Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Neds (Non-Educated Delinquents, som er slang for ballademagere eller hooligans) er en film af Peter Mullan, som blandt andet er kendt for sin prisbelønnede rolle i Ken Loachs mesterværk "My Name is Joe" samt som instruktør af blandt andet den meget barske og realistiske irske film "Magdelene søstrene". Hans nye film er også i allerhøjeste grad socialrealisme. Fra en tid, hvor alting var trøstesløst og de nærmest var umuligt at være mønsterbryder. Han har udtalt at 10% af handlingen i denne film er selvbiografisk.
John McGill (Conor McCarron) er en ung dreng med ambitioner i livet, men bliver hele tiden sammenlignet med sin bror som er en slagsbror og ballademager. Han er færdig med folkekolen og skal begynde i gymnasiet, men den sidste dag på skolen, bliver han opsøgt af en bølle fra skolen der truer ham med tæsk på den nye skole. Så er stilen lagt.
For vi befinder os i en tid og et sted hvor vold er den dominerende faktor i gaderne og dem der ikke følger disse regler, ikke ender med noget godt.
Filmen finder sted i Glagow i 1970erne i et arbejdsklassemiljø, hvor Johns mor er sygeplejerske og faderen (spillet af Peter Mullan selv) sidder derhjemme og råber ukvemsord efter konen.
John McGill bliver, ifølge ham selv, anbragt i den forkerte klasse, og da han beder inspektøren om at blive flyttet, bliver han spurgt om han vil blive som sin bror. Han får at vide at han kan flytte klasse efter jul, hvis han er blandt de 2 bedste. Viser sig hurtigt at han er for dygtig til klassen. Men bliver også ydmyget lidt for det, da læreren tvinger ham til at stå på bordet og blive klappet af alle. Der følger så en scene hvor de 2 dygtige elever bytter plads med de 2 dummeste. En slags flydende udskiftning. Et hårdt system, som ikke alle passer ind i.
Selvom John er dygtig i skolen, lider han af hans brors dårlige ry og da ingen forventer, at han kan blive til noget, ender han selv med at tro det. Han kommer længere og længere væk fra sit velplejede image og ind i det brutale bandemiljø, hvor han til sidst mister taget i sig selv og forandres til voldspsykopat, som selv hans mest hårdkogte venner ikke kan genkende. Derfra er der ikke så stor udvikling af Johns karakter i filmen og den er en rendyrket bandefilm og ikke så meget skildring af den enkelte persons udvikling.
Skuespilspræstationerne i filmen er gode og gennemførte. Peter Mullan er god som en råbende alkoholiker og hovedrollen Conor McCarron er god på en underspillet måde, Han viser fint udviklingen af den pæne dygtige John til den endelige voldspsykopat.
Filmen er lidt for lang og kunne godt have været 20 minutter kortere. Nogle scener er for sporadiske, og man har ikke helt mulighed for at forstå hvad meningen med dem er. F.eks sidder John i en rundkreds med nogle glade hippier som synger "We Got the Whole World".En scene som virker meget provisirisk og ligegyldig.
Problemet med denne film er, at den slags film er set mange gange før. Hvis man vil se en film i samme genre,som er 100% vellykket, vil jeg anbefale "This is England" fra 2006, som er meget mere gennemført end denne. Men en god film, som realistisk viser det brutale bandemiljø i Skotland,og sikkert andre steder i Storbritanien og derfor er meget seværdig. Det er hård kost og man skal kunne tåle diverse stærke bandeord.
Another World Entertainment.
