Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Night of the Living Dead

9. maj 2007 af Per C. Halling

3 stjerner Skriv en kommentar

Night of the Living Dead billede

Hvis du ikke allerede har den eller set den, så er der nu endnu en gang mulighed for at få denne horror-/zombieklassiker hjem i samlingen og tilmed også i en farvelagt udgave.

Endnu en gang udsendes den første film i George A. Romeros zombie trilogi - ”Night of the Living Dead”, som er både kendt, elsket og hadet, men ikke desto mindre en klassiker indenfor gyserfilm genren., som en hver rigtig fan af denne genren bør have set i mindst en af de forskellige udgaver den har været udsendt i, der lige som den oprindelige ”Texas Chainsaw Massacre” har tjent sig selv hjem adskillige gange.

Simpel, men effektiv handling

Handlingen er kendt af de fleste fans og filmen får næppe mindre fans af man afslører for meget af den, men kan du ikke lige kan huske den kommer her et sammendrag af den, som indeholder afsløringer for dem som ikke har set den endnu. Jeg tror dog ikke det vil afskrække kommende køber, da der i forvejen har været skrevet så meget om den i forvejen i bøger og på nettet.

De 2 søskende Johnny og Barbara er på deres årlige tur på kirkegården for at lægge blomster på deres fars grav. Barbara bryder sig ikke rigtig om at være der og slet ikke da Johnny begynder at drille hende med at leget Zombie, der er ude efter hende. Lege bliver brat afbrudt, da de bliver afbrudt og angrebet af gammel og bleg mand. Johnny falder, rammer en sten og dør. Det lykkedes dog Barbara at undslippe manden. Hun gemmer sig i en hus som udefra ser forladt ud. Senere ankommer en mand Ben, og de sammen finder de finner en lille familie som består af far Harry, mor Helen og deres lille datter og senere dukker endnu et par op - Tom og Judy. Fælles for dem alle er at de gemmer sig for, som der annonceres i radioen, de døde som genopstået og er ude efter mad, i form af menneskekød. I radioen oplyses det også at den eneste måde man kan nedlægge dem på er ved at skyde dem i hovedet, hvilket ikke ligefrem bidrager til hyggestemning i huset.

Ben foreslå at de skal flygte i hans bil men på vej til bilen sammen med Tom og Judy, men parret omkommer på tragisk vis og Ben må flygte tilbage til huset igen. Inden i huset er spændingen mere og mere anspændt og det få blodige konsekvenser for flere af dem. Helt galt går det da huset bliver omringet og angrebet af zombier fra nær og fjern, så det kun er et spørgsmål om tid før beboerne bliver levende døde eller lykkedes det nogen af dem af slippe væk og dermed enten at ende som føde eller selv blive ”en levende” ???

Hvad der sker, hvem som overlever, og eventuelt hvordan skal naturligvis ikke afsløres her, hvis der nu sidder nogen af jer derude og får blod på tanden og gerne vi se filmen.

Politisk – Racistisk

Der er mange emner man kan diskutere omkring denne film og ikke mindst om det røre der fulgte med da den bliv frigivet. I slut 60’erne og begyndelsen af 70’erne var der dels meget fokus på de sortes rettigheder, men også kvindefrigørelsen og begge emner sneg sig ind i film på forskellig vis i denne periode.

Filmen bliver stadig af mange set af en skarp kritik på den racisme. Det som specielt har bragt sindene i kog er, at hvorfor skulle filmens mest sympatiske figur være sort og tilmed blive skudt blot fordi han ser farlig ud på afstand. Men George A. Romero har selv afvist denne påstand, og hævder at Duane Jones kun fik rollen fordi han var den bedste til casting og der slet ikke var lagt nogle skumle politiske bagtanker ind i filmen ved at gør figuren sort.

Mange kvinder finder også at filmen nedgør dem og viser dem som svage. Alle kvinderne i filmen dør, både Barbara, Judy og Helen bliver handlingslammede og hysteriske over de mindste ting, hvilket fører dem i døden, hvilket af mange blev udlagt som at kvinder ikke kan klare pres og i bund og grund hurtigt bliver hysteriske når de ikke kan overskue situationen. De tager ikke initiativ og vil hellere gemme sig eller flygte end tage kampen op. Men så er det jo lidt sjovt at det senere er kommet frem, at det var planen at Barbara skulle være den stærke og eneste overlevende af dem alle i huset.

Hvis man nær analyserer kan man sikkert finde flere ting, men dem vil jeg slet ikke komme ind på her, for dem kan du selv diskutere med kæresten efter I har set filmen sammen.

En film – Mange udgaver

Denne dvd indeholder 2 udgaver af filmen, dels den originale fra 1968 og en af de efterfølgende farvelagte udgaver, som blev lavet af filmen for, at den kunne relanceres igen og igen til et nyt publikum.

Men der er også en anden grund til at denne film har været ude mange gange. På grund af en lille men meget væsentlig fejl omkring skiltning med ophavsretten på selve strimlen, gjorde at filmen blev såkaldt Public Domain, hvilket lidt poppet vil siger – hvermandseje, så alle der ejede en kopi kunne gøre med den hvad de ville. Dette gjorde som sagt at der udkom flere udgaver, alene i dag har jeg set 3 nede i min lokale dvd-butik, så på et tidspunkt var det ikke til at vide hvilke der var George A. Romero rigtige cut.

Helt vildt blev det da John A. Russo, som var medskribent på filmen, i 1998 udsendte en udgave med ny musik og nyskudte scener, som fyldte huller ud i handlingen bl.a. en længere indledning.

Filmen er sågar en af de første indenfor sin genre, som vi ellers nu er begyndt at blive vant til, til at få et remake i farver. Dette skete i 1990 og den var instrueret af Tom Savini, der både har medvirket i og lavet speciel effekter til senere Romero zombie film. Filmen slutter med den førnævnte slutning med at Barbara som den eneste overlevende. Filmen var aldrig rent tænkt som et remake, men snare en hyldest til Romero og hans zombietrilogi. Så selvom de næsten er identiske giver Savinis udgave nogle gode chok, som Romeros ikke gør da den virker gammel og slidt både på billede- og lydsiden, selvom vi bliver vidne til en del grusomheder.

Opfølgere – De måtte jo komme

I dag er vi næste på forhånd klar over at der kommer en opfølger, hvis en gyser sælger godt i den første weekend, se blot på horrorfilm som ”Saw”, ”Hostel” eller serierne ”Fredag den 13” og ”Nightmare on Elm Street” for at nævnet et par stykker. Men det var ikke den gang. Et andet problem var også at John A. Russo og George A. Romero ikke kunne blive enige om hvad de skulle handle om. De blev derfor enige om at hvis Romero skulle lave fortsætte skulle ordet ”dead” indgå i slutningen af titlen, mens John A. Russo fik lov til at anvende ”living dead” i titlen.

George A. Romero gik i gang med at planlægge 2 yderligere film og lave en decideret en trilogi, der skulle dog går næste 10 år før fortsættelsen ”Dawn of the Dead” i 1978 fik premiere og yderligere 7 år før ”Day of the Dead” fik premiere i 1985. Filmene har alle fået kult status og tros de en lange perioder har været slagtet af censuren rundt om i verden er de nogen af de bedst sælgende horrorfilm nogensinde. I 2005 fik filmene en efternøler i form af ”Land of the Dead”, men tros gode intentioner lever den ikke op til samme niveau som de andre, selvom den klart har Romero fingeraftryk over det hele og er fra mesteren selv. Filmen fik sjovt nok premiere kort tid efter det meget vellykkede remake af ”Dawn of the Dead”.

John A. Russo fortsatte også med at lave horrorfilm af dog ikke ligefrem nævneværdig kvalitet, men han er dog ophavsmand til både en 3D udgave og den førnævnte forlængende udgave af ”Night of The Living Dead” ifølge de kilder jeg har forhørt mig hos.

George A. Romero – du er ikke alene . . .

Zombie emnet er dog også taget op af andre instruktører dog med svingende kvalitet, men mest kendt er nok italienske Lucio Fulci der nogenlunde samtidig med ”Dawn of the Dead” udsendte ”Zombie – Flesh Eaters”. Et film som også indeholdt scener så skrappe, at den i de første år den var ude flere steder blev sakset kraftig af censuren eller blev forbudt i visse lande.

Flere instruktører fulgte trop med rigtig dårlige film som fx Bruno Mattei, men dog er der også instruktører, der senere har fået succes som fx Peter – Ringenes Herre – Jackson og hans ”Braindead” og Michele Soavi, der har lavet flere habile gys bl.a. den ganske fine "Cemetery Man".

I 2004 kom Edgar Wrights “Shaun of the Dead” omend ikke en rigtig zombiefilm så en hyldest til genren. Wrigh er snart klar med en anden hyldest film – ”Hot Fuzz” der er en hyldest til engelske og amerikanske politifilm og tv-serier og holder den samme niveau er der virkelig noget at se frem til. Filmen får premiere 20. juli i de danske bigrafer.

Ekstra materiale

Ikke noget som helst ikke andet end, at du kan vælger at se den i sort/hvid eller farvelagt, på samme måde som man kunne opleve den gamle ”King Kong” for nogle måneder siden.

Video og Audio

Det er tydeligt at se den er lavet på et lavt budget kun godt 120.000 $ og faktisk gør det at den dels virker meget ældre end den faktisk er. Både lyd og billede er i elendig stand og på tros af dette har jeg rent faktisk set udgaver, der er i betydeligt bedre stand end denne.

Selvom det er barske ting, som foregår i filmen, er man efterhånden blevet så hærdet af de talrige meget visuelle horrorfilm, der har været ude både på dvd og i biografen at filmens effekter nok slet ikke har nogen effekt på dem, som ser den i dag, da de er blevet vant til langt mere blood and guts og ikke mindst mere skræmmende lydside.

Effekten af gysene bliver ikke stærkere af hvis du vælger at se farve udgaven, nærmest tværdigmod vil jeg sige, for så forsvinde de mørke og utrygge billeder, som gjorde den bare lidt uhyggelig, da jeg så den første gang i slutningen af 70’erne som optakt til ”Dawn of the Dead” og stadig gør at mange steder vises med den højeste censurgrænse.

Konklusion

Det er prisværdig at et selskab udsender film, som af en eller anden grund ikke har været tilgængelige i en længere perioden eller som det ikke har været muligt tidligere at se i den danske biografer, på tv eller en eller anden form for medie.

Dog vil jeg sige at udsender man disse, bør man gøre mere ud af det som fx det nye selskab Voices Music & Entertainment, der virkelig gør noget for udskældte film og genrer, ved dels at få fat i nogle gode kopie af filmene, men også at lave nogle velskrevne bookletter, som er vedlagt filmene eller så sørge for godt ekstra materiale. On-Air’s udgivelser er desværre af meget svingende kvalitet. I dette tilfælde burde man have tænkt sig lidt mere om for filmen har sin fanskare også i Danmark, og det er synd for dem når der nu foreligger en ny udgave og tilmed med danske tekster.

For at sammenligne vil jeg godt nævne On-Airs udgave af Wes Craven gyseren ”The Last House on The Left” – En udgivelse, der var fyldt til renden med Ekstra materiale.

For mig at se, er der ingen grund til at investere i denne udgave, med mindre you are dying to see denne film enten for første gang eller vild for at se den farvelagt og ikke har tid til at lede efter en bedre udgave, og får kun sine 3 stjerner fordi det er en klassiker indenfor sin genre.

Filmen er venligst stillet til rådighed af: On Air Video.

Titel: Night of the Living Dead
Original Titel: Night of the Living Dead
Premieredato: 17. april 2007
Instruktør: George A, Romero
Skuespillere: Duane Jones, Karl Hardman, Marilyn Eastman, Keith Wayne, Judith Ridley, Judith O'Dea, Kyra Schon, Charles Craig, – Flere af skuespillerne spillere flere roller !
Spilletid: 91 min.
Selskab: Image Ten - Laurel Group - Market Square Productions - Off Color Films, On-Air (denne udgave) - 1968 (Denne DK dvd udgave 2007)
Genre: Gyser
Link: http://www.en.wikipedia.org/wiki/Night_of_the_Living_Dead
Barbaras første møde med de levende døde er alt andet end rart som det kan ses.
Barbaras første møde med de levende døde er alt andet end rart som det kan ses.
Selvom filmen er i sort/hvid er der stadig meget uhyggelige billeder i den, som faktisk virke mindre skræmmende, hvis man vælger den farvelagte version.
Selvom filmen er i sort/hvid er der stadig meget uhyggelige billeder i den, som faktisk virke mindre skræmmende, hvis man vælger den farvelagte version.
Vores helte og heltinder kæmper til sidste på at holde de levende døde på afstand, men kan de holde stand indtil de bliver reddet af folk udefra ???
Vores helte og heltinder kæmper til sidste på at holde de levende døde på afstand, men kan de holde stand indtil de bliver reddet af folk udefra ???


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...