Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Magnus og Myggen 5

2. oktober 2006 af Hans Christian Vang

3 stjerner Skriv en kommentar

Magnus og Myggen 5 billede

Magnus og Myggen's femte udgivelse på DVD

I "Guldfeber" er Konrad Kat sikker på, han har fundet guld. Dette finder hele paradisparken snart ud af, og så raser guldfeberen. Konrad Kat gør dog alt han kan, for at beholde hele skidtet for sig selv. Og dét selv om de ikke kan bruge guldet til andet end pyntegenstande og krukker. Jævnt underholdende afsnit, der ikke rigtig sagde mig noget.

I "Tidskapslen" har Ulrik Ugle fundet ud af, at der flyver 'store klippestykker' rundt i det ydre rum, som der muligvis vil ramle ned i paradisparken engang i fremtiden. Derfor foreslår han, at ensemblet begraver en tidskapsel med nogle ting fra deres liv og kulturer, så fremtidige generationer kan lære noget om deres forfædre. Sødt afsnit, der nok skal give nogle pædagoger idéer til aktiviteter i børnehaven.

I "Råddensmat" (der kaldes for "fungys finere madlavning" på bagsiden af omslaget??) er nogle af paradisparkens beboere på campingtur, for at lære at overleve i naturen uden moderne ressourcer. Myggen laver en fiskestang ude af noget træ, og de får fisket en stor sæk op, indeholdende en ildelugtende mødding. Det viser sig at være Frøen Fungy's "hemmelige råddenskabsbeholder til nødsituationer". Fungy's råddensmat er skabt af affaldsrester og gamle frugter, og så'n. Hans hemmelige ingrediens i hans 'mugsuppe' og 'råddenmørbrad'. Skægt afsnit - fastholdt faktisk min interesse hele vejen igennem.

I "De gode gerningers dag" (der kaldes "catwalk" på bagsiden af omslaget?) er Magnus og Myggen ude og lege spejder med Ulrik Ugle, og rydde op rundt omkring i paradisparken, og gøre gode gerninger for beboerne. Magnus og Myggen får til opgave at gøre en god gerning for Konrad Kat, hvilket de synes er lidt mærkeligt. Han har jo aldrig gjort nogle gode gerninger for de andre. Konrad Kat sætter dem til at rydde op i hans losseplads imens han sidder i en barnevogn og læser. Ganske skægt afsnit, der fastholdt min interesse hele vejen igennem.

I "Fest i den gamle vandmølle" (der kaldes for "den mystiske vært" på bagsiden af omslaget?) holder Frode Flagermus "halloween" fest (hvorfor den amerikanske helligdag figurerer i en dansk tv-serie ved jeg ikke), og Magnus og Myggen bliver inviteret på ligefod med resten af paradisparkens beboere. Der bliver holdt udklædningsbal, så ingen af beboerne kan finde ud af hvem der holder festen. Af en eller anden årsag må beboerne ikke finde ud af, at Frode Flagermus bor i paradisparken. Jævnt underholdende afsnit der ikke rigtig sagde mig noget som helst.

Magnus og Myggen er generelt en ret stift animeret tegnefilmsserie, der nok ikke har haft det helt store budget. Historierne er små, søde vignetter ala anders and bladet. Ikke særlig lange, ikke særlig spændende, men meget pussenuttede. Ungerne må elske det over alt på jorden, de små kræ. Meget ufarlig underholdning med stort u. Et hit i børnehaven, uden tvivl, og måske i de første skoleklasser.

Omslaget er, som sædvanligt, kedeligt og "dr-agtigt" konstrueret. Grafikeren har ydermere nokket i det, og givet to afsnit forkerte titeler. Det havde taget cirka 5 minutter at tjekke dem, så det er ganske dovent. På dette omslag er skærmbillederne fra serien placeret en lille smule bedre, i og med at de ikke er klasket ovenpå nogle af figurene bag på, og teksten er til at læse. Menuerne er simple og fine, uden for meget distraherende animation.

En times underholdning - måske lige lidt for den pris, de kræver for produktet, men acceptabelt.

Ikke det store at komme efter medmindre man er en 4-6 år gammel, efter min mening. Hverken animationsteknisk eller historiemæssigt.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: Magnus og Myggen 5
Original Titel: Skipper and Skeeto
Premieredato: 5. september 2006
Instruktør: ?
Skuespillere: Jesper Klein, Peter Belli
Spilletid: 59 min.
Selskab: Nordisk Film, 2006
Genre: Tegne- og animationsfilm


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...