En mørk nat møder Robert (Vincent Gardnere) en let påklædt kvinde, der pludselig løber ud foran hans bil. Kvinden er Elisabeth (Brigitte Lahaie), og hun er meget forvirret, og kan ikke huske meget om hvorfor hun befinder sig lige netop der alene midt i mørket. Robert tager hende med og sammen køre de hjem til hans lejlighed hvor de tilbringe nogle sensuelle timer sammen. Men den er helt skør med Elisabeths korttidshukommelse. Hun glemmer ting der skete for få minutter siden. Noget er frygteligt galt.
Kort tid efter at Robert er taget af sted på arbejde står den mystiske doktor Francis (Bernard Papineau) og hans assistent Solange pludselig lejligheden. De tager Elisabeth med sig tilbage til det hospital hvor hun tilsyneladende kommer fra. På hospitalet møder Elisabeth andre mennesker der lider under de samme symptomer som hende selv. Hvilke eksperimenter har hun været udsat for og hvem er kvinden Veronique (Catherine Greiner), og hvor har de to mødtes før. Sammen beslutter de sig for at flygte fra anstalten, hvilket er sværere end som så.
Another World Entertainment er godt i gang med at udsende Jean Rollin’s samlede værker på Dansk DVD. Dette må man tage hatten af for, og selvom ikke alle hans film er lige spændende, er der altid stemningsfyldte øjeblikke der viser Jean Rollin’s kunstneriske og helt specielle tilgang til filmmediet.
Night of the hunted er langt fra et mesterværk og slet ikke Jean Rollin’s bedste. Det langsomme tempo og den lidt forvirrede historie gør den svær tilgængelig. Nogle vil nok nærmest beskrive den som kedelig og ligegyldig. Højst sandsynlig er det kun de hardcore fans af Jean Rollin, der vil se filmen til ende, uden dog at få det helt store og nyskabende ud af det. Men alligevel indeholder Night of the hunted flere scener der oser af den sensualitet og mystisk realisme som Jean Rollin er så kendt for. Denne gang tager Jean Rollin et skridt væk fra hans traditionelle vampyr historier og servere en mystisk fortælling om hukommelsestab, mystiske hændelser og læger med lumske planer. Alt dette bliver selvfølgelig krydret med softcore sexscener hvor Brigitte Lahaie, der spiller hovederollen gør det hun i virkeligheden er bedst til. Hun er nemlig oprindeligt pornoskuespiller, og på det tidspunkt filmen blev produceret ret berømt i hendes hjemland Frankrig. Elskovsscenen 10 minutter i filmen er også berygtet for dens længde, og er også den længste undertegnede har set i en film der ikke direkte er stemplet: Pornofilm.
Selvfølgelig servere Jean Rollin også en række blodige sekvenser hvor effekterne, som de har for vane i hans produktioner er hurtigt og billigt lavet. Dette føre til flere smil end direkte gys, og effektfolkene burde nok have givet sig lidt bedre tid til at se effekterne efter i sømmene, inden Jean Rollin råbte cut. Trods det så er scenen med saksene i øjnene alligevel et kig værd.
Selvom der denne gang ikke er Vampyre og andre udøde skabninger med i historien portrætteres menneskerne med det fatale hukommelsestab nærmest som en flok levende døde. For de husker ikke hvad der skete for få minutter siden, og er man så ikke også næsten død? Livet og ens personlighed består jo delvist af erindringer, og disse har de stakkels ofre ingen af. Derved kan man godt se og tolke dem som levende døde, der kun lever i det absolutte nu uden minder, der kan definere dem som levende personer. Så af en kringlet omvej er det alligevel lykkedes Jean Rollin at få nattens levende døde med i historien.
Jean Rollin’s Euro-horror stil er spændende men Night of the hunted viser langt fra hvad han kan. Hvis du derimod har lyst til at se nogle af hans andre produktioner burde du gøre dig selv den tjeneste at nyde genre mesterværket The living dead girl, der utvivlsomt har meget mere at byde på.
Ekstramateriale.
Der er ikke noget specielt interessant ekstramateriale at finde på denne udgivelse af Night of the hunted. Det er muligt at se et slideshow med billeder fra filmen. Der ud over er der et trailershow med trailers til andre Jean Rollin udgivelser fra Another World Entertainment.
Samlet karakter for ekstramaterialet på Night of the hunted bliver 1 stjerne ud af 6 mulige.
Another World Entertainment har efterhånden en lang række af flotte udgivelser bag sig, og denne uklippede version af Jean Rollin’s mystiske historie er heller ingen undtagelse. Billedet står ganske flot og bliver præsenteret i dens oprindelige 1.66:1 widescreen format. Lyden er den originale Franske Dolby Digital.
Det er muligt at se Night of the hunted med Danske, Svenske, Norske og Finske undertekster.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.