Skriv en kommentar
Herligt er det med et gensyn med de gamle metalrockere, der blev dannet for snart en menneskealder siden. Fra dengang det talende orakel Kim Schumacher satte dagsordenen i den danske medieverden, har Classic Pictures været på besøg i de tyske tv-arkiver og støvet lidt Motörhead frem. Og lidt er i hvert fald heller ikke nogen overdrivelse. For det er blevet til i alt tre numre på sammenlagt ni minutter på dette stykke EP-kultur, der er del af en større retro-serie. En retro-serie der også kan byde på Deep Purple, Alice Cooper, The Who, Joe Cocker, Meat Loaf, Rod Stewart og The Beach Boys.
Fælles for alle dvd’erne er deres meget simple og faktisk ret pinlige opbygning. Kedelig, fantasiløs og potensforladt er nogle af de første ord der falder én ind. Først er der en ”track select”, hvor man kan vælge mellem at afspille Ace Of Spades, Motörhead eller Please Don’t Touch ( Feat. Girlschool ). Der er en popup-menu, hvor de samme numre, kan afhøvles en gang til – denne gang med en undertekst der undervejs dukker op med forskellige oplysninger om bandet. Oplysninger, som enhver fan eller almindeligt musikinteresseret kan huske i søvne, og derfor er ret ligegyldige.
Der er en previewmenu med MEGET korte uddrag fra de nævnte andre dvd’ere i rækken. Sidst er der en dvd-jukebox – en reklame for andre musik-udgivelser fra Classic Pictures, der åbenbart vil malke kunstnernes fans for deres sidste håndører, ved at sælge en gang ligegyldigt bras.
Motörhead, der har turneret det meste af verden til hudløshed, har da mange flere tv-optrædender på bagen, end at det behøver at udmønte sig i sølle tre numre. Det er simpelthen for tyndt. Man kunne sagtens have fyret det dobbelte på. Hvad der også kunne give det hele et ekstra pift, ville være et nutidigt interview med musikerne. Lemmy, der i sine unge dage begyndte i musikbranchen som roadie for Jimi Hendrix, må da bande og svovle, så det kan høres i syv sogne. Udgivelsen for en lille stjerne som en slags trøst til Lemmy for dette akulturelle overfald.
Nej, på en skrabet udgivelse, der lugter fælt af kommercialisme, har der ikke været plads til det ekstra lag fedt.
