Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Maniac (2-disc) Special Uncut Edition

11. oktober 2007 af Kristian Jensen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Maniac (2-disc) Special Uncut Edition billede

En fremragende dvd-udgivelse af en ligeså fremragende film…

William Lustigs berygtede ”Maniac” fra 1980 er endelig udkommet i en bloddryppende dobbet-dvd udgave.
Joe Spinell spiller den altdominerende hovedrolle som den morderiske psykopat Frank Zito, der ynder at skalpere unge kvinder. På grund af et uforløst forhold til hans afdøde mor, er Zito begyndt at iklæde mannequindukker skalpene fra hans ofrer (deraf den originale danske titel ”Dukkemanden”) for på den måde, at holde moderen i live.
Da Zito møder fotografen Anna (Caroline Munro), eskalerer hans vanvid. Zito bliver fascineret af Annas skønhed for som han siger, er hun ”Den smukkeste kvinde i verden næst efter mor”. Men efterhånden får Frank Zito svært ved at modstå sine morderiske lyster, og han må træffe det svære valg, om han skal svigte sin elskede moder.

”Maniac” er ikke mindre end en fantastisk film. Lustigs massemorder-film balancerer fabelagtigt imellem bloddryppende splat og rendyrket psykologisk gys. Den nu afdøde Joe Spinell leverer en pragtpræstation i rollen som den dybt forstyrrede Zito. Spinells veltilpassede overspil gør ham foruroligende god i rollen, og kombineret med Lustigs sans for spænding, skaber de sammen et uhyggeligt og realistisk billede af en psykotisk massemorder. Det bliver kun bedre af, at Lustig og Spinell har skabt en kompliceret karakter, der på den ene side er et frådende monster, men samtidig har en blødere og dybt angrende side. Man kan ikke lade være med at føle en vis sympati med Zito, når han eksempelvis brækker sig efter at have myrdet en prostitueret eller når han gentagende gange spørger sig selv ”Hvorfor gør du det her? Du ved jo godt det er forkert”.
Samtidig er splatter-legenden Tom Savinis special effekter helt i topklasse. Den berygtede scene hvor Zito pløkker hovedet af en ung mand (spillet af Savini selv) i slowmotion står som en af de bedste splatterscener, jeg nogensinde har set.
Men det er som sagt ikke kun de voldsomme splattersekvenser, der gør ”Maniac” til en udødelig klassiker. Lustigs sans for suspense er fantastisk. Scenen, hvor Zito jager en ung sygeplejerske på en undergrundsstation, vil få selv de mest garvede fans til at tabe kæben af spænding.

Med udgivelsen af ”Maniac” markerer Another World Entertainment sig endnu engang, som den førende distributør af genrefilm. På trods af næsten 30 år på bagen står billedet stadig knivskarpt og lyden er uden knas og huller, og derfor er ”Maniac” en virkelig god kandidat til prisen for dette års gyser-udgivelse.

Ekstramateriale
Dvd-udgivelsen af ”Maniac” er spækket med masser af lækkert ekstramateriale. Udover en lille introduktion til filmen, af vores egen Nicolas Winding Refn, og et glimrende kommentatorspor med William Lustig, Tom Savini, Luke Walter og Lorenzo Marinelli er der på bonusdisken en masse glimrende materiale man kan fornøje sig med.
Det mest interessante er nok David Gregorys 50 minutter lange dokumentar ”The Joe Spinell Story”, der fortæller om Spinells liv fra start til slut. Familie og venner fortæller om Spinells samarbejde med kendte instruktører som Spielberg og Coppola, men samtidig også om manden bag facaden. Det er spændende og interessant at høre om Spinells liv, der langt fra var kedeligt. Det var netop Spinells livsstil, der i sidste ende tog live af ham.
Udover Gregorys dokumentar finder man også et 19 minutter langt radiointerview med William Lustig, Joe Spinell og Caroline Munro, der er optaget i forbindelse med premieren på Maniac. Desuden finder man en original trailer til ”Maniac”, samt en lang række spots, der er blevet brugt i filmens internationale pr-kampagne. Der er også blevet plads til et billedgalleri med plakater og still billeder fra filmen, samt en biografi om filmens bagmænd. Som en krølle på halen, finder man også den 4 minutter lange promo-reel til ”Maniac 2” som desværre aldrig blev lavet på grund af Spinells død. Den lille film blev lavet for at tiltrække investorer, da man skulle finde penge til produktionen.
Alt i alt er der masser af interessant underholdning i den nye udgivelse af ”Maniac”. Man keder sig ikke et sekund i selskab med Lustig og Spinell.

5 On-Z stjerner til ekstramaterialet.

Filmen er tekstet på: Dansk, norsk, svensk og finsk
Billedet er i Anamorfisk Widescreen 1.85:1
Lyden er i Dolby Digital 5.1 - dts

Filmen er venligst stillet til rådighed af:Another World Entertainment.

Titel: Maniac
Original Titel: Maniac
Premieredato: 28. september 2007
Instruktør: William Lustig
Skuespillere: Joe Spinell, Caroline Munro, Tom Savini, Gail Lawrence, Kelly Piper, Rita Montone
Spilletid: 87 min.
Selskab: Magnum Motion Pictures Inc. 1980/Another World Entertainment 2007
Genre: Gyser


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...