Skriv en kommentar
Alt ånder fred og idyl, i Il Duce, Mussolinis Italien. Renato (Giuseppe Sulfaro) er en ung dreng, der er ved at undergå sin forvandling, og han bliver en dag accepteret af de andre unge knøse, da han har fået sin egen cykel. Her handler det om at være en mand, at have lange bukser på, hvilket hans alder endnu ikke tillader. Der bliver udmålt penislængder, og så er det bagefter, med bukserne på, op på muren og kigge efter piger. Byen har en der skiller sig markant ud. Den unge Malèna (Monica Bellucci), som alle mændende synes at have et godt øje til. Der er noget skønt og uforlignelig over hendes gang og hendes skikkelse, Renato bliver øjeblikkelig forelsket, der på muren.
Malèna er lykkelig med sin mand Nino (Gaetano Aronica), der tilsyneladende ikke lader sig genere af den tumult Malèna frembringer ved sin daglige tur gennem byen. Så en dag sker det, krigen er brudt, 2. Verdenskrig, og Nino drager mod den, sammen med flere af byens unge mænd. Nu er Malèna ladt alene tilbage. Renato følger hende hver dag, ser hende overalt, først er hans billeder af hende meget seksuelle, men langsomt glider de over til at være mere beskyttende. De resterend emænd synes nu at være med frimodige overfor hende, i hendes mands fravær. Den dag nyheden kommer, at Nino er faldet, og meldt død, er Malèna dybt rystet. Hun går i sorg. Hun virker nu som et bytte, for de seksuelt tirrede ældre mænd, og da hun har en uskyldig affære med en officer, bliver hun trukket i retten, med anklagen om utroskab, idet sørgetiden endnu ikke er afsluttet. Det er som ragnarok er indtruffet, og krigen allerede har bragt undtagelsestilstandende med sig. Da hun ikke kan betale advokaten for hans honerar, må det aflægges på sengen. Drengen ser forfærdet til, og langsomt i sin forelskelse og medfølelse med Malèna bliver han trukket ned i afgrundens rand.
Guiseppe Tornatore, der er mest kendt for den smukke Cinema Paradiso, er meget mere politisk kender ham, hvor han med denne film, prøver at skildre det mørke og fascistiske Italien, hvordan de i deres grådighed overfor skønhed/uskyld får det til at falde. Skuespillet er ganske godt, specielt Giuseppe Sulfaro, der spiller drengen gør det meget overbevisende. Også Monica Bellucci (Malèna), datter af filminstruktøren Bernardo Bellucci, følger godt op, med rollens forvandling. Renatos forældre, specielt faren var dessideret irriterende, taget udfra en gal komedie af Fellini. Det hænger ikke sammen her. Men en ganske god film, med et interessant budskab.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Scanbox.
