Skriv en kommentar
Nacho Libre er en ret uinteressant film, der knytter sig til munken Nacho. Nacho er kok på et kloster, der også fungerer som børnehjem for forældreløse. Kokketilværelsen tilfredsstiller dog ikke Nacho, der har en hemmelig fetich for den mexicanske brydersport, Lucha Libre. Da klosteret får tilknyttet en nonne af ualmindelig stor skønhed, sættes Nachos hormoner i sving. Snart vil han imponere, men en overvægtig munk i lyseblå stramtsiddende elastikbukser og kikset ansigtsmaske signalerer ikke umiddelbart succes og berømmelse - han kategoriseres i stedet som Lucha Libre-sportens klovn. Og klovn det er hovedpersonen, sammen med den splejsede makker, Esqueleto bankes han både gul og blå af aggressive dværge og veltrænede muskelbundter.
Men kærligheden besejrer alt og således får Nacho Libre chancen for en sidste stor kamp. Kampen mod den store Ramses, sportens ypperste kæmpe med status som superstjerne, bliver en realitet.
I rollen som Nacho ses den fedladne og lidt skæve Jack Black, der kendes fra en række slapstickkomedier. Jack Black har således spillet et hav af mindre roller, men i High Fidelity (2000) fandt han sit endelige gennembrud. Resten af skuespillerne er hovedsageligt ret ukendte mexicansk klingende navne, som Héctor Jiménez, der spiller den splejsede hjælper Esqueleto, mens smukke Ana de la Reuguera spiller Søster Encarnación. Det er ingenlunde overvældende godt skuespil, filmen og dens skuespillere disker op med. Hele Nacho-herligheden er såvel skrevet som instrueret af Jared Hess, der i 2004 lavede den lidt anderledes komedie ”Napoleon Dynamite”.
”Nacho Libre” er en efter min mening kedelig og ikke særlig underholdende komedie. Den forsøger at ramme en let grundtone, der lægger op til at selv ret unge børn kan se filmen. Der er desværre for langt mellem passager med god timing og lunefuld humor. Derudover har filmen en irriterende moralsk undertone, der suppleres af en kærlighedshistorie, der ikke virker synderlig troværdig.
Jeg vil derfor påstå, at man skal være ualmindeligt vild med film som den pjattede heltekomedie ”Blankman” (1994) eller af gud ved hvilken årsag være fan af Jack Black for at finde glæde og fornøjelse i det pjattede tidsspilde ”Nacho Libre” står for.
