Skriv en kommentar
”At some point, you gotte decide for yourself who you’re going to be. Can’t let nobody make that decision for you.” Sådan siger Juan, en pusher og faderfigur til unge Chiron i den billedskønne Moonlight. Det er en rørende scene, der indkapsler en central tematik i filmen: søgen efter identitet.
Filmen er et stærkt og gribende portræt af en ung, afroamerikansk mands kamp for at finde sig selv i et barskt miljø, der i høj grad er med til at definere hvem du er som person.
Seksuel identitet og maskulinitet
I Moonlight følger vi hovedpersonen, Chiron, i 3 nedslag: barndom, ungdom og voksenliv. Chiron vokser op under fattige kår i et barskt Miami kvarter med en crack-afhængig mor og en hverdag der er præget af grov mobning og vold. En dag skjuler Chiron sig for sine mobbere i en narkobule, hvor han bliver fundet af Juan (mesterligt spillet af Mahershala Ali), en pusher, der tager ham under sine vinger.
Helt eksemplarisk går filmen ud over de sædvanlige stereotyper og lader Juan blive en mentorfigur for den ensomme, indesluttede Chiron. Juan udnytter ikke Chiron ved at indrullere ham i narkomiljøet, men tager ham til sig som en søn og lærer ham bl.a. at svømme i en symbolsk scene.
Senere følger man Chiron ind i teenage-årene, hvor han kæmper med at forlige sig med sin egen seksuelle identitet og maskulinitet. En indre splittelse, der er med til forme hans personlighed i ind i voksenlivet, hvor Chiron må genoptage magten over sin egen identitet.
En mere barsk, nuanceret “Boyhood”
Moonlight er ikke helt ulig Boyhood (2014), hvor vi ligeledes følger en ung dreng fra barnsben til de tidlige skridt ind i voksenlivet. Bortset fra at Moonlight er langt mere intens, barsk, troværdig, smuk og rørende efter undertegnedes mening. I filmens 3 akter bliver Chiron spillet af 3 forskellige skuespillere (Alex Hibbert, Ashton Sanders og Trevante Rhodes), som alle giver stærke præstationer og hver deres fortolkning af karakteren. Derudover stjæler Mahershala Ali hele første akt af filmen som den karismatiske Juan og fortjener klart at få noget opmærksomhed fra Oscar akademiet.
Moonlight er instrueret af Barry Jenkins, som selv er vokset op med en crack-afhængig mor i 1980’ernes crack-epidemi, og derfor kan bringe en særlig autenticitet til filmens miljø og persongalleri. Med Moonlight har Jenkins skabt en poetisk skildring af en ung, afroamerikansk mands opvækst, der føles hudløst ærlig og efterlader en åndeløs over den stemningsfulde billedside. Flere af scenerne føles som små symfonier, hvor billede-og lydsiden flyder sammen til en skøn helhed.
Oscar so black?
Efter den kontroversielle Oscar so white-kampagne sidste år, kan man roligt sige at der er kommet mere fokus på mangfoldigheden blandt de nominerede til dette års Oscar-fest. Moonlight er helt fortjent blevet nomineret til ikke mindre end 8 priser, herunder Bedste film, Bedste fotografering (James Laxton), Bedste klipning (Nat Sanders og Jni McMillon), Bedste originalmusik (Nicholas Britell), Bedste mandlige birolle (Mahershala Ali), Bedste kvindelige birolle (Naomi Harris) og Bedste instruktion (Barry Jenkins). Jenkins er den kun fjerde afroamerikanske instruktør der er blevet nomineret i Oscarshowets historie. Derudover har Moonlight gået sin sejrsgang på forskellige filmawardshows bl.a. Golden Globe, hvor filmen vandt for Bedste dramafilm.
At dømme på filmens succes, ser det ud som om Barry Jenkins har en lovende karriere foran sig.
