Da Mary Poppins fortsættelsen blev annonceret over 50 år efter den første film, holdte mange sikkert vejret og tænkte ” hvorfor?”. Og argumenterne for, hvorfor der netop skal være en fortsættelse efter en god første film, og hvorfor det netop skal være efter så mange år, bliver vi nok aldrig klogere på. Men vi skal huske på, at forfatteren P.L. Travers dog skrev flere bøger om den hjælpsomme barnepige, så derfor er der historier at tage fat på. Og resultatet er nu også blevet meget sødt og underholdende.
Den fortryllende barnepige vender tilbage
Vi befinder os i 1930’ernes depressionsramte London. Michael Banks ( Ben Whishaw) er nu blevet voksen og arbejder i den samme bank, som hans far. Han bor stadig i sit barndomshus med sine egne tre små børn og husholderske Ellen ( Julie Walters). Samtidig kæmper søsteren, Jane Banks ( Emily Mortimer) for arbejdsrettigheder, og forsøger at hjælpe Michael med familielivet. Da familien står i finansiel krise, dukker en nær ven fra barndommen op – nemlig den kære barnepige Mary Poppins ( Emily Blunt ).
Vidunderlige Emily Blunt
Det er nogle store sko at skulle udfylde fra Julie Andrews, som fuldstændig havde styr på rollen som den syngende barnepige. Men derfor er Emily Blunt en meget fin efterfølger. Hun kan både synge, danse og samtidig udføre sjove og finurlige replikker. Men også den engelske skuespiller Ben Whishaw fortjener også ros, som faren under gevaldigt pres, men han formår også at vise sin sårbare side. Whishaw kunne senest opleves som stemmen til den populære Paddington bjørn – hvilket må siges at være en af det bedste børnefilm i længere tid. Selvom Mary Poppins ikke er på samme niveau, som er universitet stadig fantasifuldt. Til gengæld formår Lin- Manuel Miranda at levere en ligeså dårlig eller måske en lille smule bedre engelsk accent end hans forgænger, Dick Van Dyke. Men nu er Miranda heldigvis utrolig talentfuld, og skal nok komme tilbage igen med et fantastisk musicalprojekt. Han skriver bl.a. nyt musik til genindspildningen af Disneys ”Den Lille Havfrue”. Og sidste gang han komponeret til en Disney film, blev han nomineret til en Oscar, så vi krydser fingre.
Fantasi og magisk univers
Denne film har haft et budget på knapt 130 million dollars, og det kan tænkes, at de fleste af pengene er gået til det visuelle. Og det er skam også utrolig flot, og man får bestemt produktionsværdi for alle pengene. Filmen har muligvis ikke en sang på samme niveau som deres tidligere ”A Spoonful of Sugar” eller ”Let’s go Fly A Knite” selvom filmen forsøger. Men dog er der en klassisk animeret sekvens, som børn sikker vil synes er meget sjovt. Desuden ser vi også en ukendelig Meryl Streep som Mary Poppins kusine, hvilket også er blevet en meget sjov og underholdende scene.
”Mary Poppins Vender Tilbage” er en sød og underholdende familiefilm med en skøn Emily Blunt i hovedrollen. Der er måske ikke mange fornuftige argumenter for at lave en 2’er, og heller ikke så lang tid efter 1’eren. Det er en vaskeægte Disneyproduktion med højt humør og rappe replikker.