John ( Brad Pitt ) og Jane ( Angelina Jolie ) Smith er et helt almindeligt amerikansk ægtepar, med alle de hverdagsproblemer der følger når man har været gift i 6 lange år. Det er faktisk kommet så langt at der er blevet nød til at bruge timer i terapi, for at tale deres ægteskabelige kriser igennem.
Men Mr. og Mrs. Smith har hverisær en kæmpestor hemmelighed som de ikke kan afslører overfor hinanden. De er begge højt betalte og ekstremt toptunede lejemordere.
Problemet opstår fordi de arbejder for konkurrerende organisationer, og en dag får de til opgave at slå hinanden ihjel, efter at de er blevet sat til at udslette den samme mand, og dette går gruligt galt. De har nu begge 48 timer til at få hinanden fejet af banen.
Dermed starter en familie fight der ikke er set magen til siden WAR OF THE ROSES. Mr. og Mrs Smith må bruge alle deres listige tricks og de tungeste våben for at få has på hinanden og deres ægteskab bliver sat på den ultimative prøve.
Instruktøren Doug Liman har tidligere instrueret film som, SWINGERS, GO og senest THE BOURNE IDENTITY fra 2002. Med Mr. AND MRS. SMITH slår han sit navn fast som en af Hollywoods helt store action-instruktører, med et fornøjeligt glimt i øjet.
Brad pitt der giver den gas som Mr. Smith har siden hans lille birolle i Tony Scott's TRUE ROMANCE fra 1993, kæmpet sig op af Hollywoods karrierestige og er idag en af de største amerikanske stjerner.
Brad Pitt har medvirket i så forskellige film som INTERVIEW WITH A VAMPYRE, 12 MONKYES, SEVEN og fik i 1999 et stort publikum med den noget anderledes og stilsikre FIGHT CLUB. I 2001 vagte han igen opsigt med genindspilningen af OCEAN'S 11 og var nærmest selvskrevet til rollen som græsk gud i "Sværd og Sandal" filmen TROY.
Manuskriptet er skrevet af Simon Kinberg, der før har skrevet manuskripter til XXX 2-THE NEXT LEVEL og THE FANTASTIC FOUR, der snart rammer de danske biografer.
Ideen til filmen kom en dag da Simon Kinberg sad og snakkede ægteskabsterapi sammen med nogle venner. Pludselig slog det ham, at det ville være en god ide at lave en actionkomedie om, hvor sværere det er at holde liv i et gteskab, end at værer professionelle lejemordere. Simon Kinberg har skrevet manuskriptet med inspiration fra de mange spændende Hong Kong produktioner og således er Mr. AND MRS. SMITH blevet et humoristisk action drøn, der nok skal finde et publikum jorden rundt.
Angelina Jolie der spiller den hårdtslpående og sexede Mrs. Smith, har siden midt 90'erne slået sit navn fast på det hvide lærred som en kvinde der ikke lader sig sætte i bås, med hensyn til rollevalg.
hendes store gennembrud kom i 1999 i GIRL, INTERRUPTED, der ellers skulle have været Winonna Ryder's film. Men Angelina Jolie brændte sådan igennem i hendes rolle at hun vandt en Oscar for hendes birolle.
I 2001 sprængte hun alle kasserekorder i rollen som Lara Croft, enhver teenagers våe drøm, i den hårdtpumpede filmmatisering af computerspillet TOMB RAIDER. Ellers har hun medvirket i film som BEYOND BORDERS, ALEXANDER, og som stemme i animationsfilmen STOR STÅHAJ.
Angelina er også kendt som en pige der er vældig glad for tatoveringer og for hendes store samling af knive.
Hun er datter af skuespilleren Jon Voight og har haft stormfulde ægteskaber med Jonny Lee Miller og Billy Bob Thornton.
Under indspilningen til Mr. AND MRS. SMITH gik der rygter om at Pitt og Jolie, skulle have haft mere end gode øjene til hinanden. Så gode at Brad Pitt er blevet skilt og nu er blevet set op til flere gange i " action " med Angelina Jolie. Om det er rygter eller sandt er vel ligegyldigt, det er ihvertfald god reklame for filmen. Måske er det blot endnu et led i en udspekuleret marketings kampange fra Hollywood. Det amerikanske publikun er ihvertfald strømmet ind for at se de kommende Mr. and Mrs. Pitt/Jolie.
Angelina Jolie fortæler i et interview at hun følte sig tiltrukket til rollen fordi filmen forholder sig til de ægteskabelige skærmydsler på en alternativ og humoristisk måde. Hun siger: " Jeg tror at de fleste mennesker kan genkende det tidspunkt i et forhold hvor man tænker - det her menneske kender mig ikke, eller at du ikke kender dem.
Her i filmen er det så gjort ekstremt. De lever på en løgn med kæmpestore hemligheder for hinanden. De har været gift i 6 år før de finder ud af, at den anden er lejemorder, og at de er nød til at slå hinanden ihjel. Det er selvfølgelig altsammen brugt som en metafor for ægteskabet, hvor du pludselig ser personen ved siden af dig på en anden måde: virkelig ser dem. Og actiondelen handler så om hvordan du er nød til at lære at arbejde sammen som et team. Og i et ægteskab er det bestemt ikke altid lige let. "
Mr og Mrs Smith er en veloplagt actionkomedie der nemt kan gå hen at blive en af sommerenes helt store trækplastre. Temaet i fimen er set før. Feks. i James Camerons TRUE LIES, hvor ægtemanden også holder sin agent identitet hemmelig for sin hustru. Men det gør bestemt ikke noget for
replikkerne er skarpe og vittige, og humoren er til tider kulsort som da Mr. Smith, likvidere en ung lejemorder uden for hans garage og siger: " De bliver da også yngere, og yngere " , hvorefter han uden at blinke bakker hen over ham med bilen, for at komme ud af indkørslen.
Både Pitt og Jolie levere deres on-lineres med flot timing og det er dette spil der trækker filmen hjem. Derfor er den første time også den bedste. her får vi det " kedelige " ægtepar i nogle morsomme terapi-scener, og vi får hele optagten, til hvordan de langsomt finder ud af, at der er store hemligheder i deres forhold. Action-sekvensen hvor de faktisk splitter hele deres hus ad med de tungeste håndvåben, for at få has på hinanden, høre til filmens sjoveste. Her bliver der ikke lagt fingre imellem, imens skarpe replikker fyger igennem luften, side om side med de skarpe kugler.
Den sidste time af Mr og Mrs. Smith forfalder til mere eller mindre småkedelige action-sekvenser som vi kender dem fra et utal af andre amerikanske produktioner. Og hvis det ikke havde været for de skægge replikker og det tætte og sexede samspil imellem Pitt og Jolie var den løbet helt ud i sandet. Ærgeligt nok er slutningen der minder om slutscenen fra BUTCH CASSIDY AND THE SUNDANCE KID, en smule tam og trækker desværre en del ned på helhedsindtrykket. Men det være sagt så er Mr. og Mrs. Smith absolut et godt bud på en blockbuster af de helt store.