Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Ringenes Herre: ...
Ringenes Herre: Krigen Om Rohan billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Man of the east.

7. december 2007 af Henrik Andersen

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Man of the east. billede

Terence Hill er morsom i denne humoristiske spagetti western, der byder på flere sjove scener. Ikke et pletskud, men bestemt seværdig.

Den store og stærke Bull (Gregory Walcott) spiller stum og dum. Lige til den dag der kommer 2 dusørjægerer til den vejstation hvor han gemmer sig. De fortæller at den store bandeleder Englænderen er død. Bull var med i Englænderens bande, og han beslutter sig nu for at samle de andre medlemmer og fortælle dem den triste nyhed. Den første han møder er den kristne Joe (Harry Carey Jr.), og sammen ”henter” de Monkey (Dominic Barto) der sidder i fængsel. Nu er resterne af banden samlet og så er det på tide at plyndre diligencen. Med ombord er den kultiverede Sir. Thomas Fitzpatrick Philip Moore, Viscount of Essex. Sir. Thomas (Terence Hill) viser sig at være i familie med Englænderen og det er ham der har arvet hans hus og hans jord. I testamentet står der også at Bull, Joe og Monkey skal gøre ham til en ægte mand. Det viser sig at blive en vanskelig opgave, ikke mindst fordi Sir.Thomas hellere vil lave morgen gymnastik end at slås. Desuden har han medbragt sin egen ”jernhest” i form af en topmoderne cykel. Noget der vækker stor opsigt første gang banden kommer til byen. Sir. Thomas møder den smukke Miss Austin (Yanti Somer), hvis fader, Frank Austin (Enzo Fiermonte) er ude efter Englænderens jord. Noget Sir. Thomas bestemt ikke går frivilligt af med. Det ender ud i en stor duel imod Frank Austin’s højre hånd, Morton. Nu vil det vise sig om Sir. Thomas Fitzpatrick Philip Moore, Viscount of Essex, har lært hvordan en ægte mand tackler en sådan situation.

Enzo Barboni eller E.B. Clucher som instruktøren også hedder, har flere gange samarbejdet med Terence Hill. Blandt andet i flere af hans populære Trinity film, som Man of the east også miner en smule om. Den er altså ikke en hård Spagetti western hvor anti heltene vader rundt smurt ind i mudder og kager af størknet blod. Lige modsat er Man of the east, en fornøjelig lille film, hvor mennesker bliver banket synder og sammen, dog uden at få de mindste men. Ikke en eneste bliver skudt og dræbt, og alle problemer klares på en tilnærmelsesvis antivoldelig facon, hvilket også ligger fint op at det image som Terence Hill altid har båret.

Terence Hill er mest kendt for hans samarbejde med den legendariske Bud Spencer. Hill er kendt for hans humoristiske stil og hans finurlige slåskampe, og selvom hans rolle i Man of the east er knap så hårdtslående, indeholder filmen stadigvæk nogle solide nævekampe. Mest mindeværdig er den store saloon slåskamp, hvor alt inventar efter alle kunstens regler bliver smadret.
Terence Hill’s komiske talent kommer også fint til udtryk i flere af filmens andre scener. Hele hans oplæring fra at være en lærd og kultiveret englænder til at blive en barsk revolvermand er morsom, og specielt scenerne hvor han ”rider” på en cykel i stedet for en hest er virkelige sjove, og godt fundet på.
En anden sjov gennemgående ting i filmen er også de 2 sortklædte dusørjægerer der med mellemrum dukker op for at arrestere banden. Men hver gang ender det med, de får deres hoveder slået igennem en bordplade af den stærke Bull.

Humoren tangere til lagkage komik, og virker til tider en anelse plat. Men blandet med de flotte billeder og den sjove og søde historie løber det aldrig helt af sporet. E.B. Clucher styrer historien udmærket, og i sidste ende er der kommet en seværdig film ud af det. Ikke en milepæl indenfor genren, men bestemt underholdende på flere planer, selvom den godt kunne have været en halv time kortere.

Musikken bliver leveret af makkerparret Guido og Maurizio de Angelis. De er nærmest en institution indenfor musik til spagetti westerns, og også med deres score til Man from the east rammer de plet, og levere et smukt og til tider følsomt soundtrack.

Man of the east er ”spagetti western light”, og kan man i forvejen lide Terence Hill’s facon og stil, vil den med sikkerhed falde i god smag.

Ekstramateriale.

Som på langt de fleste andre udgivelser fra Another World Entertainment er der også her lidt spændende at se igennem. Der er slidshow med Franske Lobbycards, pressebilleder og stills. Endvidere er der en biografi omkring Terence Hill, og filmografier om både Terence Hille og instruktøren Enzo Barboni. Til slut er der et trailershow med andre udgivelser fra Another World Entertainment.

Samlet karakter for ekstramaterialet bliver 2 ud af 6 mulige.

Det er muligt at se Man of the east med både Amerikansk og Italiensk lydspor. Det er helt op til ens egnet temperament hvilket man holder mest af. Begge lydspor fungerer udmærket til en Spagetti western af denne type.

Billedet står flot og skarpt, og filmens mange imponerende landskabsbilleder kommer til sin ret i det brede 2.35:1 format.

Man of the east kan ses med Danske, Svenske, Norske og Finske undertekster.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Titel: Man of the east.
Original Titel: E poi lo chiamarono il magnifico
Premieredato: 29. november 2007
Instruktør: Terence Hill, Gregory Walcott, Harry Carey Jr., Enzo Fiermonte, Dominic Barto, Yanti Somer, Sal Borg
Skuespillere: Enzo Barboni.
Spilletid: 116 min.
Selskab: 1972.
Genre: Western
Den dannede Sir.Thomas Fitzpatrick Philip Moore, Viscount of Essex og hans stor forelskelse Miss Austin.
Den dannede Sir.Thomas Fitzpatrick Philip Moore, Viscount of Essex og hans stor forelskelse Miss Austin.
Sir.Thomas Fitzpatrick Philip Moore, Viscount of Essex, efter han har lært hvordan man opfører sig som en rigtig mand i det vilde vesten.
Sir.Thomas Fitzpatrick Philip Moore, Viscount of Essex, efter han har lært hvordan man opfører sig som en rigtig mand i det vilde vesten.
Man of the east er "spagetti western light", og skiller sig ud fra de andre Italienske westerns i serien som Another World Entertainment har udsendt på det Danske markede.
Man of the east er "spagetti western light", og skiller sig ud fra de andre Italienske westerns i serien som Another World Entertainment har udsendt på det Danske markede.


banner
Overskrift Højre Block
Juror #2 (Blockb...
Anora
Vaiana 2
It Ends With Us ...
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...