som ekstramateriale på denne udgivelse er der kun en enlig trailer at finde. Det er også fint nok, selvom man godt kunne have tænkt sig lidt gamle arkiv optagelser fra dengang filmen blev produceret. 1 stjerne ud af 6 mulige for 1 enkelt trailer.
Det er dog også muligt at se trailers for andre udgivelser fra Sandrew Metronome, men dette er som sådan ikke en del af ekstramaterialet.
Lyden er Dolby Surround og filmen er udgivet i sit oprindelige widescreen format. Når man tænker på at Måske ku’ vi, er fra 1976 er billedet ganske flot. Hvis man har svært ved at fange de ofte hurtige replikker, er der mulighed for at se filmen med Danske undertekster.
Er man til Danske ungdomsfilm fra de farverige 70’erer fortjener denne udgivelse fra Sandrew Metronome at stå side om side med klassikere som Vil du se min smukke navle og Mig og Charly.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Sandrew Metronome.
