Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Mord Uden Grænser

18. maj 2015 af Kristian Jensen

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Mord Uden Grænser billede

Der er noget råddent i Europa…

Den organiserede kriminalitet breder sig som en infektion i Europas hjerte. Den kriminelle råddenskab kender ingen begrænsninger, og alt fra narkotika, våben og prostitution flyder ind over de åbne europæiske landegrænser. Det lokale politi må ofte melde pas over for den hårde kerne af internationale gangstere, og derfor ender sagerne ofte hos Europol (Den Europæiske Unions Politienhed). Dette er også tilfældet, da tre prostituerede bliver myrdet på samme måde i henholdsvis Danmark, Tyskland og Belgien. I håbet om at opklare den bestialske forbrydelse, sammensætter Europol et hold bestående af tre topefterforskere fra hvert land. De tre politifolk, Harald Bjørn (Lars Mikkelsen), Jackie Mueller (Jasmin Gerat) og Alicia Verbeeck (Veerle Baetens), dykker dybt ned i Europas kriminelle underverden i jagten på morderen, der hurtigt viser sig at være sværere at finde end som så.

”Mord Uden Grænser” er skrevet af Mai Brostrøm og Peter Thorsboe, der tidligere har skrevet serier som ”Rejseholdet” og ”Ørnen”. Derfor skulle man mene, at der burde være lagt i ovnen til et solidt krimi-drama i bedste Nordic-Noir stil. Det bliver kun bedre af, at Kathrine Windfeld, der desværre døde i en alt for tidlig alder inden den danske tv-premiere, har fungeret som konceptuerende instruktør. Windfeld, der tidligere har bevist sit værd som spændingsinstruktør i den hårdtslående ”Hamilton: I Nationens Interesse” fra 2012, synes et oplagt valg til at lægge grundstenen for en spændingsserie af internationalt format.
Men desværre lykkedes det ikke helt for treenigheden Brostrøm, Thorsboe og Windfeld at hive sejren hjem, og ”Mord Uden Grænser” ender i stedet som en spændingsmæssig nitte.

Det er især på det historiemæssige plan at det kniber for ”Mord Uden Grænser”. Der bruges eksempelvis alt for mange kræfter på lidt ligegyldige sidehistorier om hovedpersonernes privatliv. Selvfølgelig skal hovedkarakterens baggrund introduceres, så man som publikum forstår deres bevæggrund for at handle som de gør. Men i ”Mord Uden Grænser” kommer sidehistorierne næsten til at fungere som et parallelt plotforløb, hvilket stjæler fokus fra dét det hele handler om, nemlig kriminalgåden. Med andre ord så bliver ”Mord Uden Grænser” kedelig i længden, og serien formår ikke at holde det indledende tempo oppe.

Det virker som om forfatterne, Mai Brostrøm og Peter Thorsboe, prøver at gabe over en lidt for stor bid med ”Mord Uden Grænser”. Historien roder rundt og replikkerne er ikke nær så skarpe som i makkerparrets tidligere produktioner.

På plussiden så er ”Mord Uden Grænser” overordentligt velproduceret. Billed- og lyddesignet er superlækkert, og skuespillerne gør et glimrende stykke arbejde. Man fornemmer tydliget seriens store budget, når Lars Mikkelsen og co. bevæger sig rundt i Europa på jagt efter en bestialsk morder. Det er godt håndværk, der desværre ikke har megen substans.

Ekstramateriale
Bonusmaterialet til ”Mord Uden Grænser” er til at overse. En cirka 15 minutter lang dokumentarfilm, der går bag om optagelserne af serien. Via interviews med folkene foran og bag kameraet, bliver produktionen gennemgået. Filmen kan bedst beskrives som ren standard, når det handler om bonusmateriale.

2 ud af 6 stjerner til ekstramaterialet.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: Mord Uden Grænser
Original Titel: The Team
Premieredato: 7. maj 2015
Instruktør: Kathrine Windfeld, Kasper Gaardsøe
Skuespillere: Lars Mikkelsen, Veerle Baetens, Jasmin Gerat, Carlos Leal, Ida Engvoll, Miriam Stein, Hilde Van Mieghem, Alexandra Rapaport, Andreas Pietschmann, Nicholas Ofczarek
Spilletid: 480 min.
Selskab: Nordisk Film 2015 /Nordisk Film A/S 2015
Genre: Action , Krimi , Thriller


banner
Overskrift Højre Block
Freud's Last Ses...
Den Vilde Robot ...
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...