Skriv en kommentar
Bandet McFly er ofte blevet sammenlignet med deres landsbrødre Busted, og det er bestemt heller ikke en forkert sammenligning. McFly består af 4 unge knægte fra London, England der, på trods af hvad man ellers er tilbøjelig til at tro, selv skriver og udfører deres musik. I poppens verden er dette en sjældenhed, og selvom drengene her spiller en blanding af powerpop, emorock og glad pop, formår de aldrig at komme ud af skyggen af deres inspirationskilder. Man kan selvfølgelig drage masser af paralleller til klassiske bands som The Beach Boys og The Beatles, men det er mere genrens skyld end bandet, som mere tydeligt tyvstjæler fra mere nutidige bands som Fall Out Boy og S Club Seven, og kvalitetsmæssigt ville jeg endda kategorisere McFly under disse bands.
”Motion In The Ocean” er egentlig McFlys 3. album, selvom man er tilbøjelig til at kalde det deres 2. De første 2 albums indeholder dog stort set de samme numre i forskellig rækkefølge. De er ikke nået videre i deres musikalske opvækst end sidst, selvom man kan mærke at bandet er blevet yderligere finpoleret. Produktionen på ”Motion In The Ocean” er utrolig ren og typisk, hvilket ikke gør den dårlig, blot uinspirerende. Alt kan høres klart, hvilket kun fremhæver musikkens mangel på detaljer. Vokalerne er meget højt fremme i lydbilledet, og ellers ligger det sammenspillede og overproducerede musik i baggrunden og understøtter dem. McFly er uden tvivl et enormt catchy band, især når man sidder og lytter til det, og kan stort set alle teksterne halvvejs igennem første aflytning. Desværre hænger ingen af sangene rigtigt ved. Man kan huske hvor iørefaldende musikken var imens man hørte det, men det er svært at gengive det.
Fra første sang til sidste virker McFly som et utroligt umodent band, der endnu ikke har fundet deres egen selvstændighed og lyd. Ingen tvivl om at diverse teenagere godtager deres musik som ægte og originalt, men det må være den samme gruppe som hylder Tokio Hotel og lignende. Det første nummer der skiller sig en smule ud er ”Motion In The Ocean”s 5. titel ” Bubblewrap” som er en sjæler på værste manér. Her kan man genkende Bryan Adams fra hans mest sentimentale periode. Herefter virker 6. titel ”Transylvania” meget bedre end den er. Dette er klart skivens stærkeste skæring. Sangen starter med titelmelodien fra ”Phantom Of The Opera”, og herefter læner McFly sig meget op af musicalgenren eller mere bestemt bliver der lånt melodier og opbygning fra Queen og mesterværket ”The Nightmare Before Christmas”. Hvis man ser igennem disse detaljer er det et fint nok nummer til to eller tre gennemlytninger. Resten af ”Motion In The Ocean” er glade powerpop/emorock melodier, og deres coversang af Queens ”Don’t Stop Me Now” er så forfærdelig, at kun den mest ihærdige lytter vil kunne høre sangen til ende.
McFly er et band verden er bedre tjent uden, og selvom ”Motion In The Ocean” klart er deres bedste album, hører det stadig blandt de værste albums i år. Det bedte ved bandet er i mine øjne deres navn, som er snuppet fra Michael J. Fox’ karakter i ”Tilbage Til Fremtiden” filmene, og det har trods alt ikke meget med musikken at gøre.
Med denne limited edition CD hører der en ekstra DVD med. Denne indeholder 17 livenumre bl.a. Wembley, som jeg nærmest finder blasfemisk at bandet har gæstet. DVD’en bekræfter kun at bandet er et typisk boyband. En nærmest stereotypisk optræden der kører mere på rutine end glæde, viser velsagtens at bandet er langt mere interesserede i penge end musik, og det er den slags bands der dræber musikindustrien. Optagelserne er heller ikke ligefrem fantastiske, så jeg betvivler at selv fans vil se den DVD igennem mere end en gang.
CD/DVDen er venligst stillet til rådighed af:Universal Music Danmark.
