Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Min Søsters Børn Når De Er Værst (DVD)

9. februar 2003 af Morten Eriksen

4 stjerner Skriv en kommentar

Min Søsters Børn Når De Er Værst (DVD) billede

Den sidste film (i den gamle serie) har bl.a. Axel Strøbye og Judy Gringer med på rollelisten og denne film er også den sjoveste siden den originale fra 1966.

Der er forældrenes bryllupsdag (William Rosenberg og Jeanne Darville). Mor venter at far skal komme hjem til aften, men far (der har et en-gros tøjfirma) meddeler at han ikke kommer hjem, da han har travlt på jobbet. Han har lavet en stor handel og er derfor indlogeret på Kystens Perle. Desuden har han glemt hvad det er for en dag, og det falder ikke i god jord hos mor. Da hun har kommet sig vælger hun at tage hen og overraske far. Det bliver både en overraskelse for far og for hans mannequin Camilla (Judy Gringer) da de bliver fundet af mor i en lidt uheldig situation på hotellet. Selvom far ingen intentioner havde om et sidespring, så er den alligevel svær at bortforklare og mor styrter hjem og græder ud i husholderskens arme (Sigrid Horne-Rasmussen). Hun beslutter sig for at hun vil skilles og forlader så hjemmet. Nu er Fru Jensen alene med børnene. Børnene har luret hvad der er galt og forstår således, at far har haft et sidespring med Camilla. Ved morgenbordet bilder børnene far ind, at mor har en elsker som er skolelærer og at hun er stukket af med ham. Far ryger i med begge ben, selvom skolelæreren faktisk er Rikkes (Sonja Oppenhagen) nye hotte bekendtskab. Far har fået noget at tænke over og da han tager på forretningsrejse til Paris ringer børnene straks til Århus Universitet og får fat i Onkel Erik (Axel Strøbye). Onkel Erik er forfærdet over hvad der er sket og tager straks flyet hjem til familiekrisen på Fredhvilevej. Onkel ankommer og får historien af børnene. Han vælger straks at tage ind til firmaet og snakke med denne Camilla. Jan får så en idé. Han ringer og fortæller Camilla, at fars nye store forretningsforbindelse –en millionær - er på vej til firmaet for at se på deres frække undertøjskollektion. I den efterfølgende scene ser vi en Axel Strøbye i absolut topform i en af filmens sjoveste scener. Han kommer senere hjem og fortæller at det er gået godt og at han skal mødes med Camilla igen om aftenen. Naboen (Karl Stegger) lurer bag hækken og synes bestemt ikke om, at hans svigersøn er ude med en dame, så han følger efter dem på diskotek og beordrer derefter Erik om at tage hjem til hans kone igen. Det gør Onkel Erik og nu er børnene alene igen. De beslutter sig for at forsvinde sporløst. Det vil de gøre ved at tage op i Onkel Eriks hytte i Sverige. De tager derfor ned på havnen hvor de møder to fiskere (Jørgen Kiil og Dirch Passer). Det lykkes børnene at få dem overtalt til at tage dem med over til Sverige i deres båd. Hvad børnene ikke ved er, at de to fiskere er smuglere og er forfulgt af toldvæsenet. Inden længe er der rod i det hele og Onkel Erik kommer i fængsel for smugleri. Om det lykkes børnene at få bragt orden i familien igen, kan ses på DVD.

Vi har at gøre med en komedie om forvekslinger og misforståelser, og det er rigtigt morsomt, da de største brølere udføres med stor elegance af Axel Strøbye der er i fin form. Der er sket noget i børnenes udvikling fra film nr. 3 til film nr. 4. Især Jan og Pusle er blevet store. Jeg synes at skuespillet fra børnenes side er bedst i denne film. Sangene er blevet lagt på hylden til fordel for handlingen. Men det er ikke noget som man skænker en tanke, da man er godt underholdt. Judy Gringer giver den som dum blondine og det er en rolle hun mestrer. Dirch Passer er også god i en mindre rolle som smugleren der har tjek på straffelovens paragraffer. De små tvillinger (Mulle og Bøtte) der blev født i film nr. 2 er nu så store at de kan gå, så dem tager Blob sig nu af. Han får i øvrigt sin første replik. Det er god gammeldags familieunderholdning der dog hen imod slutningen bliver kørt lidt for langt ud!

DVD specifikationer:

Menuerne er med levende billeder og der kører musik fra filmen i baggrunden. Filmen er i farver og billedet er i letterbox 1.66:1 (og ikke som angivet på coveret 1.33:1). På et Widescreen TV vil det kun være en smule billedet bliver beskåret i top og bund og det er ikke af betydning! Billedet er superflot restaureret. Billedet er skarpt og lys og kontrastforhold er perfekte. Lyden er i Dolby Digital mono 1.0. Der er valgbare danske undertekster. Der er biografier på Dirch Passer, Karl Stegger, Axel Strøbye og Annelise Reenberg. Jeg synes at der mangler biografier på Judy Gringer og Pusle Helmuth på denne DVD. Man kan læse om Saga Studio samt se en biograftrailer for filmen. Historien om Saga Studio findes på samtlige af deres film der er udgivet på DVD, og har man mere end én, så er der sådan set kun traileren tilbage som nyt ekstra materiale, da biografierne også findes på de andre film.

Denne her film blev instruktøren Annelise Reenberg’s sidste. Hun har også instrueret de 3 første film i serien og du kan læse anmeldelserne af ”Min Søsters Børn på Bryllupsrejse” samt ”Min Søsters Børn Vælter Byen” på ON-Z.

Nu og da dukker de gamle danske film fra Saga op på DVD. De udgives af SandrewMetronome, så hold godt øje. Allerede den 25. marts sker der igen noget. Der bliver ”Passer Passer Piger”, ”Styrmand Karlsen” og ”Spøgelsestoget” udgivet på DVD.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Sandrew Metronome

Titel: Min Søsters Børn Når De Er Værst
Original Titel: Min Søsters Børn Når De Er Værst
Premieredato: 4. februar 2003
Instruktør: Annelise Reenberg
Skuespillere: Jeanne Darville, William Rosenberg, Judy Gringer, Pusle Helmuth, Jan Priiskorn-Schmidt, Vibeke Houlberg, Michael Rosenberg, Sonja Oppenhagen, Dirch Passer, Sigrid Horne-Rasmussen, Karl Stegger
Spilletid: 102 min.
Selskab: Saga Studio 1971, SandrewMetronome 2003
Genre: Familie
Naboerne står på lur bag hækken.
Naboerne står på lur bag hækken.
Onkel Erik tjekker kvaliteten på stoffet.
Onkel Erik tjekker kvaliteten på stoffet.
Dagens Menu: Kaviar og champagne.
Dagens Menu: Kaviar og champagne.


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...