Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Monster Trucks

23. august 2017 af Jesper Poulsen

1 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Monster Trucks billede

Kraftig kandidat til årets værste film. Himmelråbende idioti som med garanti hverken fanger børn eller voksne.

Nogle gange hænder det at der produceres så dårlige film at man kan blive helt bange på menneskehedens vegne. Monster Trucks er desværre én af dem, og selve titlen skal til al uheld tages særdeles bogstaveligt. For selvom flere af køretøjerne i filmen er såkaldte monster trucks, så gemme der sig såmænd også et vaskeægte monster under kølerhjelmen på Tripps bil. Lignende en blanding af en søko og en blæksprutte er væsnet Creech nemlig en benzinædende skabning, som er blevet væk fra sin familie. Tripp bliver venner med Creech og sammen sætter de sig for at genforene parterne.

En film som slår sig på at være fra skaberen af Ice Age, men som ikke formår at have bare for to gram indhold, ja det er ussel mammon. Jeg lover i samme åndedrag at der ikke kommer 5 Monster Trucks-film i stil med franchisen med de animerede fortidsdyr. Det er en usædvanlig tynd historie, som stikker i lige så mange retninger, som Creech har tentakler. Effekterne er billige, skuespillet sølle selvom det endda er lykkes at finde nogle navne man har hørt om før til at medvirke (Barry Pepper, Danny Glover og Rob Lowe).

Jeg gad godt tale et alvorsord med den person, som har trykket på den grønne ”go”-knap på dette projekt. Det umage menneske/bæst-par er ikke alene så gennemført kliché-fyldt, men også bare kikset og uinteressant. For at understrege hvor gakket et setup man forsøger at prakke på, så bliver det lige uddybet hvor dumme politifolkene er i denne film, for de sidder og driver den af på kontoret og ser Svamebob Firkant-film på deres pc- Man forstår hvorfor Monster Trucks i flere medier bliver beskrevet som klar kandidat til årets dårligste film.

Det er svært at forestille sig nogen forældre sidde og hjælpe med at guide deres afkom gennem denne oliepøl af banankomik. Det er der simpelthen ikke nogen der kan holde ud. Lidt ældre børn eller teenagere vil strengt taget nok bare slukke og smutte en tur på Youtube i stedet for. Der er absolut intet godt at sige om Monster Trucks, og selvom jeg holder stædigt fast i at ingen film fra min signatur kan opnå 0 stjerner, så vedkender jeg samtidig at dette ikke blot er den ringeste film jeg har set i år, men måske også den ringeste i mine 39 års levetid.

Bonusmaterialet består af et kig bag om desginet af Creech, en række fraklip og slettede scener samt en kronologisk produktionsdagbog.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount

Titel: Monster Trucks
Original Titel: Monster Trucks
Premieredato: 23. august 2017
Instruktør: Chris Wedge
Skuespillere: Lucas Till, Jane Levy, Thomas Lennon, Barry Pepper, Danny Glover, Rob Lowe, Amy Ryan, Frank Whaley, Holt McCallany
Spilletid: 105 min.
Selskab: Paramount Pictures, Nickelodeon Movies, Disrupt Entertainment, 2016
Genre: Action , Familie














banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...