Skriv en kommentar
De fleste film bygger på en eller anden form for arv. Det kan være et helt konkret i form af et litterært oplæg, en adaption, historisk begivenhed eller andet. Det kan også være en arv, der selvrefererende stammer fra et stort bagkatalog af film. Og bøger og malerier og kunst generelt. Jeff Nichols, der både har skrevet og instrueret filmen, beviser med Mud, at han kan kombinere eklekticisme og originalitet. For selvom man tydeligt kan trække linjer til alt fra klassiske westerns, Dickens til Robinson Crusoe, så er Mud helt sin egen.
Fokus
Historien går fra A til B. Den er meget ligetil og engagerer fra første sekund. Den minder derfor om klassiske litterære eposser, hvor både personerne i filmen og personerne, der ser filmen, opnår en form for erkendelsen. Der er udvikling og handling, og det er dejlig befriende og berusende at blive taget i hånden i Nichols’ fortælling.
Central som tema står kærlighed, der er katalysator i filmens to hovedhistorier. Det driver dagdriveren Mud fremad, og fører ham sammen med de to drenge Ellis og Neckbone. Ellis bor med sine forældre i en husbåd på Mississippifloden. Han har i Neckbone en loyal og trofast ven, som er et holdepunkt i en verden, der mudrer lige så meget sammen som floden under dem. På den måde er filmen universel: Forældrene kan ikke helt finde ud af det, teenage-udfordringer i at gå fra barn til voksen, hjertekvaler og nedbrydningen af rollemodeller samt ståstedet for nye. Klassisk americana coming of age, der ikke er set bedre siden Stand By Me (1986).
Self-made man i skrothimmel
Samtidig med de universelle temaer er historien konkret. Godt. Hele universet forekommer på samme tid magisk og jordnært i det eventyrlige sydstats-USA. Det er ikke dansk hverdagsrealisme. Arkansas (fedt navn i øvrigt) leverer dramatisk landskab og udfordrer folk til et andet liv end Lyngby-Taarbæk kommune. Positiv anarkisme hersker i de to teens, men så sandelig også i Mud. Mud er en sentimental, men impulsiv ”loner”, der helt bevidst bliver venner med drengene og helt ubevidst bliver deres forbillede. Det bliver en kamp i hans liv at skulle have ansvar, noget der ikke rimer på life on the road a la John Wayne. Mud er i eksil på en mystisk ø i floden efter i forsvar for hans femme fatale, Juniper, at have dræbt den forkerte wifebeater. Der er derfor et hit på ham, og det er det drengene beslutter at hjælpe ham igennem.
Det fører dem igennem forskellige udfordringer, hvor et væld af personer bidrager eller obstruerer deres færden. Samtidig projicerer især Ellis mange af deres egne problemer over i Muds (virkeligheds)flugt i søgen efter svar på kærligheden, noget hans forældre ikke hjælper med.
Hjemme godt, ude bedst
Traditionelt set har den amerikanske drøm altid befundet sig bedst ude i det fri. Hjemmet, som man kender det fra westerns, er det trygge. Ude kommer handling før ord. Man skal da nok heller ikke lægge nogle større queer-teoretisk tilgang for dagen før filmen ses. Man skal acceptere et primært mandligt domineret univers. Men der er samtidig stærke kvindelige biroller (og titelrolleindehaveren og mega cool Matthew McConaughey er i bar overkrop i store dele af filmen), så det balancerer filmen flot. Eneste anke er en lidt for unødvendig og ufærdigt karikeret superfjende, der lige så godt kunne være skrevet ud af en ellers flot roman svøbt ind i det mystiske Mississippis flotte billede- og lydunivers.
