Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

MacGyver - Sæson 1 (6 DVD)

26. juni 2005 af Per C. Halling

4 stjerner Skriv en kommentar

MacGyver - Sæson 1 (6 DVD) billede

De sidste 6 aftener har jeg tilbragt i selskab med en af 80’ernes mest populære action helte – MacGyver - Læs her om du skulle gøre det samme.

Tv-serier og hjemmevideo havde kronede dage i 80’erne ikke blot i Danmark, men også i andre lande. Flere og flere tv-kanaler dukkede op i takt med kabel-tv blev mere udbredt og ikke mindst at flere og flere hjem fik videobåndoptager. Dette gjorde dels at vi blev væk fra biografen og blev hjemme og lejede film og så tv-serier som aldrig før. Specielt Amerika blev stor leverandør til både tv-kanalerne og hjemmebiografen.

Der var store drama serier med spillefilmslængde afsnit som fx ”Nord og Syd”, ”Shogun”, ”Marco Polo” og ”Tornfuglene”, som man med spænding fulgte med i hver uge, men også serier som fx ”Miami Vice”, ”Quincy”, ”Knight Rider” og ”Magnum P.I”., man kunne slappe af med i godt en time inklusive 3 – 4 reklameblokke, uden at skulle bekymre sig over at man havde misset et afsnit af.

80’erne var også præget af en del meget voldelige serier og blodige film, med fokus på store våben og eksplicit vold og sex, som stilede mod et mere voksent publikum, men der var også nogle, der var mere familievenlige, som tog spændingen fra action serierne/filmene og humoren fra komedien og skabte nogle nye sjove og meget populære serier, hvor vi her skal kigge nærmere på en af de mest populære, nemlig MacGyver.

En ny helt er født - eller ???

Tager man 1 stk. action helt, 1 stk. kvinde eller personer (alt efter smag !) i en højspændt situation, 1 stk. rigtig skurk, krydder det hele med en omgang humor, action og ikke dødbringende våben og fra sier blod og sex, ja så har du opskriften på et typisk afsnit af MacGyver.

MacGyver har meget tilfælles, med action helte som fx The A-Team og Jim Phelps. De tager alle ud på missioner for en hemmelig organisation og af og til for at hjælpe venner eller familie i nød. Men hvor disse bruger sofistikerede og ofte dødbringende våben og ikke mindst sex til at få nedlagt deres fjender på, går MacGyver langt mindre voldeligt til værks. Med sit store kendskab til fysik, kemi, stor opfindsomhed og ikke mindst humor, formår han gang på gang at redde situationen ved alskens påfund, med hvad han til rådighed på det pågældende sted. Sammen med sin svejserkniv og diverse dele som kan være alt fra papirklips, chokoladebarer, gaffetape osv. skaber han små opfindelser og andre ting, som måske ikke altid lige logiske, men de virker og redder situationen og/eller livet på alle i sidste sekund.

En anden ting er at han hader højder, men alligevel lykkedes det ham gang efter gang at komme ud i situationer, hvor han skal slås med denne skræk, men også han hans forhold til kvinder udvikler sig sjældent til mere end et kys som tak efter en mission før han er videre på den næste. Dog er der 2, som flere gange dukker op i serien og bringer hans hormoner lidt i kog. Den ene er Nana Visitor og den anden er Terri Hatcher, som her hjemme nok er et mere kendt ansigt fra bl.a. serierne ”Desparate Housewifes” og ”Supermand på Nye Eventyr”, men som sagt husk at det er en familieserie. I rollen som MacGyver ser du Richard Dean Anderson som stort set ikke har lavet andet end den og den populære Sc-fi serie Stargate SG-1 baseret på filmen af samme navn, som nu har kørt i snart 10 år.

Ikke så meget nytænkning

Denne første sæson bære tydeligt præg af, at man ikke rigtig har vidst hvad de ville med serien. Hovedparten af afsnittene starter med en lille teaser for at bringe os i stemning, med lidt action og handling, som ikke har noget med selv afsnittet at gøre efter fulgt af den en lige så action fyldte fortekster. Herefter springer vi direkte ind i handlingen, hvor MacGyver fortæller og hvorfor vi lige er her denne gang, men også undervejs så vi bedre kan forstå de forskellige opfindelser bedre forstå hvordan de virker, at man til tider føler man er til forelæsning i Naturfag og Kemi, bare mere spændende. Missionerne er i starten for DXS (Department of External Services) som i stil med CIA operere meget i udlandet, som bringer os vidt omkring i verdenen, mens det er først flere afsnit senere han skifter til den mere humanistiske og hemmelige organisation Phoenix Foundation, hvor hans bedste ven Pete Photon, spillet af Dana Elcar, er leder. I denne sæson tager han også på missioner for tidligere kærester og venner, som han ser ud til at have rigtig mange af uanset, hvor han kommer hen.

De fleste af afsnittene har en tynd historie, som kun har til hensigt at skabe situationer, hvor vi kan se MacGyver i aktion. Det kan godt virke lidt kedeligt ind i mellem for først i de sidste afsnit i denne sæson kommer man mere ind på personerne og høre lidt mere om deres baggrund. Vi lære at det er MacGyvers bedstefar der har lært ham hans tricks og har en fortid i Vienam hvor han var bombespecialist. Når man ser så mange afsnit på en gang er der ikke så meget nytænkning fra afsnit til afsnit, så man ender med bare at vente på den næste opfindelse.

Kombinationen af simple historier, lettere plat humor og nemt fordøjelig action ramte plet, for serien kørte i 7 år og den havde mange fans verden over, især fordi den ikke forherligede vold, våben og sex, hvilket gjorde det til en meget populær serie som familier kunne hygge sig med sammen. I senere sæsoner udviklede heldigvis skurkene. personerne, handlingerne sig heldigvis noget, i takt med at også dialogen blev mindre klichefyldt, men langt fra sindrige, spændende og fortsatte historier fra afsnit til afsnit, som vi kender fra tv-serierne i dag, blev det aldrig til.

Ekstra materiale

Der er ikke noget ekstra materiale for det har MacGyver sikkert brugt på en af sine missioner. Det kunne have været fedt og spændende at høre lidt om tilblivelse af de mange effekter og opfindelser vi ser undervejs, men også et kig tilbage sammen med skuespillerne om hvordan de ser på serien i dag og hvilken betydning den har haft på deres karriere eller mangel på samme. Men hvem ved måske kommer det på de kommende sæsoner.

Lyd og Billede

Lyden er ikke vildt spændende. Hverken dengang eller i dag var/er der gjort noget synderligt ud af den. Den er ikke en gang i stereo, så de mange bulder og brag er temmelig kedelige, hvis man fx sammenligner den med serier som fx ”Alias” eller ”24”, hvor lyden virkelig til tider er meget imponerende. Der er fx ikke heller ikke gjort noget som helst for at udjævne de styrkeforskelle, der er i lyden gemmen de 22 afsnit. Dine højtalere kommer derfor ikke rigtig på arbejde, mens du ser denne serie.

Heller ikke billedet er noget der skiller sig ud fra mængden og heller ikke her er der gjort noget for at få serien til at se pænere ud, så farverne og kontrasten er er ikke den mest spændende og man kan derfor tydeligt se at serien er 20 år gammel. Serien vises i sit oprindelige format (4:3/1.33:1). Ikke noget med en opdatering til nutidens 16:9 fjernsyn.

Konklusion

De seneste år er gamle serier fra 70’erne og 80’erne blevet genudsendt på tv igen og nu er de også begyndt at udkomme, så du kan købe dem med hjem og nyde en masse afsnit med lige dine helte. Da prisen for en sæson (typisk 20 – 24 afsnit) kun ligger lidt over prisen på 2 – 3 normale film dvder må man sige, at man får meget for pengene, specielt fordi du kan nyde afsnittene uden reklamer og ikke skal vente en uge på et nyt afsnit.

MaGyver er action underholdning i børnehøjde og kan nydes sammen med hele familien i mindre eller større doser. Der er masser af bulder og brag, humor og en let forståelig handling at alle kan være med - store som små.

Om det er en serie der holder i dag er op til den enkelte, men jeg syntes personligt at den bliver for kedelig i længden, da den ikke har så meget andet at byde på udover de forskellige opfindelser. Der mangler nogle spændende personer, der udvikler sig i en eller anden retning og en gennemgående handling, med flere lag, som gør at vi ser med spænding frem til næste afsnit selvom vi har set serien flere gange.

Der er mange fansider på internettet for denne serie nedenstående link tager dig en af de bedste og mest anerkendte af fans verden over og alle nedenstående billeder er screenshots taget fra første sæson.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S – Tak for gensynet ;-)

Titel: MacGyver - Sæson 1
Original Titel: MacGyver - The complete Season 1
Premieredato: 8. juni 2005
Instruktør: Diverse forskellige instruktører blandt andre Alan Smithee, Charles Correll, Cliff Bole
Skuespillere: Richard Dean Anderson, Dana Elcar, Bruce McGill, Michael Lerner, Teri Hatcher, Nana Visitor, mange flere kendte, mindre kendte ansigter fra tv-verdenen.
Spilletid: 1012 min.
Selskab: Henry Winkler/John Rich Productions og Paramount Television, Paramount Home Entertainment I/S, 1985/1986 (på dvd 2005)
Genre: Action
Link: http://www.rusted-crush.com/macgyver/
Her ser du en lille collage med MacGyver (spillet af Richard Den Anderson)og hans bedste ven og chef Pete Thorton (spillet af Dana Elcar)
Her ser du en lille collage med MacGyver (spillet af Richard Den Anderson)og hans bedste ven og chef Pete Thorton (spillet af Dana Elcar)
Allerede på hans første mission bliver vi klar over at MacGyver er hellere bruger hovedet end et dødbringende våben til at løse sin opgave/mission – 3 typiske eksempler på MacGyverismer.
Allerede på hans første mission bliver vi klar over at MacGyver er hellere bruger hovedet end et dødbringende våben til at løse sin opgave/mission – 3 typiske eksempler på MacGyverismer.
Der er ikke mange kvinder i denne serie og dem der er når sjældent at udvikle noget særligt forhold til MacGyver før han skal videre på en ny mission, måske er det derfor Teri Hatcher (øverst) i dag er en desperat hjemmegående husmor ;-)
Der er ikke mange kvinder i denne serie og dem der er når sjældent at udvikle noget særligt forhold til MacGyver før han skal videre på en ny mission, måske er det derfor Teri Hatcher (øverst) i dag er en desperat hjemmegående husmor ;-)


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...