Skriv en kommentar
Det siger i virkeligheden ikke så lidt, for Monster er, selv uden Charlize Therons respektindgydende præstation taget i betragtning, et stærkt og intelligent drejet drama af den debuterende manuskriptforfatter og instruktør Patty Jenkins.
Monster fortæller den rædselsvækkende men sande historie om Aileen Wournos, som efter tolv år på dødsgangen i Florida, i 2002 blev henrettet for mordet på seks mænd. Siden hun som 13-årig flygtede fra et barndomshjem præget af vold og seksuelt misbrug, har Aileen levet på gaden som prostitueret. Hun er på randen af selvmord, da hun møder den unge lesbiske pige Selby, og for første gang i livet oplever sand kærlighed. Båret af en ukuelig optimisme begynder Aileen at tro på et liv væk fra gaden, og et liv uden sex med fremmede mænd på bagsædet af deres bil. Men det går snart op for hende, at hun ikke har mulighed for at tjene penge til at forsørge Selby og hende selv på anden vis. Tilbage på gaden udvikler Aileen et brutalt had til de mænd, hun er økonomisk afhængig af, og hun begynder at dræbe.
Monster handler om den periode i Aileens liv, hvor hun for første og eneste gang oplever ægte kærlighed. Filmen begynder, hvor Aileen møder Selby, og slutter med den sidste gang, de nogensinde taler sammen. Monster er altså ingen oprulning af alle de forfærdeligheder, der er baggrunden for, at Aileen befinder sig hvor hun gør, men derimod et drama med fokus på et kærlighedsforhold i et samfundslag, hvor Hollywoods kærlighedsfilm meget sjældent kigger med.
Dermed er Aileens forvandling til seksdobbelt morder – og ikke mindst selve udførelsen af drabene - også fornuftigt skubbet betydeligt i baggrunden. Filmens autentiske handling gør selvfølgelig, at drabene ikke er til at komme udenom, men det er denne del af filmen, som er mest ordinær filmisk set, og det er da heller ikke vanskeligt at se, hvilken del af Aileens historie, instruktør Patty Jenkins helst vil fortælle. Onde tunger vil måske mene, at Patty Jenkins i for høj grad retfærdiggør Aileens Wournos’ handlinger ved at fortælle Aileens historie med så stor fokus på et kærlighedsforhold, vi som tilskuere ikke kan undgå at fatte sympati for. Men sandheden er at Monster aldrig forsøger at undskylde Aileens gerninger med hendes baggrund. Vi kender hendes forfærdelige barndom og efterfølgende liv på gaden, og vi kender hendes brutale drab på seks mænd – men vi må selv tage stilling.
Charlize Theron modtog som ventet og fuld fortjent en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle, og akademiet kunne såmænd med god samvittighed også godt have udstyret Christina Ricci med én, for hendes birolle som den unge naive og kærlighedshungrende Selby. Charlize Theron præstation består i langt mere end blot fysisk at have undergået en bemærkelsesværdig forvandling. Theron er fremragende i hovedrollen, og finder hele tiden den rette balance imellem Aileens ukuelige væsen og hendes brutalitet når frustrationerne kommer til udtryk. Kemien mellem Charlize Theron og Christina Ricci fungerer fra start til slut. Det er ikke en kemi af erotisk karakter, men derimod en kemi af respekt. Både Aileen og Selby oplever for første gang i deres liv at nogen respekterer dem for det de er, og drages derfor mod hinanden.
Monster er i sig selv et stærkt drama over gennemsnittet, men det er Charlize Theron og Christina Riccis store præstationer der sikrer Monster en bedre plads i hukommelsen.
EKSTRA-MATERIALE:
For en så medieomtalt film, som Monster først og fremmest i kraft af Charlize Therons Oscar er blevet, er det en stor skuffelse, at filmen stort set intet brugbart ekstramateriale indeholder. Ingen dokumentar om virkelighedens Aileen Wournos, som ellers må sige at være ret så oplagt. Et par lange tekster om filmens skuespillerne og produktionen samt et par trailere. Ikke meget og kun nok til én enkelt ekstra-materiale stjerne.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Scanbox.
