Skriv en kommentar
Hovedpersonen er den italienske fyr Brian Lovero, der efter moderens død for mange år siden, bor alene sammen med sin far. Faderen, der er tidligere politimand, tilbringer sine dage med at se tv og drikke øl, og Brian må derfor sælge stoffer for at forsørge dem begge. En dag møder han den smukke Amy, som han indleder et forhold til. Amy har netop gjort det forbi med ekskæresten Cole, en psykopatisk nynazist, der ikke vil indse, at forholdet er slut og derfor stadig opsøger Amy. Da Cole opdager forholdet, overfalder han Brian og sværger at slå ham ihjel, med mindre han gør en ende på forholdet. Situationen forværres, da Amy opdager, at hun er gravid med Coles barn og vælger at få foretaget en abort. Brian nægter at gøre forholdet forbi, og da han finder ud af, at han har en dødsdom hængende over sit hovede, beslutter han sig for at komme den i forkøbet. Det får tragiske konsekvenser for alle…
Udover Brians historie følger vi en sag om en politimand, der udelukkende af racistiske motiver, slog en sort, ung mand ihjel og efterfølgende udlagde sagen som en tragisk ulykke. Den myrdedes venner tror dog ikke på politimandens version og beslutter sig efterfølgende for at hævne drabet ved at myrde betjenten.
Efterhånden som filmen skrider frem, flettes de to sideløbende historier sammen på smukkeste og mest tragiske vis.
Filmen er en glimrende skildring af menneskeskæbner i deres verden af fordomme, vold, had og ikke mindst racisme. Udover en god historie, er filmens stærkeste side helt klart den måde vi kommer ind under huden på alle personerne. Selv de bipersoner, vi kun flygtigt stifter bekendtskab med, har virkelig gode replikker, og man føler derfor, at man får en forståelse af deres person.
Som f.eks. Brians far, der bitter over sit liv, og som kun ses foran tv’et med en øl i hånden. I to sætninger får han alligevel skabt et billede af sin person, man ikke kan lade være med at få lidt ondt af. Faderen: ”Jeg var en god betjent. I 20 år. Måske skulle jeg ha’ været som alle andre…en korrupt betjent eller kriminel…”. Specielt set i forhold til de øvrige personers handlinger, giver hans ord et smukt perspektiv.
I rollerne som Brian og Amy ses Johnny Green (My so called life, 100 girls) og Alison Lohman (White Oleander, Big Fish), og det gør de begge på fornemmeste vis. Brian skildres som en på en gang blød og reel fyr, og alligevel kold og hård, når det gælder om at beskytte ting eller mennesker, der er vigtige for ham. Til gengæld giver Amy filmens eneste lillebitte minus: der mangler simpelthen nogle informationer om hendes liv. Hvor er hendes forældre, hvordan endte hun med en fyr som Cole, og hvorfor går hun ikke i skole, som andre piger i hendes alder?
Jonathan Avildsen ses i rollen som nynazisten og ekskæresten Cole, og det gør han særdeles overbevisende. Og hvor frastødende det end er, er det stadig interessant, at vi i filmen får hans version af ”sandheden”. Som han, ironisk nok, siger til Brians ven Sean, der flirter med nynazismen, men alligevel ikke virker så sikker på sit kald som den psykopatiske Cole:
”Vi lever under en regering, der bruger millioner af vores skide dollars til at uddanne ’niggere’…Prøver at lære dem at være hvide, at være mennesker…det er vanvid! Hvordan vil du lære en skide abe at læse og skrive og opføre sig civiliseret?”.
Filmens i forvejen velopbyggede historie og sublime skuespil fra såvel hoved- som bipersoner bliver oven i købet understeget af det fede guitarbeat, der kører i baggrunden. Især scenerne omkring nynazisterne, fik hårene til at rejse sig på mit hoved. Dette er en film, der SKAL ses!
Ekstra materiale: fem trailers.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
