4 mennesker mødes tilfældigt i en togkupe, på vej til Milano i Italien. Deres skæbne vil at deres kupe bliver udsat for et attentat. De fire overlevende fra kupeen: En ældre engelsk gentleman, en ung tysker, en ung pige og forfatteren Emily Delahunty (Maggie Smith) ender på hospitalet, og får at vide at de ikke må forlade landet, indtil efterforskningen af attentatet er slut. Det får Emily Delahunty til at forslå at de alle fire tager hjem til hende i hendes hus i Umbrien i midt Italien for at hele sårene, og komme til kræfter igen. Den lille pige Aimiee, som mistede begge sine forældre i togulykken, bliver hentet af hendes onkel, hvilket skaber oprør i det lille selskab, da de ikke mener at han kan tage sig af hende.
Denne amerikanske tv-film er baseret på en roman af William Trevor. Jeg er sikker på at romanen er god, og jeg er også sikker på at det kunne være en god film, men det er desværre ikke tilfældet her. Det lyser ud af filmen at den vil alt for meget i forhold til hvad den opnår. Personskildringerne er ufuldstændige, og historien hænger ikke sammen. Jeg kunne forstille mig at den kunne være god som en mini serie i tv, men som DVD-film er den overflødig. Man har dog sikret sig en meget kompetent skuespiller i engelske Maggie Smith, som efterhånden er en institution i den engelske filmverden. Hun formåer at give filmen lidt stil, men det virker som om at hun har svært ved at spille helt igennem på grund af det dårlige manuskript. Resten af skuespillerene er ikke værd at tale om.
Filmen er flot filmet, og det Italienske landskab er jo altid flot.
Ekstra materialet :
Audiokommentarer af instruktøren.
Det kan ikke blive til mere end 1 stjerne.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Sandrew Metronome.